Review and Herald d. 16. august 1881
Gøre noget for Kristus
Kristus siger til sit genløste folk: »Kom hid, min Faders velsignede! arv det rige, som har været jer beredt, fra verdens grundvold blev lagt. Thi jeg var sulten, og I gav mig at spise; jeg var tørstig, og I gav mig at drikke; jeg var fremmed, og I tog jer af mig; jeg var nøgen, og I gav mig klæder; jeg var syg, og I så til mig; jeg var i fængsel, og I besøgte mig.« Da skal de retfærdige svare ham og sige: »Herre! når så vi dig sulten og gav dig mad, eller tørstig og gav dig at drikke? Når så vi dig fremmed og tog os af dig, eller nøgen og gav dig klæder? Når så vi dig syg eller i fængsel og besøgte dig?« Og Kongen skal svare og sige til dem: »Sandelig siger jeg eder: hvad I har gjort imod en af mine mindste brødre dér, har I gjort imod mig.« ret
Til tålmodige arbejdsmand som efterlyster selvfornægtende arbejde, er en herlig gerning, som himlen smiler af. Trofast arbejde er mere end acceptabelt for Gud, end den mest nidkære og helligst tænkelige gudsdyrkelse. Den rette gudsdyrkelse består i at samarbejde med Kristus. Bønner, formaninger og tale er slette frugter, der ofte bliver bundet på, men frugter, der viser sig i gode gerninger, i omsorgen for de nødlidende, faderløse og enkerne, er ægte frugter, der udvikles naturligt på et godt træ. ret
En ren og ubesmittet gudsdyrkelse for Gud, vor Fader, er dette: at besøge faderløse og enker i deres trængsel og bevare sig selv uplettet af verden."" Handlingens princip er den frugt, som Kristus kræver, at vi skal bære; at gøre godgørenhedsgerninger, tale venlige ord og udvise mild agtelse for fattige, de trængende, de lidende. Når ens hjerte sympatiserer med andre, som er tyngede af mismod og sorg; når hans hånd klæder den nøgne, og den fremmede bydes velkommen til et sæde i hans stue og i hans hjerte, da kommer engle meget nær, og en besvarende tone svarer i himmelen. Enhver retfærdig, barmhjertig og godgørende handling skaber glæde i Himmelen. Faderen på tronen lægger mærke til dem, der udfører disse handlinger, og regner dem for nogle af sine dyrebareste juveler. ""Den dag jeg griber ind, skal de tilhøre mig som mit eje, siger hærskarers Herre."" Hver barmhjertig handling mod trængende og lidende mennesker bliver betragtet, som var den gjort imod Jesus. Enhver, som trøster den elendige, viser medfølelse med den hårdt prøvede og nedtrykte og venligt hjælper den forældreløse, bringer sig selv i et inderligere forhold til Jesus. ret
»Da skal han sige til dem ved den venstre side: »Gå bort fra mig, I forbandede! til den evige ild, som er beredt Djævelen og hans engle. Thi jeg var sulten, og I gav mig ikke at spise; jeg var tørstig, og I gav mig ikke at drikke; jeg var fremmed, og I tog jer ikke af mig; jeg var nøgen, og I gav mig ingen klæder; jeg var syg og i fængsel, og I så ikke til mig.« Da skal også de svare og sige: »Herre! når så vi dig sulten eller tørstig eller fremmed eller nøgen eller syg eller i fængsel uden at tjene dig?« Da skal han svare dem og sige: »Sandelig siger jeg eder: hvad I ikke har gjort imod en af de mindste der, har I heller ikke gjort imod mig.« Og disse skal gå bort til evig straf, men de retfærdige til evigt liv.« Matt. 25: 41-46. ret
