Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 28. august 1879

Kristne, Kristi repræsentanter

I sin bjergprædiken, talte Kristus til sine efterfølgere med disse ord: ” I er jordens salt; men hvis saltet mister sin kraft, hvad skal det da saltes med? Så dur det kun til at kastes ud og trædes ned af mennesker. I er verdens lys; en by, der ligger på et bjerg, kan ikke skjules. Man tænder heller ikke et lys og sætter det under en skæppe, men på en lysestage; så skinner det for alle dem, som er i huset. Således skal jeres lys skinne for menneskene, for at de må se jeres gode gerninger og prise jeres Fader, som er i Himlene.”   ret

Hvis vi tager den fulde betydning af vor frelsers ord, føler vi et ansvar hvilende på os, som ikke er lille. Vi er skal være lyskanaler. Vi skal knytte os selv med Ham, som er verdens lys, så hans karakter vil viser sig i os som hans efterfølgere. Der er fremragende mænd og kvinder i ovre organiserede menigheder, som altid vil være standardbærere, trofaste Kaleb’er. Disse vil være lys i verden, men hos mange menighedsmedlemmer møder vi ikke Kristi sindelag og målsætning for nyttighed. Han kommer til dem ligesom han kom til det gode figentræ, ledte efter frugter, og fandt ”ikke andet end blade.”   ret

For manges vedkommende er der ofret på den sande gudsfrygts enkle liv, for ydre former og udseende. Verdslige tanker og bekymringer kan optage deres opmærksomhed, og interessen for evige sager sættes i anden række. Kristne har dagligt samfund med Gud, beværter sig med hans ords sandheder, vil med deres religiøse omgang, hele tiden udøve en kraftfuld indflydelse for godt på deres medmennesker. Hjerter, der er gennemsyret af Jesu kærlighed kan ikke lade være med at udtrykke sig i ord. De erfarer Kristi dyrebare kærlighed, og de kan ikke lade være med at fortælle deres erfaring til andre. Det hjerter der banker af en Frelsers kærlighed, beretningen om Kristi kors, vil gentages, og derved vil de bevidne at Jesus har kraft på jorden til at tilgive synder.   ret

Hver enkelt menighedsmedlem bør, som Guds sønner og døtre, vise i deres ord og ved deres forvandlede, den guddommelige virkelighed som er i Kristi religion. Ved eksemplets kraft, kan de vise at den verdsliges lykkesøgen er forgæves, men skal i stedet være funderet på Jesu Kristi tjeneste. I ham alene er der sindsro, fred, tilfredshed, og sand lykke og glæde. Dem som har et navn at efterleve, men er døde, bestyrker synderen i hans autonomi ved deres uhellige liv, og når de derved ikke samler pligtopfyldende med Kristus, så spreder så spreder de ved deres tavshed og den ligegyldighed som de udviser.   ret

De vidnesbyrd der frembæres ved bedemøder smager ofte af tungsind og selvfordømmelse, og synderen tro at hvis det ikke er mere strålende og glæde i religion end hvad der siges her, og åbenbares i deres liv, så ønsker de det ikke. Men hundredvis og tusindvis der bekender Kristus kender ikke til ham, og som ikke gør Guds vilje i himlen. Evigt liv er en alvorlig stor sag; og hvis dem der bekender Kristus kan ved deres ord og handlinger bevidne at Kristi kærlighed, og kan få Åndens guddommelige vidne til deres vidnesbyrd, vil syndere blive overbeviste. Det er menighedsmedlemmernes ligegyldighed som gør de sandheder de bekender kraftesløse.   ret

Der er absolut mangel på ægte, levende forvandling mellem Kristi bekendende efterfølgere. Når hans folk kastes ud i ikke-troendes selskab, bør de, hvad enten de vandrer, arbejder, rejser, handler eller besøger introducere religionens tema hvor der anledning til det, og tale om de ting der angår deres evige interesse. Dette bør de ikke gøre pludseligt, men med taktfølelse. Dette var den måde vor frelser underviste på om Guds rige. Alt i naturen, og de begivenheder som de lægger mærke til, var virkningsfulde prædikentekster for ham. Derved forbandt han sine hellige lektier med blomster, med tilbagevendende begivenheder, med klipper, bakker og bjerge, og med hverdagslivets begivenheder. Derved er det enhver Jesu efterfølgers pligt at så ved alle vande, og derved opfylde Guds formål, og gøre hans arbejde som Kristi repræsentanter på jorden.   ret