Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 23. august 1906

Lærere som eksempel på kristen renhed (konkluderet)

Jeg blev henvist til det fjerde kapitel i Femte Mosebog. Hele dette kapitel skal studeres. Læg særlig mærke til udtalelsen: ”Derfor skal du i dag vide og lægge dig på sinde, at Herren og ingen anden er Gud oppe i himmelen og nede på jorden. Og du skal holde hans anordninger og bud, som jeg pålægger dig i dag, for at det kan gå dig og dine børn efter dig vel, og for at du alle dage kan leve længe i det land, Herren din Gud giver dig for altid!”   ret

Det ottende og ellevte kapitel i femte Mosebog betyder også meget for os. Lektierne her er af største betydning, og gives lige så meget til os, som til israelitterne. I det ellevte kapitel siger Gud:   ret

“Se, jeg forelægger eder i dag velsignelse og forbandelse, velsignelsen, hvis I lyder Herren eders Guds bud, som jeg i dag pålægger eder, og forbandelsen, hvis ikke lyder Herren eders Guds bud, men viger bort fra den vej, jeg i dag foreskriver eder, for at holde eder til andre guder, I ikke før kendte til.”   ret

Jeg er blevet instrueret som Guds budbringer, at dvæle særlig ved optegnelsen om Moses synd og den sørgelige følge, som en højtidelig lektie til dem med ansvarsbetyngede stillinger på vore skoler, og særlig til dem der arbejder som rektorere på disse institutioner.   ret

Om Moses erklærer Guds ord: “Men den mand Moses var såre sagtmodig, sagtmodigere end noget andet menneske på jorden.” Han havde længe båret over med Israels oprør og opsætslighed. Men til sidst hørte hans tålmodighed op. De var på grænsen til det forjættede land. Men før de gik ind i Kanaan, måtte de vise at de troede Guds løfte. Vanforsyningen ophørte. Her fik de anledning til at vandre i tro i stedet for med øjnene. Men de glemte den ånd der havde dækket deres mangler i så mange år, og i stedet for at vende sig til Gud efter hjælp, knurrede de imod Ham.   ret

Deres råb blev rettet imod Moses og Aron: ”Hvorfor førte I Herrens forsamling ind i denne ørken, når vi skal dø her, både vi og vort kvæg? Og hvorfor førte I os ud af Ægypten, når I ville have os hen til dette skrækkelige sted, hvor der hverken er korn eller figener, vintræer eller granatæbler, ej heller vand at drikke?”   ret

De to brødre gik frem for skaren. Men i stedet for at tale til klippen, som Gud havde anvist, slog Moses vredt på klippen, og råbte: ”Hør nu, I genstridige! Mon vi formår at få vand til at strømme frem til eder af denne klippe?”   ret

Bittert og dybt ydmygende kom dommen straks: “Men Herren sagde til Moses og Aron: »Fordi I ikke troede på mig og helligede mig for israelitternes øjne, skal I ikke komme til at føre denne forsamling ind i det land, jeg vil give dem!” Med det oprørske Israel måtte de dø før de krydsede Jordan.   ret

Ud fra Mose erfaring ville Herren at Hans folk skulle lære at når de gør det som ophøjer selvet, så forsømmes Hans arbejde, og Han vanæres. Herren vil imødegå dem som imødegår Ham. Hans navn, og alene Hans navn ophøjes på jorden.   ret

I mere end tyve år er der kommet besynderlige ting ind blandt os på forskellige tidspunkter. De som har været upålidelige, som ikke har ophøjet retfærdighedens principper, behøver nu at søge Herren med dyb sjælsydmyghed, og omvendes, så at Gud helbreder deres overtrædelser.   ret

Ham der står ved skolens hoved, skal interesserer sig uforbeholdent for at gøre skolen til det som Herren har planlagt den til. Hvis han er ambitiøs og klatrer højere og endnu højere, hvis han kommer over sit arbejdes virkelige dyder, og over dens enkelthed, og ignorere himlens hellige principper, så lad ham lære fra Moses erfaring at Herren visselig vil vise Sit mishag, fordi han ikke rækker ud efter den standard han har fået.   ret

En skolerektor bør se særlig efter institutionens finansiering. Han bør forstå de principper der ligger bag bogholderi. Han bør nøje rapportere brugen om alle de penge der går gennem hans hænder, for at drive skolen. Skolens fondsmidler skal ikke overtrækkes, men der bør gøres alt for at skolen kan være til gavn. Dem som har fået betroet den finansielle ledelse på vore uddannelsesinstitutioner, må ikke være ligegyldige med brugen af midler. Alt som har med vor skolers finanser at gøre bør være helt på det rene. Herrens vej må følges nøje, også selvom den ikke er i harmoni med menneskers veje.   ret

Til dem som har ansvar for vore skoler vil jeg sige: Er Gud og Hans lov jeres glæde? Er de principper som I følger sunde, rene og uforfalskede? Er I selv, i praksis, underlagt Guds kontrol? Ser I nødvendigheden af at adlyde Ham i hver enkelthed? Hvis I fristes til at bruge penge, der betales til skolen, til noget der ikke gavner skolen særlig meget, behøver jeres principstandard nøje kritik, så det tidspunkt ikke kommer hvor I vil kritiseres og findes for lette. Hvem er jeres bogholder? Hvem er jeres kasserer? Hvem er jeres forretningsleder? Er de omhyggelige og kompetente? Se på det! Det er muligt at penge ikke bruges rigtigt uden nogen forstår klart hvordan dette skete; og det er muligt at en skole hele tiden lider tab, på grund af dårlig ledelse. De ansvarlige mærker tydeligt dette tab, og alligevel tror de at de har gjort deres bedste. Men hvorfor lader de gælden vokse? Lad dem med ansvar for skolen finde skolens finansielle situation hver måned.   ret

Mine brødre med ansvar, ophøj loven i Kristi rige og vis den villig lydighed. Hvis I ikke slev er under universets Herskers kontrol, hvordan skal I kunne adlyde Hans lov, som I er pålagt i Hans ord? Dem som sættes i stillinger med autoritet, er dem som fuldt ud må at erkende deres føjelighed under Guds lov, og vigtigheden af at adlyde alle Hans forlangender.   ret

I nogle henseender, bør mange af dem der er knyttet til vore skoler stå på en højere platform. Vi ved at det er nogles faste mål at være lydig mod alle de ord der udgår fra Guds mund. Disse mænd og kvinder få kraft og forstand til at se forskellen mellem retfærdighed og uretfærdighed. De har den tro der virker ved kærlighed og renser sjælen, og de åbenbarer Gud over for verden.   ret

Vi behøver alle at få en dybere erfaring med Guds ting end vi har fået. Selvet skal dø, og Kristus tager sjælstemplet i besiddelse. Læger, prædikanter, lærere, og alle andre i ansvarsbetyngede stillinger, må lære Kristi ydmyghed før Han ville kunne åbenbares i dem. For ofte er selvet så vigtigt et agentur i menneskets liv, at Herren ikke vil kunne forme og danne dette menneske. Selvet hersker både til højre og til venstre, og mennesket presser sig frem som det behager ham. Kristus siger til selvet: ”Væk fra Min sti. Han som følger efter Mig, lad ham fornægte sig selv, og tage sit kors op, og følge Mig. Så kan Jeg acceptere ham som Min discipel. For at kunne tjene Mig acceptabelt, må han gøre det arbejde Jeg har givet ham i harmoni med Mine instrukser.”   ret