Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 28. august 1888

Behovet for kærlighed.

Jesus kom ned fra himlen for at lade sit lys skinne for verden, som var fordærvet af synd. Han tog et menneskes skikkelse på sig og blev fattig for vor skyld, for at vi ved hans fattigdom måtte vorde rige. De, han kom for at frelse, satte ikke pris på ham. Menneskene bespottede og forkastede ham. Han blev vanhelliget og forfulgt og til sidst naglet til det gruelige kors, for at han kunde frelse menneskene fra deres forhærdelse og deres hjertes hårdhed. Han steg ned til den dybeste elendighed og fornedrelse blandt menneskene, for at han kunde løfte det faldne menneske op og føre det frem til dyd og glæde. Han elskede os indtil døden, og han sagde: "I skal elske hverandre, som jeg elskede eder. ...Derpå skal alle kende, at I er mine disciple, dersom I har indbyrdes kærlighed."   ret

O, hvor meget man finder af menneskelig stolthed og selvophøjelse! Hvor mange egenkærlige tanker og gruelige følelser, som ikke pryder Kristus og hans lærdom! Kan vi ikke frigøre os fra denne skarpe og bydende ånd, hvilken har bragt os til at betragte hverandre med skinsyge og mistillid? Kan vi ikke lade Jesu ømme, vindende kærlighed tage vort hjerte i besiddelse, så at den kan flyde ud til andre som en forfriskende strøm. Budet lyder således: "Styrker de afmægtige hænder, og giver de snublende knæ kraft." Hvor kan vi, idet vi betragter hverandres ansigter, vide, om det ikke er sidste gang, det er os forundt? Lad os elske hverandre.   ret

Apostelen siger: "Er der da nogen formaning i Kristus, er der nogen opmuntring af kærlighed, ...er der nogen inderlig kærlighed og barmhjertighed, da fuldkommer min glæde, så at I mener det samme." Det skriftsted lærer os ikke, at vi skal opgive vore sandhedsprincipper, for at vi kan være godgørende, men at vi ikke skal være uvenlige, uhøflige, skarpe og ufølsomme mod dem, som er omkring os. Vi skulde ikke støde nogen bort fra os, men vi skulde binde dem til vore hjerter ved kærlighed og ømhed. Har vi ikke tilladt store fejl at skade vor karakter? Har vi ikke ofte udvist mangel på den ømhed, omtanke og kærlighed, som fordres af ethvert Guds barn? Hvem af os kan påstå, at han er uskyldig? Vi trænger til at lære at tænke højere om andre og mindre om os selv.   ret

Der er mange som virker til at være tilfreds med at dvæle ved andres fejl. De føler at, når en brors fejl afsløres og irettesættes, at deres egen fejl, derimod ikke er så store, og vil ikke være genstand for misbilligelse. Dette er Satans ånd. Han fremstilles som stående foran tronen, handlende som brødrenes anklager. Han presentere for Gud de synder, forsøger at undskylde sin egen synd, og håbe at Gud ikke vil tilgive den skyldige, hvem Kristus døde for. Men Guds overbevisende kraft kommer ned til os, som bekender hans navn, som et pant på hans villighed til at tilgive og modtage den sjæl som angrer oprigtigt.   ret

Dem som jubler over andre, fordi de er blevet irettesat, har farisæernes selvretfærdige ånd. Han takkede Gud for at han ikke var som andre mennesker. Han stod i templet og priste sig selv, medens han forklejnede andres karakter, og alligevel kendte Gud ikke hans stolte hjerte. Tolderen stod lidt længere borte. Han var ydmyg med en fornemmelse for sin egen uværdighed. Han erkendte sin svaghed, og syndighed så meget, at han ikke turde opløfte sine øjne til himlen; men slog sig på sit bryst og råbte: "Gud vær mig synder nådig." Alligevel gik han retfærdiggjort hjem til sit hus, frem for den anden. O om vi måtte have den samme mistro til os selv, den samme erkendelse af vor yderste uværdighed. Skal vi ikke lade Kristi nåde komme ind i vore sjæle, så vi må gå retfærdiggjorte til vore huse?   ret

Jesus sagde: "Lær af mig, for jeg er sagtmodig og ydmyg i hjertet; og i skal finde hvile for jeres sjæle. For mit åg er nemt, og min byrde er let." Grunden til at der er så lidt hvile og fred i hjertet, er fordi selvet elskes så højt. Selvet blandes ind i alt vi har med at gøre. Vi må have mindre af selvet og mere af Jesus. Hvis vi kunne stå frem for Kristi domstol, og høre hvad der siges om os, hvilken anden vurdering ville vi så ikke høre om vor karakter, end vi giver os selv. Vi må falde på Klippen og brydes, så der ikke må være noget af selvet, og alt af Jesus.   ret

