Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 2. september 1884

Forældres ansvar

Der hviler et stort ansvar på forældrene. De bør ikke lade sig lede af deres børn, men bør betvinge og lede dem. Abraham var to mod sit hus. Hans autoritet blev respekteret. Han befalede over sit hus, og Gud huskede hans ihærdighed.   ret

Eli gik en anden vej. Han kunne have betvunget sine børn, men det gjorde han ikke; og som konsekvens deraf blev hans sønner onde, og ved deres ondskab blev Israel ledt på vildspor. Frygtelige ulykker førte til Elias forsømmelse, både mod Elis hus og mod Israels børn.   ret

Børns frelse afhænger rigtig meget af den måde forældre handler på. Børn må betvinges og deres lidenskaber holdes nede, ellers vil Gud visselig udslette dem på hans hæftige vredes dag, og forældre som ikke har kontrolleret dem vil ikke være dadelfri. Særlig de som har myndighed i Guds kirke hersker over deres egne familie, og får dem underlagt. De er ikke forberedt på at afgøre sager for menigheden, medmindre de kan styre deres eget hus.   ret

Også når de er højere oppe i årene, er børn pålagt at respektere deres forældre. De bør lytte til gudfrygtige forældres rød, og føle at deres pligt er vokset fra dem, fordi de er blevet lidt ældre i deres liv.   ret

Der bør altid være et fast princip fra de kristne forældres side, at gå sammen med at styre deres børn. I nogle tilfælde er der en fejl i denne respekt, - en manglende enighed. Fejlen er nogle gange os faderen, men oftere hos moderen. Faderens arbejde kræver at han ofte er hjemme fra, og fra sine børns selskab. Den kærlige moder forkæler og føjer dem, og hendes indflydelse tæller. Nogle gange gør hun fejl med sine børn, som ikke burde tillades et øjeblik, og skjuler endog disse fejl fra faderen. Hvis faderen opdager dem, kommer der undskyldning, og kun den halve sandhed siges.   ret

Her lærer børnene virkelig en lektie i bedrag. Moderen viser ikke det hensyn hun burde at faderen har den samme interesse for børnene som hun selv, og at han ikke må være uvidne om de fejl eller vanskeligheder som burde rettes medens de er unge. Børnene kender til forældrenes manglende enighed, og det har virkning. De begynder at bedrage som unge; de dækker over det, og siger tingene i et falsk lys til deres moder såvel som til deres fader. Overdrivelse bliver en vane, og direkte falskneriger bliver fortalt med en lille overbevisning eller irettesættelse af samvittighed.   ret

Moderen sætter stolthedens eksempel, og dette gør meget mod at danne deres børns karakter. De sår de frø der vil bære frugt, og høsten vil være stor og sikker. Afgrøden vil ikke svigte. Forældre bør være eksemplariske. De bør udøve en hellig indflydelse i deres familier. Deres kæder bør være ærbare, anderledes fra verdens omkring de. Idet de værtsætter deres børns evige interesser, bør de nøje i rette stoltheden i dem, og ikke opmuntre til den ved ord eller gerninger. Mange forældre tager ikke et så fast og beslutsomt standpunkt som de burde, når de behandler deres børn. De lader dem være som verden, og omgås dem der hader sandheden, og hvis indflydelse er gift. Derved opmuntrer de en verdslig tilbøjelighed i dem.   ret

Forældre, det er lettere for jer at lære jeres børn stolthedens lektie end en ydmyghedens lektie. Satan og hans engle står ved jeres side for at sige et ord eller gøre en handling fra jeres side der opmuntrer dem til klædestil, og blande sig i det ikke hellige selskab. Derved planter i en torn i jeres eget skød, som ofte vil bore igennem jer og skabe pine. Selvom I burde gå imod denne sørge lektie I burde have lært jeres børn, vil I finde den vanskelig at gøre. I måtte fornægte ting som vil stille deres stolthed; alligevel vil stoltheden leve i hjertet, længes efter at blive stillet, og intet andet kan dræbe dette end Guds hurtige og kraftfulde Ånd. Når dette finder vej til hjertet, vil det virke som surdej, og forvandle karakteren. Al kærlighed til klæder og stolthed over udseende vil vises ud. I et helliggjort hjerte vil der ikke blive plads til at elske besmykkelser.   ret

Generelt sætter forældre for meget lid til deres børn; for når forældrene betror sig til dem, skjuler de ofte på misgerning. Forældre, våg over jeres børn med en ivrig omhu. Forman, irettesæt og rådgiv dem, når I står op, når I sætter jer ned, når i går ud, når I kommer ind; ”linje for linje, forskrift for forskrift, lidt her, og lidt der.” Betving jeres børn så længe de er unge. Hele deres religiøse erfaring påvirkes af deres tidlige oplæring. Lær dem at underlægge jer, og jo hurtigere vil de lære at vise lydighed mod Guds bud.   ret

Forældre som er under streng disciplin vil til tider blive for ivrige i deres styring, og vil ønske at gøre det på deres egen måde, og arbejde som det behager dem. Især fra attenårs alderen, vil de ofte føle at det ikke vil være skade til at være sammen med unge kammerater; alligevel kan deres erfarne forældre se faren. De kender til deres børns særlige temperamenter, og kender indflydelsen af disse ting på dem; og afholde dem fra disse opildende fornøjelser, med ønske om deres frelse. Når disse børn selv beslutter at forlade verdens fornøjelser, og blive Kristi disciple, hvilken byrde tages da fra de omsorgsfulde og trofaste forældres hjerter. Alligevel må forældrenes arbejde ikke ophøre. Børnene må ikke overlades til at gå deres egen vej, og altid vælge for sig selv. De er kun lige begyndt den alvorlige krig imod stolthed, lidenskab, misundelse, jalousi, had og alle de naturlige hjertes onder. Og forældrene behøver at overvåge og rådgive deres børn, og beslutte for dem, og vise at hvis de ikke viser en glad og villig lydighed mod deres forældre og mod Gud, er det umuligt for dem at blive kristne.   ret

Nogle forældre arbejder omhyggeligt for deres timelige behov, og tror da at deres pligt er udført. Her går de fejl. Deres arbejde er lige begyndt. Der bør sørges for mangler. