Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 23. august 1881

En arbejdende menighed

Prædikanter bør indprente de folk som de arbejder for med vigtigheden af personlig anstrengelse. Ingen kirke kan vokse medmindre medlemmerne er medarbejdere. Folket må løfte der hvor prædikanter løfter, og derved bakke op om hans anstrengelser og hjælpe ham med at bære hans byrder, og han vil ikke blive overbebyrdet og miste modet. Der er ingen indflydelse som kan blive til noget i en menighed, hvis ikke folk handler forstandigt, ud fra princippet, og gør alt de kan for at fremme værket. De enkelte menighedsmedlemmer bør føle at de har et ansvar for at overvinde deres egne karaktermangler, og derved opmuntre andre til at overvinde. De som bekender sig til at være kristne bør vække sig selv op, og tage deres forsømte pligter op; for deres egne sjæles frelse beror på deres individuelle anstrengelser. Livets fyrste sagde: ”Kæmp I for at komme igennem den snævre port; thi mange, siger jeg jer, skal søge at komme ind og ikke formå det.” Brydes med står der i fodnorte. Der er umådelig mange der søger end brydes. Tamme, halvhjertede anstrengelser vil ikke sikre sig succes. Det må være besluttede, udholdende og utrættelige anstrengelser der står i rimeligt forhold til det evige livs værdi, formålet med vor stræben. Vi kan ikke stole på at andre vinder kronen til os; vi må hver i sær kæmpe Herrens kampe. Prædikanter kan ikke redde folk. Han kan være en kanal hvor Gud vil tildele lys og kundskab; men efter at det lys er giet kan han ikke få folk til at vandre i lyset. Dette kunne Kristus ikke gøre. Det er overladt til dem, som har lyset at lyset påskønnes, og lade det for deres del skinne ud i klare stråler på andres stivej.   ret

Sande kristne vil repræsentere Kristus i adfærd og karakter. De vil helliggøre sig selv gennem lydighed til sandheden, så at de folk de vil frelse kan påvirkes af deres Kristus-lignende karakter, og se en skønhed og harmoni i sandheden. Forkyndere og folk vil påvirke mere Kristus ved ydmyg, helliggjort og dydig livsførelse, end der kan gøres ved forkyndelse, hvor et gudfrygtig eksempel mangler. Jeg er bange for at mange ikke har iver og alvor til at søge Gud for sig selv, og selv vide at Kristus er formet hos dem i herlighedens håb. Hvis de får hjertearbejdet, han de hvis nogen spørger dem, give en grund for deres håb, i sagtmodighed og frygt. De gør det i sagtmodighed fordi Jesus døde for dem som syndere så de kan få evigt liv, fordi der ikke er nogen dydighed og godhed i dem. Hvert øjeblik er de afhængige af Kristus for denne store frelse. Hvis de ikke lader være med at fremstille deres tro, som er så dyrebar for dem, vil de overbevise ikke-troende på en sådan måde at de har sandheden. Visdommens sagtmodighed vil kunne ses i deres optræden. De får erfaring med at bygge på det sikre fundament, og vil kunne stå midt i de sidste dages farer. De renser deres sjæle gennem sandheden i uskrømtet kærlighed til brødre. Hengivelsens ild tændes i dem, og selvom der fjernes fra deres karaktertræk, kan være en hård proces, så vil de kunne klare den så vigtige prøve og trængsel for deres evige gode.   ret

Som kristne gør vi ikke en tyvendedel af, hvad vi kunne, for at vinde mennesker for Kristus. Hele verden skal advares, og enhver oprigtig kristen vil være en vejleder og et eksempel med hensyn til at være tro, bære korset, arbejde beredvilligt og energisk, vise usvigelig troskab mod sandhedens sag, bringe ofre og virke for Guds værks fremme. Dette er et stort arbejde. At imødekomme Guds standard, mennesker må være voksne kristne, have rod i sig selv. Mange er adskilte fra Gud ved onde gerninger, og behøver hjælp som voksne kristne kan give dem ved et helligt liv og gudfrygtigt eksempel. Når skyer og mørke overskygger os, er vi tilbøjelige til at søge menneskelig sympati, vi tager ikke vore byrder til Jesus; vi udøver ikke levende tro på hans løfter. Vore egne hjerter ransages ikke nøje for at se om der ikke værnes om nogle af yndlingssynder, nogle afguder som må kastes over bord for at give Kristi hele hjertets hengivenhed.   ret

Kristus sagde: "I ransager skrifterne, fordi I mener i dem at have evigt liv; og det er dem, som vidner om mig." Løfter som er i Guds ord er overmådelig dyrebare. Når livets ord studeres nøje og under bøn, og adlydes i praksis, vil det det udstyre os grundt til alle gode gerninger. Prædikanter og folk må lære at se mindre på mennesker og mere på Gud. Vi kan frelse alle til det yderste, som sætter deres lid til ham. Når kraft og nåde dækker vort behov i ubegrænset mængde, hvorfor kommer vi så ikke i levende tro frem for Guds ting, der ved hvad vi behøver, og at han længes efter at forsyne os med det vi blot spørger om i tro?   ret

