Review and Herald d. 18. august 1885
Vor Herre befaler os at våge
[* En prædiken givet i Healdsburg (Cal.) College, 14.marts, 1885.]
Skriftlæsning.-- Pas på, vær årvågne! thi I ved ikke, når tiden er der. Det er som med en mand, der drog udenlands; han forlod sit hus og overgav styret til sine tjenere; han gav enhver sin gerning, og dørvogteren bød han at våge. Våg derfor! thi I ved ikke, når husets herre kommer, om det bliver ved aften efter ved midnat eller ved hanegal eller ved daggry Lad ham ikke finde jer sovende, når han pludselig kommer« Hvad jeg siger til jer, det siger jeg til alle: våg!« Mark. 13,33-37. ret
Med disse ord fra Frelseren i vore tanker, er det vigtigt at altid være på vagt. Og så må vi overveje værdien af disse ord, sagt af Han, som vi forventer snart kommer i himlens skyer med kraft og megen herlighed, bør vi være årvågne, så han ikke kommer og finder os sovende; og derfor formaningen, "Våg," "våg; . . . så han ikke pludselig kommer og finder jer sovende." Der er ingen sikkerhed i sløvhed eller ligegyldighed. Det er ikke sikkert at sætte vor lid til jorden eller jordiske ting. Vi ønsker at arbejde for vor bedste interesse, ikke kun for tid men for evighed. Vi bør handle som bevidste mænd og kvinder, der ikke arbejder impulsivt, eller fra lidenskab, men fra en ophøjet pligtsfornemmelse. Vi ønsker ikke en sensationel eller følelsesmæssig religion, men en der fører til at udrette hellige pligter, og bringer os i dagligt samfund med Gud, - en religion som indskriver alle vore kræfter vi har i hans tjeneste; en religion der leder os til at gøre hans vilje, og ikke vor egen; for at svigte vore kødelige tilbøjeligheder, og blive ledt af det guddommelige tankesind. ret
Enhver har et vigtigt arbejde at gøre; og arbejdet med udføres medhenblik på domsafgørelserne og Menneskesønnens komme i herlighedens skyer. Hvad der end måtte optage os i vor dagligdag, ønsker vi hele tiden at være bevidst om vor pligt og forpligtelse over for Gud. Guds ting må ikke få lov at droppe ud af sindet, selvom tusindvis andre ting kan optage os. Her er det vort store arbejde at presse Kristi kors’s sejr helt til fjendens porte. Et sådant arbejde kræver udholdende tapperhed. Og for at gøre dette, må vi have en levende forbindelse med Jesus, den store sejrherre. ret
Kristus sagde til sine disciple: ”Således skal jeres lys skinne for menneskene, for at de må se jeres gode gerninger og prise jeres Fader, som er i Himlene.” Dette er det arbejde vi må gøre, lade vort lys skinne, så andre kan se vore gode gerninger, og ære Gud. Dette er et af de udtrykkelige krav som vi har fået pålagt, at holde alle Guds bud; og dette krav indfris kun ved lydihed mod hans guddommelige lov, i de første fire forskrifter som at elske Gud højest, og i de sidste pligt, i at vor pligt over for vor medmennesker. Denne hellige lov i retskaffenhed og ret, hvor retetfærdige er alle dets krav! Vi må anerkende dets krav, og søge at forme den karakter som vil være i harmoni med Hans vilje, som gav den, gøre alt hvad vi kan for at hjælpe andre til at gøre det samme. Hvis vi er ligeglade med hans krav, bruger vi ikke kun vore egne sjæle i fare, men de andres som er omkring os. ret
Nogle lader til at tro at der er en vis dydighed i at udtrykke sin utilfredshed med hvad der andre gør; og de som gør det sidstnævnte ordentligt, repræsenterer Mesterens sag, og som vil ikke bære ansvar, er dem som vil beklage sig mest. For dem går tingene enten for langsomt eller for hurtigt. Nogle griber fat i sandheden; de kan påtage sig at kritisere dem. De forsømmer deres egne sjæles interesse, forsømmer at danne lige stier for deres egne fødder. De fæstner deres øjne på deres brødres vildfarelser, taler om den, overdriver dem, ruger over dem, og lever af dem; og det er som at leve af avner; de giver ingen kraft, og deres sjæle er blottet for Guds kærlighed, ligesom Gilboas bjerge var for dug og regn. ret