Her identificerer Jesus sig selv med sit lidende folk. Jeg var sulten og tørstig; jeg var en fremmed; jeg var nøgen; jeg var syg; jeg var i fængsel. Da du nød din mad fra overmådeligt veldækkede borde, led jeg sult i hytten eller på gaden, ikke langt fra jer. Da I lukkede jeres døre for mig, medens jeres veludstyrede lokaler stod ubesat hen, havde jeg intet sted at lægge mit hoved. Jeres klædeskabe var fyldt med en overmådelige forsyning af skifteklæder, som jeres penge er blevet bortødslet unødigt på, som kunne være givet til de trængende. Jeg var blottet for behageligt tøj. Da du nød dit sunde helbred, var jeg syg. Uheldet kastede mig i fængsel, og bandt mig med lænker, nedbøjede min ånd, fratog mig frihed og håb, medens du gik frit omkring. Hvilken enhed udtrykker Jesus her, som eksisterer mellem ham selv og hans lidende disciple. Han gør deres sag til sin egen. Han identificerer sig selv som væsen, i deres person, den der lider. Bemærk her, selviske kristne, at enhver forsømmelse du har over for de trængende, den forældreløse, faderløse er en forsømmelse over for Jesus i deres person. ret
Men der er de personer som gør høje bekendelser, hvis hjerter er så indhyllet i egenkærlighed og selviskhed at de ikke kan fatte disse ting. De har hele deres liv kun tænkt og levet for selvet. Det at gøre et værdig offer at gøre godt for andre, og at skade sig selv for at hjælpe andre, er slet ikke noget spørgsmål for dem. De har ikke den mindste ide om hvad Gud kræver af dem. Selvet er deres kære afgud. Dyrebare uger, måneder, og år er værdifuld tid der går over i evigheden, men de har ikke en optegnelse i Himlen om venlige handlinger, om at ofre sig for andres gode, at give den sultne mad, klæde den nøgne, eller tage den fremmede ind. At vove sig til at underholde fremmede er ikke behageligt; hvis de vidste at alle som delte deres overflod var værdige, så kunne de tilskyndes til at gøre noget i den retning. Men der er en dyd i at vove noget. Måske kan vi underholde engle. ret
Der er forældreløse børn at drage omsorg for, men mange vover ikke at tage denne gerning op, fordi det kræver mere arbejde, end de bryder sig om, og der bliver kun lidt tid til at pleje selvet. Men når kongen foretager sin undersøgelse, vil disse initiativløse, snæversynede, egennyttige sjæle opdage, at Himmelen er for dem, som har bestilt noget og har fornægtet sig selv for Kristi skyld. Der er ikke truffet forholdsregler for dem, der altid har været så optaget af at elske og tage hensyn til sig selv. Den frygtelige straf, kongen i dette tilfælde udtalte over dem, der stod på hans venstre side, var ikke for deres store forbrydelser. De bliver ikke dømt for det, de havde gjort, men for det, de ikke havde gjort. De gjorde ikke det, som Gud havde pålagt dem at gøre. De gjorde, hvad de selv havde lyst til, og får nu lod og del med dem, der behager sig selv. ret
Har apostlens formaning ingen kraft i denne tid: ”Glem ikke gæstfriheden; thi ved den har nogle, uden at vide det, haft engle til gæster.” Vor himmelske fader lægger forklædte velsignelser ud på vor sti, som nogle ikke vil berøre af frygt for at de vil forringe deres nydelser. Engle venter på at se om vi griber de anledninger, der er ingen for vor rækkevidde til at gøre godt – vente på at se om vi vil hjælpe andre, om de vil vende sig om og hjælpe andre. Herren har selv givet os forskellige forhold, nogle er fattige, og lader andre blive rige, så alle kan få en anledning til at udvikle karakter. ret