Der er en stor mangel på og trang til god hjemmereligion, på det at der kan udøves en frelsende indflydelse i vore familier. Lad os lære at blive missionærer i vore egne hjem ved at være blide, medfølende, milde og tjenesteagtige mod de kære venner rundt den hjemlige arne. Der er stor trang til kærlighedens ånd i mange hjem. De ord, som der tales, er ofte lig den ubarmhjertige hagl, der nedslår den svage plante, hvorimod den lig regnen og duggen burde falde ned og forfriske og oplive den. Arbejd i din egen vingård og opelsk kærlighedens ånd. Vær ikke så bekymrede for arbejdet ude i en videre kreds, før I i jeres egne hjerter og hjem ser en lærvillig, kristelig ånd, som vil blive til en velsignelse for alle, som kommer indenfor dens rækkevidde.   ret

Jesus elsker os, og vi skulde så fyldes med hans kærlighed, at andre vil føle dens indflydelse, når de træder ind i vort hjem. Hvor kærlighedens ånd bor, gennemtrænger den hele husholdningen, og de bitre, skarpe og vrede ord tilbageholdes. Åbne jeres hjerte dør, fædre og mødre. Lad Jesus komme ind. Lad ham forblive hos eder. Så kan I bringe ham med eder til kirke, og hvor som helst I går, vil I være lig fyldte og brændende lamper, der udspreder lys omkring eder til alle sider, enten I er ude blandt fremmede eller i eders egne hjem. Enhver af eder vilde erholde Guds gunst. Dersom Jesus var en stadig gæst i ethvert hjem, da vilde menigheden erfare Herrens nærværelse. Der er et arbejde at gøre for de omflakkende. Men der må ikke diskuteres med dem. Når jeg prøver at arbejde med sådanne, og de forsøger at stride, så svarer jeg dem ikke tilbage. Jeg fortæller dem at jeg ikke er kommet for at diskutere, men for at tale om Guds kærlighed til os, og finde ud af hvordan de står i denne hans doms time. Jeg forsøger at sige troens og håbets ord; for at borttage den vantro der leder dem bort fra Jesus.   ret

Enhver af os burde spørge sig selv: Hvorledes står det sig med mig i åndelig henseende? Brødre og søstre, føler I den nærværende sandheds kraft på jeres hjerter, og helliggør den eders liv og karakter? Bringer I sjæle til Gud? Når I ser en og anden træt og mødig kalde ved vejen, skynder I eder da til en sådan for at styrke og hjælpe ham? Bøjer I eder i bøn til Gud for hans sjæl? Der siges, at en vantro en gang kom til hr. Moody for at diskutere spørgsmålet om hans vantro med samme. Evangelisten sagde til den vantro: "Lad os bede, før vi taler om disse ting." De bøjede sig ned, og medens hr. Moody bad, fornyede Gud mandens hjerte. Det var Gud, som bevirkede, hvad bevisførelse ikke kunde. Lad os arbejde efter denne plan og bede for hverandre, idet vi ved bønnen bærer hverandre frem for Guds ansigt med levende tro. Herren kender alle vore tanker og vort hjertes følelser, og hvor let han kan smelte os! Hvor kan ikke hans ånd lig en ild overvinde det stenhårde hjerte og lig en hammer slå klippen i stykker! Han kan meddele os sin ånd og sin nåde og gøre os skikkede til at gå ud og arbejde for andre. Menigheden burde føle denne kraft i dag, og den vilde føles, dersom vi blot vilde agte på Kristi lærdom og undervisning. Og når Jesus kommer ind, vil vi høre hans søde stemme sige: "Fred være med eder!" Han vil ikke skænke os den fred, verden kan give, men den fred, som overgår al forstand, og med Guds fred i hjertet vil I blive i stand til at sige netop de rette ord på den rette tid, om der er en broder eller søster, som er falden ved vejen. I vil da blive dygtige arbejdere, som ikke behøver at stå til skamme.   ret

Gud har sat et pris på menneskenes sjæle. Han siger: "En mand gør jeg sjældnere end guld og et menneske end ofirs guld." Hvis et menneske er så dyrebart i Guds øjne, hvordan bør han så vurderes af sine medmennesker? Er Jesus så meget til skamme i dag, fordi vi langt fra fremviser ham for verden? Er han til skamme at kalde os brødre, fordi vi søger vor egen ære, i stedet for Guds ære? Gud har gjort så meget for os. Hvad gør vi for Kristus, og for hinanden?   ret

O, læg den hårde og kritikfulde tale bort. Undskyld ikke dig selv på den en måde der er naturlig for dig, som du siger i flæng. Sig aldrig: "Det er min måde at være på og åbenhjertig på," og betænk at der er en grund for at du tillægger dig den vane. Ransag dit hjerte, og ikke dine klæder, og vend dig til Herren. Søg at vis din kærlighed for dem, som Kristus døde for. Og når det retfærdige folk, som holder sandheden, marcherer ind, vil du være blandt den sejrrige hær, der skal stå foran den store hvide trone, tilskrevet Guds og Lammets frelse. I må alle have privilegiet at stå i den blod-vaskede skare, som har vundet igennem Lammets blod, og ved deres vidnesbyrds ord. Hvordan dit hjerte vil bindes med glæde, idet du hører det: "Vel, du gode og tro tjener, gå ind til din Herres glæde."   ret

