Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 29. august 1893

Restmenigheden er ikke Babylon (fortsat)

På scenen som repræsenter Kristi arbejde for os og den oprørene anklage fra Satan mod os, står Josua som ypperstepræsten og udfører anmodninger til bedste for Guds lovlydige folk. På dette tidspunkt fremviser Satan Guds folk som store syndere og giver overfor Gud den liste af synder hvor han har fristet dem til at forøve sig gennem deres livstid og drive der på grund af deres overtrædelser, så de bliver givet i hans hænder for at ødelægges. Han tilskynder at de ikke vil blive beskyttet af tjenende engle mod det ondes forbund. Han er fuld af vrede fordi han kan ikke binde Guds folk i bunder i verden, for at afgive ham fuldstændig lydighed. Konger og øverster og guvernører har sat antikrist-mærket på dem selv og repræsenter dragen som går ud og fører krig med de hellige - med dem som holder Guds bud og som har troen på Jesus. I deres fjendskab mod Guds folk, ser de dem selv skyldige også i valget af Barabbas i stedet for Kristus.   ret

Gud har en strid med verden. Når dommeren tager sæde og bøgerne skal blive åbnet, har han en ærefrygtindgydende beretning at ordne, hvilket nu vil gøre verden frygtsom og skælvene så mennesker ikke forblændes og fortrylles af sataniske illusioner og bedrag. Gud vil sætte verden til regnskab for hans enbårne Søns død, til hvem alle intentioner og hensigter for verden har korsfæstet påny og sætte til åbenlys skam ved forfølgelsen af hans folk. Verden har forkastet Kristus i hans personlige hellighed, har afvist hans budskaber ved at afvise profeternes, apostlenes og budenes budskaber. De har forkastet dem som har været samarbejdene med Kristus og for dette har de et regnskab at aflægge.   ret

Satan standser for at høre alle brødrenes beskyldninger; men når han fremlægger synderne fra Guds folk, hvad vil Herren da svare? Han sagde, Herren true dig Satan, Herren true dig, han, som udvalgte Jerusalem. Er denne ikke en brand, som er redet ud af ilden? Josua havde snavsede klæder på og stod foran englen;" Satan havde repræsenteret det udvalgte og trofaste Guds folk som et væsen fyldt med besmittelse og synd. Han kunne afbilde de særlige synder ved hvilke de har været skyldige. Havde han ikke sat hele det ondes forbund i arbejde for at lede dem, ved hans forførene kneb, til disse store synder? Men de havde angret, De havde taget imod Kristi retfærdighed. De stod derfor foran Gud iklædt Kristi retfærdigheds klædning og denne tog til orde og sagde til dem, som stod ham til tjeneste: Tag de snavsede klæder af ham!" Og til ham sagde han: Se, jeg har taget din skyld fra dig og du skal have højtidsklæder på." Enhver synd, i hvilken de var skyldige, var tilgivet og de stod foran Gud som udvalgte og sande, som uskadelige, som fuldendte, ligesom de aldrig havde syndet.   ret

Og han sagde: Sæt et rent hovedbind på hans hoved!" Og de [Guds engle] satte et rent hovedbind på hans hoved og gav ham rene klæder på. Så trådte Herrens engel frem [Jesus deres forløser] og Herrens engel vidnede for Josua og sagde: Så siger den Hærskarers Herre: Hvis du vandrer på mine veje og holder mine forskrifter, skal du både råde i mit hus og vogte mine forgårde og jeg giver dig gang og sæde blandt dem som står her." Jeg ville ønske at alle som gjorde fordring på at tro den nærværende sandhed ville tænke alvorligt over de ønskværdige ting som er vist i dette kapitel. Hvor svage og omgivet af skavanker Guds folk end måtte være, vil de som vender sig fra troløshed mod Gud i sin onde og perverse slægt og komme tilbage til deres troskab, stå og forsvare den hellige Guds lov, gøre bruddet op af syndens menneske under Satans ledelse, vil blive regnet for Guds Børn og ved Kristi retfærdighed vil stå fuldendte over for Gud. Sandhed vil ikke altid ligge i støvet for at blive trampet under fode af mennesker. Den vil blive storslået og gjort ærefuldt; den vil stadig opstå og skinne videre ud i alle dens naturlige lyster og vil blive der for al evighed.   ret