Da Elias kom til enken i Sarepta, delte hun sin lille bid med Guds profet, og han udførte derfor et mirakel, så at hun, ved at danne et hjem for Guds tjener, og dele sin lille bid med ham, blev hun selv støttet, og hendes liv og hendes søns liv blev bevaret. Sådan vil det vise sig i manges tilfælde, om de gør dette gladelig til Guds ære. Andre undskylder sig med deres dårlige helbred; ville de elske at gøre det hvis de fik styrke. Disse har så længe lukket sig selv ude, og tænkt så meget om deres egen fattige følelser, og talt så meget om deres lidelser, trængsler og pinsler, at det er deres nærværende sandhed. De kan ikke tænke på noget andet, uanset hvor meget de har brug for sympati og assistance. I som lider af dårligt helbred, er der en hjælp til jer. Hvis i klæder den nøgne, og bringer den fattige som er smit hen til dit hus, og deler dit brød med den sultne, så skal jeres lys skinne tilbage som morgnen, og I skal sprudle af sundhed. ret
At gøre godt er en fremragende medicin mod sygdom. Disse indbydes til at bringe deres bønner til Gud, og han har selv givet løfte om at besvare dem. ”Din sjæl mættes, hvor der er goldt, og give dig nye kræfter; du bliver som en vandrig have, som rindende væld, hvor vandet aldrig svigter.” Vågn op, brødre og søstre. Vær ikke bange for gode gerninger. ”Bliv ikke træt af at gøre godt, for I skal kunne høste, så I ikke sulter” Vent ikke med at få fortalt jeres pligt. Åben jeres øjne, og se hvem er omring jer, og gør jer bekendt med de hjælpeløse, forpinte og trængende. Skjul ikke jer selv fra dem, luk ikke jeres øjne for deres behov. Hvem giver de beviser der nævnes hos Jakob at have en ren religion, ubesmittet med selviskhed eller fordærv? Hvem er ivrig efter at gøre alt i hans kraft, for at hjælpe i den store frelses plan? ret
Idet du tager hensyn til din evige interesse, vækker dig selv, og begynder at så den gode sæd. Det som I sår skal I også høste. Høsten kommer, - den store høsttid, hvor I skal høste det I har sået. Der vil ikke svigte noget af afgrøden. Høsten er sikker. Nu er det så tid. Anstreng dig nu for at være rig i gode gerninger, ”være rige på gode gerninger, gerne give og dele med andre og således samle sig skatte, der kan blive en god grundvold for den kommende tid, så de kan gribe det virkelige liv.” Jeg beder jer indtrængende, mine brødre, i enhver menighed, at skaffe jer af med jeres isnende kulde. Opmuntre en gæstfrihedskærlighed i jer selv, en kærlighed til at hjælpe andre som behøver hjælp. ret
I kan sige at I er blevet skuffet ved at give midler til dem, som ikke er jeres godgørenhed værdig, og er derfor blevet modløs af at prøve at hjælpe den trængende. Jeg bringer Jesus frem for jer. Han kom for at frelse faldne mennesker. Han kom for at bringe frelse til hans eget folk; men de ville ikke acceptere ham. De behandlede hans barmhjertighed med forhånelse og foragt, og til sidst lagde Ham i døden, som kom for at give dem liv. Vendte vor Herre sig fra hele den faldne slægt på grund af dette? Hvis vore anstrengelser for godt ikke lykkes nioghalvfems gange, og I kun tog imod fornøjelse, skam og had; hvis det viser sig som en succes hver et hundrede gang, og en sjæl er frelst, oh, hvilken sejr udføres! En sjæl vristes ud fra Satans greb, en anden for hjælp, en sjæl opmuntres! Dette vil betale dig tusinde gang for alle dine anstrengelser. Til dig vil Jesus sige ”Hvad I har gjort imod en af disse mine mindste af mine brødre, har i gjort imod mig.” Bør vi ikke gladelig gøre alt hvad vi kan for at efterligne vor guddommelige Herres liv? ret
Mange kvier sig ved tanken at ofre noget for andres skyld. De vil ikke lide for at hjælpe andre. De bilder sig selv ind at de ikke er pålagt at forulempe sig selv for andres skyld. Til disse vil jeg sige: Jesus er vort eksempel. ret
Da spørgsmålet kom om de to Zebedæus sønner måtte side, den ene ved den højre hånd og den anden ved hans venstre hånd i hans rige, svarede Jesus: »I ved ikke, hvad I beder om. Kan I tømme den kalk, som jeg skal tømme?« De svarer ham: »Ja, vi kan.« Da siger han til dem: »Min kalk skal I vel tømme; men sædet ved min højre og ved min venstre side står det ikke til mig at bortgive; men det gives til dem, hvem det er beredt af min Fader.« Hvor mange kan svare: Vi kan drikke af det bæger; vi kan døbes med dåben; og vi kan svare med forstand? Hvor mange efterligner det store Eksempel? Alle som bekender at være Jesu Kristi efterfølgere, og tage skridtet at love sig selv at vandre ligesom han vandrede. Alligevel viser den adfærd som mange gør, at gøre høje bekendelser, at deres liv er langt fra overensstemmelse med det store Forbillede. De tilpasser deres optræden for at imødekomme deres egen ufuldkomne standard. De efterligner ikke Kristi selvfornægtelse, eller hans opofrende liv for andres gode. ret
Jeg hørte tidligere en velhavende landmand beskrive en fattig enkes situation der boede i nærheden af ham. Han begræd hendes trange kår, og sagde da: ”Jeg ved ikke hvordan hun kan komme igennem den kolde vinter. Nu har hun ikke så lang tid dertil.” Disse har glemt Kristi arbejde, og siger ved deres handlinger: ”Nej Herre, vi kan ikke drikke af selvfornægtelsens, ydmygelsens og opofrelsens bæger, eller vi kan døbes med den lidende dåb du blev døbt med. Vi kan ikke leve for andres skyld. Vi må sørge for os selv.” ret
Hvem ved hvordan enken vil klare sig, hvis det ikke er dem som har velfyldte lagre? De midler hun skal klare sig med er nær; og udfordrer dem som Gud har sat som sine forvaltere, hvem han har betroet midler, tilbageholde disse fra Kristi trængende disciple? Gør de det, bliver de holdt tilbage fra Jesus. Forvent du ikke at Herren lader det regne fra Himlen, for at forsyne den trængende? Har han ikke hellere lagt det i hænderne, for at hjælpe og velsigne dem i gennem dig? Han har ikke gjort dig til sine redskaber for dette gode arbejde, for at prøve dig, og for at give dig privilegiet at lægge en skat i himmelen? Her hvad profeten Esajas siger: ret
»Er det faste efter mit sind, en dag, da et menneske spæger sig? At hænge med sit hoved som siv, at ligge i sæk og aske, kalder du det for faste, en dag, der behager Herren? Nej, faste efter mit sind er at løse gudløsheds lænker, at løsne ågets bånd, at slippe de kuede fri og sønderbryde hvert åg, at bryde dit brød til de sultne, bringe hjemløse stakler i hus, at du klæder den nøgne, du ser, ej nægter at hjælpe dine landsmænd. Som morgenrøden bryder dit lys da frem, da læges hastigt dit sår, foran dig vandrer din retfærd, Herrens herlighed slutter toget. Da svarer Herren, når du kalder; på dit råb er hans svar: »Her er jeg!« Fjerner du åget fra din midte, holder op at tale ondt og pege fingre, rækker du den sultne dit brød og mætter en vansmægtende sjæl, skal dit lys stråle frem i mørke, dit mulm skal blive som middag; Herren skal altid lede dig, mætte din sjæl, hvor der er goldt, og give dig nye kræfter; du bliver som en vandrig have, som rindende væld, hvor vandet aldrig svigter.« ret