Hvis du ikke udvirker Kristi gerninger, vil der være dem som rejser sig op på afgørelsens dag og fordømmer dig. Salmisten svarer: "Herre, hvo kan gæste dit telt, hvo kan bo på dit hellige bjerg? Den, som vandrer fuldkomment og øver ret, taler sandhed af sit hjerte; ikke bagtaler med sin tunge, ikke volder sin næste ondt og ej bringer skam over ven." Når nogen kommer til dig med en efterretning om din ven, bør du afvise at høre det. Du bør sige til ham: "Har du sagt dette til ham selv? Hvis han ikke har gjort det, så sig til ham at han bør adlyde bibelens regel, og først gå til sin bror, og fortælle ham hans fejl under fire øjne, og i kærlighed. Hvis Guds anvisninger blev gennemført, vil sladderens vandskodder være lukkede.   ret

Når eders søskende og naboer kommer ind at besøge eder, så tal til dem om Jesu vidunderlige kærlighed. Glæd og fryd eder over, hvad han har gjort for det faldne menneske. Fortæl eders venner, at I elsker deres sjæle, fordi de er købte med Kristi blod. Gud forbyde, at vi skulde gøre andre trætte vandreres vej tungere ved at forstørre deres fejl og gøre os til dommere over deres adfærd. Gud hjælpe os til at tale ord fulde af trøst, håb og mod og derved opmuntre ensomme, modløse og fejlende. Lad os være ens sindede og ikke have forskellig mening fra vore brødre alene for at være modsat dem. Kast alt det lys, I på nogen måde kan, på andres sti. Det vil blive mørkt og hårdt nok for dem endda; thi satan søger at indhylle hver en sjæl i mørke. Lad retfærdighedens sols stråler skinne på eders medvandrere, så at de må glæde sig i Herren. Dette kan I gøre ved missionsarbejde i eders hjem, naboskab og i den menighed, til hvilken I hører. Lad eders lys bestandig skinne frem i sådanne klare, stadige stråler, så at intet menneske kan stå op i dommen og sige: "Hvorfor fortalte du mig ikke om denne sandhed? Hvorfor drog du ingen omsorg for min sjæl? Hvorfor elskede du verden med dens glæder så meget, at jeg fik det indtryk, at de var rette for os at nyde? Hvorfor vandrede du ikke på den sti, der var opkastet for Herrens forløste? Du vidste, at vi sad i mørke, og dine krogede veje har ledet os til yderlig ødelæggelse."   ret

O, må Gud hjælpe os! Der er kun overladt os en kort tid til at berede os for det evige rige. Dersom du har gjort nogen uret, burde du gå lige hen til dem, tage dem ved hånden og sige: "Jeg er bedrøvet over, at jeg har forurettet dig i tanke, ord eller handling." Himlen vilde med glæde betragte en sådan scene. Vi må alle blive befriede for den tørre, kolde, farisæiske ånd, og vi trænger til, at Guds ånd og kraft ledsager vor virksomhed i sabbatskolen, i vore menigheder, på vore trykkerier, på vore skoler og i vore helbredsstiftelser. Jesus må være en stadig gæst i ethvert menighedsmedlems hjerte.   ret

I skal stå foran verden som ydmyge, trofaste Kristi soldater, rede til at modstå de forhindringer og den modstand, som verden stiller i vor vej. Vi skal udøve en sådan indflydelse, at menneskene vil føle sig dragne til at elske Gud med hele sit hjerte og vil tage sådanne nødvendige trin som tro, anger, omvendelse og dåb. Det er ikke nok at være bekendt med sandheden og være i stand til at bevise samme, man må udvise det samme eksempel, som Jesus udviste. Vort arbejde vil først krones med held, dersom Jesus bestandig ledsager os, thi han har sagt: "Uden mig kan I slet intet gøre."   ret

Jesus står og banker - banker på eders hjertes dør; og dog - til trods for alt dette - er der nogle, som bestandig siger: Jeg kan ikke finde ham. Hvorfor ikke? Han siger: Jeg står her og banker. Hvorfor åbner du ikke døren og siger: Kom ind, kære herre? Jeg er så taknemmelig for disse simple vejledninger med hensyn til måden, hvorpå man finder Jesus. Hvis jeg ikke havde disse, skulde jeg ikke vide, hvorledes jeg skal finde den, hvis nærværelse jeg så meget ønsker. Åbne døren nu, befri sjæletemplet for købere og sælgere, og indbyd Herren til at komme ind. Sig til ham: Jeg vil elske dig med hele min sjæl. Jeg vil vandre på retfærdigheds veje og vandre i dine buds ords veje. Så vil du få føle Jesu velsignede nærværelse. Må Gud hjælpe eder, så at I til sidst må kunde synge sejers vindernes sang, have eders kjortler toede og gjorte hvide i Lammets blod, bære palmegrenen i din hånd og slå den gyldne harpe for Guds trone med alle dem, som har vundet den endelige sejer.   ret