Gud har et folk som hele himlen interesser sig for og de er det på jorden som et dyrebart for Guds hjerte. Lad enhver som læser disse ord give dem fuldstændig betydning, for i Jesu navn ville jeg presse enhver sjæl hjem. Når nogen fremstår, hvadenten det er blandt os eller uden for os, som er bebyrdet med et budskab som erklærer at Guds folk tilregnes for Babylon og påstår at det høje råb er et kald for at komme ud fra hende, skal vide at han ikke bærer sandhedens budskab. Tag ikke imod ham, ej heller byd ham lykke til; for Gud har ikke talt ved ham, ingen har givet et budskab til ham, men løb før han blev sendt. Budskabet som er indeholdt i skriftet som hedder - det høje råb, er et bedrag. Sådanne budskaber vil komme og det vil blive påberåbt for dem at de er sendt af Gud, men påberåbelsen vil være falsk; for de er ikke fyldt med lys, men med mørke. Der vil blive budskaber med anklager mod Guds fok, i lighed med arbejdet udført af Satan i anklagen af Guds folk og disse budskaber vil klinge på netop det tidspunkt hvor Gud siger til hans folk, Gør dig rede, bliv lys, thi dit lys er kommet, Herrens herlighed er oprundet over dig. Thi se, mørke skjuler jorden og dunkelhed folkene, men over dig skal Herren oprinde, over dig skal hans herlighed ses."   ret

Det vil blive således at dem som bærer de falske budskaber ikke vil have en høj sans for ærlighed og retskaffenhed. De vil bedrage folket og blande op med deres fejltagede testimoniers vidnesbyrdene af Søster White og bruge hendes navn for at få indflydelse i deres arbejde. De laver sådanne udpluk fra testimoniers så de tror at de kan fordreje for at understøtte deres synspunkter og sætte dem i falskhedens ramme, så at deres fejltagelse må have vægt og blive modtaget af folket. De mistyder og misbruger det som Gud har givet menigheden for advarsel, at give råd, irettesætte, trøste og opmuntre dem som skal udgøre Guds levning. De som modtager testimoniers som et budskab fra Gud vil blive hjulpet og velsignet derefter; men de som udtager dele fra dem, simpelthen for at understøtte nogle af deres egne teorier og ideer, for at forsvare dem selv på grund af fejltagelse, vil ikke blive velsignet og få gavn af det de lærer. At påberåbe sig at Syvende dags Adventist menigheden er Babylon, er at gøre den samme påberåbelse som Satan gør, som er anklager for brødrene, der anklagede dem for Gud nat og dag. Ved denne misbrug af testimoniers, er sjæle sat i rådvildhed, fordi de kan ikke se sammenhængen mellem testimoniers og så det standpunkt som er taget af de fejlene; for Gud har tiltænkt at testimoniers altid skal have en ramme i sandhedens struktur.   ret

De som støtter vildfarelse vil sige, Så siger den Herre Herren!" uden at Herren har talt." De vidner til falskheden og ikke til sandheden. Hvis dem som har forkyndt det budskab at menigheden er Babylon, har sat penge i offentliggørelse og sat denne fejltagelse i omløb, i at bygge op, i stedet for at rive ned, ville de have gjort det klart at de er folket som Gud leder. Der er et stort arbejde som skal gøres i verden, et stort arbejde som skal gøres i udlandet. Skoler må etableres i rækkefølge så unge, børn og dem af mere moden alder kan blive uddannet så hurtigt så muligt for at komme ud i missionsmarken. Der er mangel ikke kun af prædikanter på de udenlandske marker, men på vise og kloge arbejdsfolk af alle slags. Det makedonske råb lyder fra alle dele af verdenen, Kom over... og hjælp os!" Med hele ansvaret på os for at gå og prædike evangeliet til hele skabningen, er der et stort behov for mennesker og midler og Satan arbejder på enhver tænkelig måde for at binde midlerne og at hindre mennesker i at engagere sig i det store arbejde som de skulle gøre. Pengene som skulle bruges i det gode arbejdes udførelse, ved at bygge huse til gudsdyrkelse, ved at etablere skoler med henblik på at uddanne arbejdsfolk til missionsmarken, ved at føre unge mænd og kvinder frem så de må gå foran og arbejde tålmodigt og forstandigt og med al udholdenhed så de må blive forvaltere ved et folk der skal være beredte til at stå på den store Guds dag, er omledt fra en nyttighedens og velsignelsens kanal til en ondskabens og forbandelsens kanal.   ret

Den store Guds dag er over os og har stor hastværk og der er et stort arbejde som skal gøres og det må gøres hurtigt. Men vi finder at midt i arbejdet der skal gøres, er der dem der hævder at tro den givne sandhed som ikke ved hvordan man bruger de midler der er betroet dem og på grund af mangel på hjertets ydmyghed og beskedenhed ser de ikke hvor stort arbejdet er som skal gøres. Alle dem som lærer af Jesus vil blive medarbejdere sammen med Gud. Men dem som går foran og forkynder vildfarelse, bruger tid og penge på et tomt arbejde, belaster de sande medarbejdere på nye marker med tiltagene byrder; i stedet for at hellige deres tid på at kæmpe for sandhed, er de forpligtet til at modvirke arbejdet for dem som forkynder falsk lære og påberåber at de har budskabet fra himlen. Hvis dem som har prøvet at gøre den slags arbejde har følt nødvendigheden for besvarelse af Kristi bøn før han blev ofret til hans Fader forud for hans korsfæstelse, - for at Kristi disciple kunne blive ét som han var ét med Faderen, - de ville ikke forspilde midlerne som er betroet til dem og har således stort behov for at fremme sandheden. De ville ikke spilde værdifuld tid og evne med at udbrede vildfarelse og således nødvendiggør at arbejderen helliger tid til at modvirke det og undertrykkelse dets indflydelse. Et arbejde af denne karakter er inspireret, ikke fra oven, men neden fra.   ret

Frygter nogen af jer Herren, han lytte til hans tjener, enhver, som vandre i mørke og uden lys; han stole på Herrens navn, søgte støtte hos sin Gud! Alle I, som optænder ild og sætter pile i brand, gå ind i eders brændende ild, I tændte! Fra min hånd skal det ramme eder, i kval skal I ligge." Budskabet som var blevet båret af dem som forkyndte at menigheden er Babylon har givet indtrykket af at Gud ikke har nogen menighed på jorden.   ret

Har Gud ingen levende menighed? Han har en menighed, men det er den kamplystne, ikke den sejrene menighed. Vi er kede af at der er mangelfulde medlemmer, som rajgræs midt iblandt. Jesus sagde: Med Himmeriget er det som med en mand, der såede god sæd i sin mark. Og mens folkene sov, kom hans fjende og såede giftigt rajgræs iblandt hveden og gik bort.... så kom husbondens tjenere til ham og sagde: `Herre, du såede jo god sæd i din mark, hvorfra er da rajgræsset kommet? Han sagde til dem: `Det har et fjendsk menneske gjort.` Så spørger tjenerne ham: `Vil du da have, at vi skal gå hen og samle rajgræsset fra?` Men han siger: `Nej, for at I ikke, når I samler rajgræsset fra, skal rykke hveden op tillige med det. Lad kun begge dele gro side om side indtil høsten; og i høstens tid vil jeg da sige til høstfolkene: `Saml først rajgræsset fra og bind det i knipper for at brænde det, men bring hveden hjem i min lade!`"   ret