Dette er kun enkelte afsnnit af artiklen, i vilkårlig rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 28. august 1894

Hvor som helst der har været en afvigelse fra Gud, må man vende tilbage til ham og gøre de første gerninger. Jesus siger: “Alle dem, jeg har kær, dem revser og tugter jeg; vær derfor nidkær og omvend dig!” For at kunne omvende sig er det nødvendigt at undersøge livet og karakteren ud fra retfærdighedens store standard, så de særlige synder, som har vanæret Gud og stødt ham, kan blive opdaget. Det, som har udslukket den første kærlighed, må opgives, hvad enten det har været stolthed, sanselighed eller forvandlingen af Guds nåde til løsagtighed. De, som bekender sig til at være kristne, dvs. kristuslig, og som dog lever et liv i synd, bringer vanære over Guds sandhed. Mange i denne gruppe træder på Guds lov og lærer andre, at dens forskrifter ikke gælder, og dog formaster de sig til at tage Jesu navn på deres læber og tale om at blive frelst ved hans nåde. En sådan lære svækker menighedens moral, og sand gudfrygtighed bandlyses, mens en elendig, hjerteløs, ydre form for gudsfrygt bliver tilbage.   ret

Det sandru vidnes råd fremstiller ikke nogen, som er lunkne, som i en håbløs sag. Der er stadig en chance for at afhjælpe deres tilstand, og laodikeabudskabet er fuld af opmuntring; for den frafaldne menighed kan stadig købe troens og kærlighedens guld, kan stadig få Kristi hvide retfærdighedsklædning, så deres nøgenheds skam ikke skal komme til syne. Et rent hjerte, rene motiver kan stadig kendetegne dem, som er halvhjertede, og som stræber efter at tjene både Gud og mammon. De kan stadig vaske deres karakters klæder og gøre dem hvide i Lammets blod.   ret

“Til loven og til vidnesbyrdet; hvis de ikke taler i overensstemmelse med dette ord, er det fordi, der ikke er noget lys i dem.” Paulus spørger, “Skal vi blive i synden, for at nåden kan blive større?” og svarer, “Nej, langtfra! vi stadfæster loven.” Guds vilje er udtrykt i hans hellige lov, og Jesus siger, “Ikke enhver, der siger til mig: ‘Herre, Herre!’ skal komme ind i Himmeriget, men den, der gør min himmelske Faders vilje.” Guds lov er den standard, ved hvilken karakteren skal måles. Den, hvis liv er i harmoni med den lov, er værdig til at blive stolet på, men hvilken værdi har et menneskes vidnesbyrdet, hvis liv og lære modsiger Jehovas lov?   ret

Alligevel er deres sag, der blev irettesat, ikke så håbløs; det er ikke ud over den store Mellemmands magt. Han siger: ”Derfor råder jeg dig til hos mig at købe guld, lutret i ild, så du kan blive rig, og hvide klæder at iføre dig, så din nøgenheds skam ikke skal blive åbenbar, og øjensalve til at salve dine øjne med, så du kan se.” Fordi Kristi bekendende efterfølgere er i en sådan elendig tilstand, er de dog ikke så desperate som de tåbelige jomfruer var, hvis lamper var ved at gå ud, og der var ikke tid til at genopfylde deres oliekar. Da brudgommen kom, gik dem der var parat ind til ham til brylluppet; men da de tåbelige jomfruer kom, var døren lukket, og det var for sent for dem at komme ind.   ret

Det sanddru vidnes råd fremstiller ikke nogen, som er lunkne, som i en håbløs sag. Der er stadig en chance for at afhjælpe deres tilstand, og laodikeabudskabet er fuld af opmuntring; for den frafaldne menighed kan stadig købe troens og kærlighedens guld, kan stadig få Kristi hvide retfærdighedsklædning, så deres nøgenheds skam ikke skal komme til syne. Et rent hjerte, rene motiver kan stadig kendetegne dem, som er halvhjertede, og som stræber efter at tjene både Gud og mammon. De kan stadig vaske deres karakters klæder og gøre dem hvide i Lammets blod.   ret