Der var f.eks. Judas. Kristus tillod ham at blive medlem af menigheden på trods af hans misundelige og begærlige karakter. Han havde nogle karaktertræk, der kunne være brugt til Guds ære, men han forsøgte ikke at overvinde sine dårlige karaktertræk. Kristus bar tålmodigt over med ham, setting before him in his lessons general principles; but he failed again and again, until finally all the strength of his moral powers was gone. He modtog den samme undervisning som de andre apostle, og den ville have bragt ham på ret køl, hvis han havde fulgt den, men han stod ikke i det rette forhold til Himmelen. Kristus kendte hans sande tilstand og gav ham en anledning. Han tog Johannes ind i menigheden, ikke fordi Johannes var hævet over menneskelig skrøbelighed, men fordi Kristus ønskede at knytte Johannes til sit kærlige hjerte. Hvis Johannes overvandt sine karaktermangler, ville han stå som et lys for menigheden. Hvis Peter fik rettet sine fejl, ville han blive arving til Guds løfter. Efter opstandelsen sagde Jesus til ham på trods af, at Peter få dage før havde fornægtet ham: "Vogt mine lam" og "Vær hyrde for mine får." Joh 21,15-16. Nu kunne han stole på Peter, for han havde gennemgået en åndelig erfaring med Guds ting, havde han fundet ud af at han ikke længere kan stole på sin egen kraft, men på Gud. ret
I ved hvordan det var med Johannes; da han så sin Mester live ringeagtet af smaritanerne, han blev vred og spurgte Jesus om de ikke skulle kalde ild ned fra himlen over hans fjender; men Kristus sagde at han ”ikke var kommet for at udslette menneskers liv, men for at frelse dem." Johannes lærte mere og mere at efterligne Jesu liv. Han lærte i Kristi skole. Han sagde: "Gud elskede verden således at han gav sin enbårne søn, at enhver der tror på ham ikke skal fortabes men have evigt liv." Kristus gav disciplene lektie efter lektie, for at de kunne kende Faderens vilje og skinne som lys i verden. Johannes og Peter var mænd, som Gud kunne stole på, men det var Judas ikke. De andre havde modtaget og lært lektierne og vundet sejr, men Judas havde svigtet hver gang. Han så sine fejl, men i stedet for at rette dem hævnede han sig ved at finde fejl hos andre. Og du ser med hans sørgelige skæne, mine brødre, at det ikke er en god forening for Guds sønner og døtre at gå ind i. Jeg råder jer at være venlig, høflige, ikke lade følelser opirre imod jeres fjender. I vinder ingen åndelig styrke ved at tale om deres mangler, som er omkring jer; men hvis I fortsætter med dette, ligesom Judas vil I skille jer selv fra Gud og hans arbejde til sidst. Paulus siger til Timoteus: "Giv nøje agt på dig selv" det vil sige: søg først Guds rige. Lad os hver især rette opmærksomheden mod os selv, flittigt vogte på vor egen sjæl og sætte et kristeligt eksempel for dem, vi ville have kritiseret. ret
Lad os huske på at andres fejl og mangler er meget dårlig føde. Kristus sagde: ”Hvis I skal spise af mit kød og drikke mit blot,” skal i få evigt liv. Vi må vokse i Kristus, vi må have del i hans guddommelige natur. Ligesom grenen er forbundet med vinen, og får del i vinens natur, ligeså må vi daglig få næring fra den Sande Vin, vor Herre Jesus Kristus. Vi må være i Kristus og han i os; for så vil manglerne forsvinde fra vor karakter. Jo tættere vi lever i Kristus, des mere genspejler vi hans biledes ord og karakter. Og jo mere vi skiller os fra Gud, des længere lever vi borte fra livets lys, og bliver forvanskede, diktatoriske og hjertet som resultat. Vi bør gøre det til et livsarbejde at samle de lysstråler som kommer fra Guds trone, og sprede dem på andres stivej. Mange vælger mørke, og vandrer på den. Hvis du skiller dig fra Jesus og vandrer i mørke, hvor han ikke kan bibringe dig sin styrke, er du kun til skam; og så beklager du dig over jeres kolde og ufrugtbare liv. Jesus ønsker ikke at du skal være ulykkelig. Jeg formaner jer, at komme tæt til ham, og modtage hans nåde, fred og kærlighed frit fra ham, så du kan fyldes med lys, og gå ud og sprede det lys på alle omkring. Når du har ofret dit eget liv, alle dine handlinger, vil du tiltrække andre, ikke dig selv, men til Jesus. ret
Det er i denne prøvetid at vi enten skal berede os for evig liv i herlighed, eller til fortabelse. Det er her at vi går i gang med karakteropbyggelse; og hvis det lykkes for os, skal vi fortjene Mesterens indbydelse: ”Velgjort, du gode og trofaste tjener.” Kristus er gået ind i det allerhelligste, og har efterladt os ord om at våge og bede, for at hans tilbagekomst ikke pludselig kommer medens vi sover. Den karakter som vi danner her og nu, vil vi se tilbage på over for Gud, før Kristus forlader helligdommen. Her vil Gud se hvilken karakter vi har bygget op for tid og for evighed. Hvordan skal vi stå over for den store evige? Hvor mange neg vil der bringes til Mesteren ved vort seriøse arbejde? ret
Ethvert menneske har fået sit arbejde, og det arbejde er ikke at se på andres fejl, ej heller at prøve at efterligne verden. Apostlen siger: ” I er jo døde, og jeres liv er skjult med Kristus i Gud." Det betyder mere end vi tror det gør; døde for verdslige interesse, døde for verdslig ærgerrighed. Hvilken position er dette?! Kristus døde så hele himlen kan komme inden for vor rækkevidde, så vi ved en sådan guddommelig tilvejebringelse kan forme kraktertræk for det fremtidige evige liv. Nu er det vort arbejde at klatre op af fremdriftens stige, og stræbe vore veje ind i himlens rige. Nu skal vi gå fra styrke til styrke, og gøre det vort første mål at søge Guds rige og hans retfærdighed, gøre det sådan at det stimulerer andre til at gøre det samme. ret
Alle har karaktermangler at overvinde, og derfor kan intet menneske være dit forbillede. Du bør ikke være tilfreds med at blot gøre som andre gør. Hvis de ikke udlever sandheden, vil det så undskylde dig for ulydighed? Du bør ikke efterligne deres eksempel; du bør prøve at hjælpe dem med en rigtig levevej for dem. I bør hver især stå over for Gud, som om Kristus døde for dig alene; og du selv må aflægge dit regnskab for ham. Men ikke kun du selv er ansvarlig for ham, men for den sjæle som du påvirker, og for hvem Gud har betalt en sådan pris for. Hvis du ikke gør din pligt i dette, hvilken del vil du så få på Guds dag? Hvordan tror du utrofaste vil føle det når de ser frelste folkeslag gå inden for portene i Guds stad, og de selv er lukket ude? Men hvordan skal vi føle det, hvis vi ser mange i riget omkring os, som resultat af vort arbejde? Vi skal kunne istemme herlighedens sange der lyder: ”Værdig, værdig er det slagtede lam, der lever igen.” Ingen kan gå ind i byen medmindre han har et rent hjerte. Alt som er urent, alt som besmitter, er uden for byen. Alle som går der ind kommer som sejerherrere. De holder sejrens palmegrene i deres hænder, og de skal sveje den for tronen, synge pris til Guds Lam. ret
Den største sejr enhver af os må overvinde er selvet, at bringe selvet i lydighed mod Guds lov. Dette er vor arbejdsopgave, udretter vi den? Arbejder vi på at frelse andre ved vor indflydelse? Er vi som Guds tjenere i gang med at arbejde for andre? Beder vi dem indstændigt at flygte fra kommende vrede? Overbeviser vi dem ved vor handlemåde og alle vore ord at vi har fået del i guddommelig natur, og at vi skal kopiere efter det guddommelige forbillede? Er det sådan, skal vi visselig vinde sjæle for Kristus, vi skal være levende breve kendt og læst af alle mennesker. Hvis du endog aldrig siger en eneste sætning, der fortæller andre om sandheden, men du er varsom i alle dine veje, vil de se at du har været hos Jesus og lært af ham. De kender dig, for de har læst dig. Lige så sikker som du kommer i helligelsesforhold med Gud, vil du folde Kristi banner ud hver dag, og bringe sandhedens lys hvor du kommer. Men sandheden vil brænde i jeres hjerter, så I ikke kan være tavse, er I nødt til at udtrykke dette; I må forsvare den for alle som vil lytte på jer. ret
Der har aldrig været en så alvorlig og vigtig tid som denne periode. I kan se tilbage, og I vil se at der har aldrig været en tid hvor vi gør så meget som vi gør i dag. På trods af dette gør vi som et folk, og specielt menighedens lægmedlemmer gør ikke en femtedel af det de burde gøre. Sandheden må nå ud til alle jordens nationer i alle verdensdele, fra alle sejlende skibe. De som gør dette arbejde vil binde det op i deres bønner; og når deres bønner blandes med tårer, vil de arbejde og græde over for Gud, så disse kommunikationsveje vil nå folk og påvirke deres hjerter, og at sandhedens kraft må undervise verden til folk. Men vi ønsker en større helligelse, hjerter som vil gå i forbøn for Gud, og få selvet opofret og nidkær for dette arbejde. Og når I ønsker