Enok levede i en fordærvet tid, hvor retsindighedens magt var meget svag. Urenheden bredte sig alle vegne omkring ham, men Enok fortsatte dog at vandre med Gud. Han opdrog sit sind til fromhed til at tænke på rene og hellige ting, og hans tale drejede sig om, hvad der var helligt og guddommeligt. Gud udvalgte ham til sin ven. Han vandrede med Gud og tog imod hans råd. Han måtte kæmpe mod de samme fristelser som vi. De mennesker, der omgav ham, var ikke mere venligt indstillede over for retfærdighed end de, der i den nuværende tid omgiver os. Den luft, han indåndede, var besmittet af synd og fordærvelse ligesom vor, men dog besudlede han sig ikke med sin tids fremherskende synder. Og sådan kan vi forblive lige så rene og ufordærvede som den trofaste Enok. Han var repræsentant for de hellige, der levede midt i de sidste dages farer og fordærv. For hans trofaste lydighed mod Gud, blev han forvandlet. Således også med dem som er i live og forbliver her, som er trofaste, vil forvandles til himlen. De vil fjernes fra en syndig og fordærvet verden til Himlens rene glæder.   ret

Guds folks kurs bør være opad og fremad til sejr. Nogen er med os, endog vor frelses Hærfører, som har sagt til vor opmuntring: ”Se jeg er med jer alle dage, helt til verdens ende.” ”Vær ved godt mod. Jeg har overvundet verden.” Han vil lede os til en bestemt sejr. Hvad Gud lover, er han i stand til at udføre til enhver tid. Og det arbejde han giver sit folk at gøre, er han i stand til at udrette ved dem. Hvis vi lever i fuldkommen lydighed, vil hans løfte blive opfyldt for os.   ret

Gud for langer at hans folk skinner som lys i verden. Det er ikke blot prædikanter som er pålagt at gøre dette, men alle Kristi disciple. Deres samtale bør være himmelsk. Og når de nyder samfundet med Gud, vil de ønske at få samfund med deres medmennesker, for at de med deres ord og handlinger kan give udtryk for Guds kærlighed, som opliver deres hjerter. På den måde vil de være lys i verden, og det lys der overføres gennem dem, vil ikke gå ud, eller tages bort. Det vil faktisk blive mørke for dem, som ikke vandrer i det; men vil skinne med større klarhed på deres sti, som vil adlyde og vandre i lyset.   ret

Guds Ånd, visdom og godhed, som står åbenbaret i hans ord, bør eksemplificeres af Kristi disciple. Gud forlanger at hans folk er i samklang med den nåde og sandhed de har fået. Al hans retfærdige forlangender må opfyldes. Ansvarsbevidste mennesker må vandre i det lys der skinner på dem. Gør de ikke det, bliver deres lys til mørke, og graden af mørke er efter det mægte lys de har haft.   ret

Det er ikke af mangel på kundskab at Guds folk nu går tabt. De vil ikke dømmes fordi de ikke kender vejen, sandheden og livet. Den sandhed som har nået deres forståelse, det lys som har skinnet på sjælen, som der ikke er værnet om, og som de har forsømt, eller nægter at lade sig lede af, vil fordømme dem. Hvad kan der gøres mere for Guds vingård end der er blevet gjort. Lys, dyrebart lys, skinner på hans folk, men lyset vil ikke frelse dem, medmindre de indvilger i at blive frelst ved det.   ret

Gud kalder på sit folk til handling. Vil de vågne op! Vil enhver som bekender gudsfrygt søge at lægge alle fejl bort, bekende enhver skjult synd for Gud, og hjemsøge sjæle over for ham? Vil de, under stor ydmyg, ransage motiverne for alle handlinger, og vide at Guds øjne læser alt, - søger alle skjulte ting ud? Lad arbejdet være grundigt, helligelsen til være fuldstædig. Han kalder alle til at overgive alt hvad vi har og er. Prædikanter og folk behøver en ny omvendelse, - en forvandling af sindet, - uden det som vi ikke er smag af liv til liv, men af død til død. Store privilegier tilkommer Guds folk. Stort lys er blevet givet dem, at de må nå deres høje kald i Kristus Jesus; alligevel er de ikke hvad Gud vil have dem til, og hvad han har planlagt for dem.   ret

afsn nr:1
afsn nr:2
afsn nr:3I mesterens tjeneste 17
afsn nr:4
afsn nr:5At jeg må kende ham 1011
afsn nr:6
afsn nr:7
afsn nr:8
afsn nr:9
afsn nr:10