Fasten beskrives som den Gud antager. “at bryde dit brød til de sultne” og ”bringe hjemløse stakler i hus”. Med den ene hånd skal du række ud, og i tro gribe fat i den mægtige arm som bringer frelse, medens du med den anden kærlighedshånd når de fortrykte, og hjælper dem. Det er umuligt for dig at holde på Guds arm med den ene hånd, medens den anden bruges til at tjene dit eget behag. ret
Hvis du går ind i dette barmhjertigheds og kærlighedsarbejde, vil det så vise sig som vanskeligt for dig? Vil det ikke lykkes, og du segner under byrden, og din familie berøves din hjælp og indflydelse? Oh, nej! Gud har nøje fjerne al tvivl om dette spørgsmål ved at løfte til dig, på betingelse af din lydighed. Dette løfte dækker al det mest krævende, det mest betænkelige, der kunne bedes om: » Som morgenrøden bryder dit lys da frem, da læges hastigt dit sår.« Tro kun hvad Han trofast har lovet. Gud kan forny fysisk styrke; mere, siger han vil gøre det. Og løftet slutter ikke her: »Foran dig vandrer din retfærd, Herrens herlighed slutter toget.« Gud vil bygge et fæstningsværk omkring dig. Løftet slutter ikke her ved dette punkt. »Da svarer Herren, når du kalder; på dit råb er hans svar: »Her er jeg!« Hvis du nedlægger din modstand og stopper talen om forfængelighed, hvis du drager din sjæl ud til »vansmægtende sjæl, skal dit lys stråle frem i mørke, dit mulm skal blive som middag; Herren skal altid lede dig, mætte din sjæl, hvor der er goldt [i sult], og give dig nye kræfter; du bliver som en vandrig have, som rindende væld, hvor vandet aldrig svigter.« ret
Læs Esajas 58, I som hævder at være lysets børn. Især jer som læser det igen og igen som har mærket så forfærdelig ubehagelighed på jer selv ved at hjælpe den trængende; I, hvis hjerter og huse er for små til at gøre til hjem for hjemløse, læs det. I som kan se faderløse og enker fortrykte af fattigdommens jernhånd, og bøjet ned af verdslige hårdhjertede, læs det. ret
Er I bange for at en indflydelse vil komme ind i jeres familier, som vil koste jer mere arbejde, så læs det kapitel. Jeres frygt kan være grundløse, og en velsignelse kan komme, som I kender og erkender hver dag. Men ellers, hvis det kræver ekstra arbejde, kan du trække på Ham som har lovet: ”Som morgenrøden bryder dit lys da frem, da læges hastigt dit sår.” Når Guds folk ikke mere åndeligt sindet, og har ikke mere tro, er fordi de er snæver synede af selviskhed. Profeten taler til de kristne, ikke til syndere, ikke til ikke troende, men til dem som gør store fordringer på gudsfrygt. Det er ikke den store mængde af jeres møder som Gud accepterer. Det er ikke de mange bønner, men det er de rigtige gerninger, at gøre de rigtige ting, og på rette tidspunkt. Der skal være mindre egen omsorg, og mere godgørenhed. Vore sjæle må foldes ud. Så vil Gud gøre dem som en vandet have, hvis strømme ikke svigter. ret
afsn nr:1 | |
afsn nr:2 | I mesterens tjeneste 116 |
afsn nr:3 | Sabbatsskolelektier, Lys i mørke, 4.kv 2012. s.27, I M T 319 |
afsn nr:4 | |
afsn nr:5 | |
afsn nr:6 | |
afsn nr:7 | I mesterens tjeneste 258 |
afsn nr:8 | |
afsn nr:9 | |
afsn nr:10 | |
afsn nr:11 | |
afsn nr:12 | |
afsn nr:13 | |
afsn nr:14 | |
afsn nr:15 | |
afsn nr:16 | |
afsn nr:17 | |
afsn nr:18 | |
afsn nr:19 | |
afsn nr:20 | |
afsn nr:21 | |