Dette er kun enkelte afsnnit af artiklen, i vilkårlig rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 1. september 1891

Han bar en krone af torne, han led korsets forbandelse, hvem kunne have forestillet sig, at han, den uendelige Guds Søn, himmelens Majestæt, herlighedens Konge, ville give sin retfærdige sjæl til et sådant offer! For syndere, for syndere, døde han. Hvilket under, o himle, undre jer, o jord! Guds Søn døde på det skamfulde kors, så verden ikke skal fortabes; han døde for at bringe liv, evigt liv, til alle, der tror.   ret

Hvor forsigtig er Herren Jesus ikke med ikke at give anledning for en sjæl til at blive mismodig. Hvordan afskærmer han ikke sjælen fra Satans frygtelige angreb. Hvis vi gennem mange fristelser bliver lokket eller bedraget ind i synd, vender han sig ikke bort fra os og efterlader os til at dø. Nej, nej, sådan er vor Frelser ikke. Kristus beder for os. Han blev fristet i alle punkter, ligesom vi bliver; og idet han er blevet fristet, ved han, hvordan han skal hjælpe dem, som er fristet. Vor korsfæstede Herre beder for os for sin Faders åsyn ved nådens trone. Vi kan påkalde os hans sonende offer for vor tilgivelse, vor retfærdiggørelse og vor helliggørelse. Det slagtede Lam er vort eneste håb. Vor tro ser hen til ham og tager fat på ham, som den eneste, der kan frelse til det yderste, og duften af det tilstrækkelige offer modtages af Faderen. Kristus har fået al magt i himmelen og på jorden, og alt er muligt for ham, som tror. Kristi herlighed er beskæftiget med vor fremgang. Han har en fælles interesse med alle mennesker. Han er vor medlidende Frelser.   ret