Dette er kun enkelte afsnnit af artiklen, i vilkårlig rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 20. august 1895

Vi skal ikke anklage dem, der begår fejl, ringeagte dem, der er fattige og undertrykte af uheldige omstændigheder. Vi skal ikke finde fejl hos dem, og fordømme dem. De kan have langt mere af Guds kælrighed og frygt end dem, der behandler dem med hårde hjerter, og som udviser en ånd, der er helt anderledes end Kristi Ånd, idet de løfter pegefingeren i fordømmelse og bebrejdelse, som om Gud har sat dem på dommersædet tla t måle en nabo eller en broder og tale uret. Åh, hvor meget af dette er ikke blevet opmuntret! Hvor megen skade er der ikke blevet urettet, fordi mennesker har rejst sig selv i fordømmelse af andre, når de for Guds Åsyn var skyldige i langt større fejltagelser og synder! De siger deres brødre: "Lad mig tage splinten ud af dit øje," når der er en bjælke i deres eget øje.   ret

Hele det fireoghalvtredsindstyvende kapitel af Esajas anvendes på Guds folk, og enhver enkelthed i profetien vil gå i opfyldelse. Herren vil ikke svigte Sit folk i deres prøvelsesstund. Han siger: “Jeg forlod dig et lidet øjeblik, men favner dig i stor barmhjertighed; jeg skjulte i skummende vrede et øjeblik mit åsyn for dig, men forbarmer mig med evig kærlighed, siger din genløser, Herren.” Siges disse trøstende ord til dem som sætter Guds lov ud af kraft? Nej, nej, løftet er til dem som er midt iblandt et generelt frafald, overhold Guds bud, og opløft den moralske standard for verdens øjne som har forladt forordningen, og brudt den evige pagt [Es. 54,9-13 citeret].   ret