at give disse gaver, skønt I ønsker at bruge midler på at tilfredsstille og behage jer selv, skønt I ønsker at samle jeres midler, i bekymring for at mangle noget, ønsker jeg at I skal tænke på den evig som ligger foran jer, og det arbejde som I må gøre, før I kan gå ind i dette. Jeg ønsker at I skal tænke på kommende dom, hvor I skal stå til regnskab over for Gud, for de gerninger der gøres legemligt. Og med den dom for øje, ønsker jeg at tænke på de penge der bruges unødigt, for at behage smagen og verdslige tilfredsstillelser, og på de sjæle der går tabt omkring jer, af mangel på den sandhed Gud har betroet jer at udbrede over jorden, så andre ikke vansmægter for Guds ord. Jeg har ikke tid eller midler der kan bruges uforsigtigt. Mænd og kvinder tager side. Guds lov sættes næsten helt ud af kraft i dette land; og Gud kalder enhver mand, kvinde og barn til at kæmpe troens gode strid. Han kalder ethvert talent der skal bruges nu. Det vil være fatalt for jeres sjæle, at stå som ledige eller dovne tjenere. Han har ikke kun overladt det til forkyndertjeneren i ord og lære, at bære byrderne og bruge deres talenter. Han ønsker at enhver af jer skal bruge jeres kræfter på at opbygge hans rige. ret
Den tredje engels budskab må gå over landet, og vække folk, og henlede deres opmærksomhed på Guds bud og Jesu tro. Den anden engel istemmer hans røst med den tredje engel, og jorden oplyses med dets herlighed. Lyset bliver større, og det skinner ud til alle jordens folk. Det er at gå frem som et lys som brænder. Det vil følges med stor kraft, indtil dets gyldne stråler har faldet over enhver tunge, og ethvert folk, og hver folkeslag på jordens overflade. Lad mig spørge jer: Hvad gør I for at berede dette arbejde? Bygger i op for evighed? I må huske på at denne engel repræsenterer det folk som har dette budskab at give til verden. Er I blandt det folk? Tror I virkelig på dette arbejde, som vi er indvolveret i, virkelig er den tredje engels budskab? Gør vi det, så forstår I hvilket mægtigt arbejde vi har at udrette, og at vi burde være i gang med det. Vi må hellige os selv nøje til lydighed mod sandheden, sætte os i rette forhold med Gud og hans arbejde. Idet sandheden går ud, forstærker Satan sin iver for at forpurre dens fremdrift, idet han bedrager med behag. Idet vi udtrykker sandheden, udtrykker han sine vildfarelser. Han vil oprøre sine agenter, med Herrens komme for øje, for at gå og råbe: ”Se! her er Kristus, og se! der er Kristus. Og her kommer denne overtro frem, og der rejser sig kætteri.” Og fortæl mig, hvad skal vi gøre ved dette? Jeg vil sig jer: vi kan blive fortrolig, med Bibelen, og læse hvad Herren siger. Ikke kun forkyndertjenerne, men alle der elsker og frygter Gud skal gøre Mesterens arbejde; og det er at lade det lys skinne, som han har givet jer alle at skinne. Her er to grupper; den ene af dem er bundet i knipper til at brænde, den anden bindes af sandhedens og kærlighedens snore. Satan binder sine efterfølgere med syndens værk, Kristus binder sit folk sammen med kærlighed og tro på at holde hans bud. Og dette arbejde vil blive større og større, og Satan vil arbejde på at dele og adskille Guds folk fra hinanden. Og når han gør den slags arbejde, så pas på at ingen af jer er i gang med at hjælpe ham. Vi ønsker at lægge vor kolde hjerter bort, og lade kærlighed, øm medlidenhed, sand belevenhed og venlighed komme ind i vor midte. Her er vi i ventetiden, på Guds dags forberedelse. I denne verden skal vi udruste os til de store prøvelser, som snart kommer over os. Og alligevel handler nogle af os, som om vi har et helt årtusinde for os, som vi kan udrette arbejdet i. Men teksten siger. ”Våg og bed; for I kender ikke timen.” Og hvad Kristus sagde til sine disciple, siger jeg til jer: ”Tag jer i agt, våg og bed,” så når Mesteren kommer for at gøre regnskab med sine tjenere, vil I få livets krone fra ham, som er til sejrherren, og glæde sig med ham i hans rige. ret
afsn nr:1 | |
afsn nr:2 | |
afsn nr:3 | |
afsn nr:4 | |
afsn nr:5 | |
afsn nr:6 | At jeg må kende ham 0620 |
afsn nr:7 | At jeg må kende ham 0620 |
afsn nr:8 | |
afsn nr:9 | |
afsn nr:10 | |
afsn nr:11 | |
afsn nr:12 | |
afsn nr:13 | |
afsn nr:14 | |