Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 22. august 1907

Guds ord

Iført menneskeligt kød steg Guds Søn ned på det trin, hvor de stod, som han ønskede at frelse. Der var ingen svig eller synd hos ham; han var altid ren og ubesmittet. Og dog påtog han sig vor skyldige natur. Idet han iførte sin guddommelighed det menneskelige, for at han kunne færdes iblandt faldne mennesker, søgte han at frikøbe for menneskene det, som Adam ved sin ulydighed havde tabt både for sig selv og verden. I sin egen karakter åbenbarede Jesus Guds karakter for verden. Han behagede ikke sig selv, men gik omkring og gjorde godt. Hele hans liv i over 30 år var et liv i ren uegennyttig godgørenhed.   ret

Kan det undre os, at menneskene forundredes over hans lære? "Han lærte som den, der har myndighed, og ikke som de skriftkloge." De skriftkloges og farisæernes lære bestod i en uafladelig gentagelse af fabler og barnagtige overleveringer. Deres meninger og ceremonier hvilede på gamle menneskeregler og rabbiners ord, der var intetsigende og værdiløse. Kristus dvælede ikke ved svage, tomme mennesketeorier og menneskelige påstande. Han tiltalte sine tilhørere som den, der besad en højere myndighed, og fremholdt for dem vigtige emner, og hans ord bragte overbevisning til hjerterne. Alles mening, som blev udtrykt af mange, der ikke kunne tie, var: "Aldrig har noget menneske talt som dette menneske."   ret

Bibelen indeholder undervisning om al Guds vilje med os: "Ethvert skrift er indblæst af Gud og nyttigt til undervisning, til bevis, til vejledning og til opdragelse i retfærdighed, så at det menneske, som hører Gud til, kan blive fuldvoksent, udrustet til al god gerning." 2Tim 3,16-17. Dette ords undervisning er netop, hvad vi behøver under alle forhold, hvori vi kan blive stillet. Det udgør en tilstrækkelig regel for tro og vandel, thi det er Guds røst, der taler til sjælen og giver medlemmerne i hans familie anvisning på, hvorledes de skal bevare deres hjerter ved al flid. Når dette ord bliver gransket, ikke blot læst, men gransket, skaffer det os et forråd af kundskab, der sætter os i stand til at udnytte enhver evne, Gud har skænket os. Det lærer os, at det er vor pligt at bruge de evner, vi har fået. Under dets ledelse kan vi holde, hvad Gud fordrer.   ret

Alle, som med ydmyghed og med ønsket om at lære og som med en fast beslutning om at ville kende betingelserne for frelse, tyr til Guds ord for at finde vejledning, vil forstå, hvad Skriften siger. Men de, som gransker Guds ord med en ånd, som Ordet ikke godkender, vil modtage en ånd, som Ordet ikke har bibragt dem. Herren vil ikke tale til dens sind, som er ligegyldig. Han spilder ikke sin undervisning på nogen, som forsætlig er besmittet og mangler ærefrygt. Fristeren opdrager enhvers sind, der giver hans indflydelser rum og er villige til at gøre Guds hellige lov til intet.   ret

Vi trænger til at ydmyge vore hjerter og med oprigtighed og ærefrygt granske livets ord; thi kun den, hvis hjerte er ydmygt og bodfærdigt, kan se lyset. Hjerte, sindet, sjælen må blive forberedt til at modtage lyset. Der må være stilhed i sjælen, tanken må blive bragt som fange til Kristus. Den pralende selvtillid og selvgodhed straffes, når den står overfor Guds ord. Herren taler til det hjerte, som ydmyger sig for ham.   ret

Bevægede tider er i vente, og det er farligt at være ligeglad og ligegyldig. Der er endnu kun en liden stund, indtil han kommer, som skal komme, og han skal ikke tøve. Vi kan ikke være tjent med at vise ulydighed mod Guds fordringer. Den vrede, som de ubodfærdige nu samler sig til dommens dag, da enhver vil blive dømt efter det, som er skrevet i himlens bøger, vil snart bryde løs over dem. Da vil nådens røst ikke længere lyde og tale synderes sag.   ret

Dersom vi forkaster indbydelsen nu og hårdnakket vedbliver i ulydighed, så forspilder vi vor enestse prøvetid. "Vælg i dag, hvem I vil tjene" - Gud eller mammon. I dag, når I hører hans røst, da forhærd ikke jeres hjerter, at I ikke forspilder den sidste nådens indbydelse!   ret

afsn nr:1Evangeliets sendebud 195/12
afsn nr:2Evangeliets sendebud 195/12
afsn nr:3Evangeliets sendebud 195/12
afsn nr:4Evangeliets sendebud 195/12
afsn nr:5Evangeliets sendebud 195/12
afsn nr:6Evangeliets sendebud 195/12
afsn nr:7Evangeliets sendebud 196/12