Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 22. august 1893

Restmenigheden er ikke Babylon

Jeg blev gjort meget bedrøvet under læsningen af skriftet som har været udgivet af bror S og ved dem som samarbejdede med ham i det arbejde som han gjorde. Uden mit samtykke, har de taget uddrag fra Testimoniers og havde indsat dem i det skrift de havde udgivet, for at vise at mine skrifter støtter og billiger det som de er talsmand for. I dét de har gjort er der ikke ret eller retfærdighed. Ved at tale om uberettigede privilegier har de givet folket en teori som har en karakter af at bedrage og ødelægge. I tidligere tider gjorde mange andre den samme ting og fik det til at se ud som om at Testimoniers støttede synspunkter som er tomme og falske.   ret

Der er emner i Testimoniers som er skrevet, ikke for verden i sin helhed, men for Guds troende børn og det er ikke bestemt for at undervise, advare, irettesætte eller råde den af den karakter som er kendt i verden. Verdens Forløser, Guds sending, den største lærer menneskebørnene nogen sinde har kendt, præsenter nogle emner til belæring, ikke for verden, men for hans disciple alene. Når han har udformet talemåder til de store skarer som går i hans spor, har han også noget specielt lys og undervisning at tildele hans efterfølgere som han ikke tildeler den store menighedsforsamling, da ingen vil forstå ej heller blive værdsat af dem. Han sendte sine disciple ud for at prædike og når de kom tilbage fra deres første missionsgerning og havde forskellige erfaringer at berette med hensyn til deres medgang i forkyndelsen af evangeliet om Guds rige, sagde han til dem: Kom I nu med til et øde sted, så I kan være ene og hvile jer lidt.h På et afsondret sted gav Jesus hans efterfølgere en sådan undervisning, rådgivning, advarsler og korrigeringer, som han så manglede ved den måde de arbejdede på; men undervisningen han da gav dem var ikke til for at rundsprede til forskellige selskaber, men hans ord var kun tilegnet for hans disciple.   ret

Ved forskellige lejligheder hvor Herren havde udført helbredelsesarbejder, formanede han dem han havde velsignet ikke at fortælle hans gerning til nogen. De burde give agt på hans pålæg og forstå at Kristus havde ikke uden grund behøvet tavshed fra deres side, men der var fornuft med hans påbud og de skulle på ingen måde misforstå hans klare ønske. Det burde have været tilstrækkeligt for dem at vide at han ønskede at de skulle tage imod deres egne råd og havde gode grunde for hans indtrængende bøn. Herren vidste at ved helbredelse af syge, ved at gøre mirakler som at give blinde synet igen og ved rensningen for spedalskheden, bragte han sit eget liv i fare; for hvis præsterne og myndighederne ikke ville modtage tegnene som han gav dem ved hans guddommelige mission, ville de mistyde, forfalske og lave pålæg mod ham. Det er sandt at han gjorde mange åbenlyse mirakler, dog i nogle tilfælde anmodede han dem som han havde velsignet om ikke at fortælle nogen hvad han havde gjort for dem. Når fordommene blev vakt, blev misundelse og jalousi passet og plejet og man ville ikke tage klart standpunkt til hans vej, forlod han byerne og opsøgte dem som ville lytte til og påskønne den sandhed han kom for at tildele.   ret

Herren Jesus anså det for nødvendigt at gøre mange ting klart for sine disciple som han ikke gjorde for de store skarer. Han afslørede klart overfor dem hvorfor hadet viste sig mod ham fra de skriftkloge, farisæerne og præsterne og fortalte om hans lidelse og død; men til verden gjorde han ikke disse emner så tydelige. Han havde advarsler at give sine ledsagere og han udbredte for dem den sørgelige udvikling som ville finde sted og hvad de kunne forvente. Han gav sine ledsagere udførlig undervisning at de selv ikke ville fatte indtil efter hans død, opstandelse og himmelfart. Når Helligånden blev udgydt over dem, vil alle ting bringes til deres erindring, hvad end han har sagt til dem.   ret

I nogle år hvor jeg har ført mit vidnesbyrd ud i livet, har nogle fremkommet med en fordring på at have det store lys og alligevel kæmper for at rive det ned som Herren gennem hans menneskelige arbejdere har bygget op, de er bedraget meget og arbejder ikke alene på den linie hvor Kristus arbejder. Dem som påstår at Syvende dags Adventist menighederne udgør Babylon, eller en del af Babylon, bør hellere blive hjemme. Lad dem stoppe og overveje hvad budskabet er som skal kundgøres i denne tid. Der hvor der arbejdes med guddommelige kræfter for at berede et folk til at stå på Herrens dag, de vil have deres standpunkt hos ham som er en anklager for de brødre, der anklagede dem for Gud dag og nat. Sataniske udsendinge kommer nedenfra og de har påvirket mennesker til at forene sig med det ondes forbund, så de kan forvirre, pine og forårsage Guds folk stor nød. Den hele verden bliver opblandet med fjendskab mod Syvende dags Adventister, fordi de vil ikke give hyldest til pavedømmet, ved helligholdelsen af søndag, den antikristlige krafts institution. Det er Satans hensigt at gøre dem usynlige fra jorden, på bekostning af at han er verdens ubestridte overhoved.   ret

Verden er oprørt ved Satans fjendskab og når spørgsmålet om at vælge mellem Guds søn og kriminelle Barabbas, valgte de hellere en røver end Jesus. De uvidende skarer blev ledt, ved bedrageriske fornuftslutninger fra dem i høje embeder, til at forkaste Guds Søn og vælge en røver og morder i hans sted. Lad os alle huske at vi alle stadig er i en verden hvor Jesus, Guds Søn, blev forkastet og korsfæstet, hvor foragtelsens brøde Kristus og foretrak en røver frem for det pletfrie Guds Lam stadig hviler. Hvis vi ikke hver især angre os til Gud på grund af overtrædelse af hans lov og udøver tro til vor Herre Jesus Kristus, hvem verden har forkastet, vi skal ligge under fuld fordømmelse så det at vælge Barabbas i stedet for Kristi fortjenestfuldhed. Hele verden står i dag ladet med overlagt forkastelse og mord på Guds Søn. Ordet bærer det bevis at jøder, hedninger, konger, guvernører, levitter, præster og folk - alle klasser og sekter som viser dem samme misundelsens, hadets, den i forvejen dømmende og utroens ånd tydeliggjort af dem som lagde Guds Søn i døden - ville handle på samme måde, hvor anledningen gav sig, som jøder og folk gjorde på Kristi tid. De vil være deltagere af den samme ånd som gjorde fordring på døden af Guds Søn.   ret

Jeg har fået lys som faktisk viser at standpunktet bror S og hans sympatisører har taget er ikke sandt, men en af se herh og se derh som vil karakterisere dagene vi lever i. Som et mønster om den måde bror S har udarbejdet dette tidsskrift, vil jeg fortælle følgende episode: Jeg skrev et privat brev til en af vore prædikanter og i venlighed, i tro om at det måtte være til hjælp for bror S, sendte denne bror en kopi af dette til ham; men i stedet for at læse det som en sag for hans personlige hjælp, satte han dele af det i tidsskriftet som et ikke offentliggjort vidnesbyrd, for at understøtte det standpunkt han havde taget. Er dette ærligt? Der var intet vidnesbyrdet som kunne understøtte bror S` holdepunkter; men han misbrugte det, som mange gør med skrifterne, til skade for hans egen sjæl og andres sjæle. Gud vil dømme dem som tager uberettigede friheder og gør brug af uærlige meninger ligesom de giver karakteren og indflydelsen hvad de ser som sandt. Ved brug af et privat brev sendt til en anden, har bror S misbrugt venligheden fra én som besluttede sig for at hjælpe ham. Personerne som udgiver skriftet om det høje råb alle kirkers fald, giver tegn på at Guds Helligånd ikke arbejder med dem. Af deres frugter skal I kende dem.h   ret

De som modtager disse skrifter støtter disse falske synspunkter, vil få indtrykket at jeg støtter disse synspunkter og jeg er enig med at disse arbejdere i proklameringen hvad de kalder det "nye lys". Jeg ved at deres budskab er blandet med sandhed, men sandheden er misbrugt og fordrejet ved dets forbindelse med falskhed. Jeg ville sige til broderen som sendte disse mennesker en kopi af et brev jeg havde skrevet til ham, jeg har ikke én kritisk tanke til dig og ingen skal kaste den mindste skyld på dig på grund af denne sag. Hvis jeg skulle miskende og kritisere dig, når dine motiver og intentioner er gode, ville jeg pådrage mig Guds mishag. Hvis broderen du ville hjælpe havde taget friheden og havde forrådt den tillid, så giv ikke dig selv skylden og græmme sig over hans utrofasthed.   ret

Det var et forræderi af indviget tillid og tage det som Jesus havde som hemmeligt og offentliggøre det til andre og bringe skam og skade over sandhedens sag. Herren havde givet hans folk bestemte budskaber til advarsel, irettesættelse, råd og undervisning, men det er ikke blevet bestemt at tage disse budskaber ud af sin sammenhæng og sætte dem der hvor de syndes at fremtvinge et forkert budskab. I tidsskriftet udgivet af bror S og hans medarbejdere, beskylder han Guds menighed at have Babylons væsen og ville egentlig ønske en adskillelse fra menigheden. Dette er et arbejde som hverken er ærligt eller rigtigt. Under udførelsen af dette arbejde, har de brugt mit navn og mine skrifter for at underbygge det som jeg er imod og fordømmer som falskhed. Folkene som vil modtage dette tidsskrift vil komme og drage mig til ansvar for dette falske standpunkt, når det er i aldeles modsætning til hvad mine skrifter lærer og lyset som Gud har givet mig. Jeg har ingen betænkelighed ved at sige at dem som fremskynder dette arbejde er meget bedraget.   ret

Scenen med Satans beskyldning var blevet vist for profeten. Han siger, Derpå lod han mig se ypperstepræsten Josua og han stod foran Herrens engel, medens Satan stod ved hans højre side for at føre klage med ham.h Jesus er vores store ypperstepræst i himlen. Og hvad gør han? han går i forbøn og udsoner for hans folk som tror i ham. Gennem hans tillagte retfærdighed, er de accepterede af Gud som dem der viser verden at de anerkender troskab mod Gud og holder hans bud. Satan er fuld af ondskabsfuld had mod dem og viser dem den samme ånd som han viste Jesus Kristus da han var på jorden. Da Jesus var for Pilatus, den romerske embedsmand søgte han at løslade ham og ønskede at folket skulle vælge at løslade Jesus fra ildprøven som han var ved at gennemgå. Han viste foran den skrigene skare Guds søn og forbryderen Barabbas og spurgte, Hvem vil I at jeg skal løslade jer: Barabbas eller Jesus, der kaldes Kristus?h de svarede Barabbas. Pilatus spørger dem så: Hvad skal jeg da gøre med Jesus, der kaldes Kristus? De svarede alle; Lad ham blive korsfæstet!   ret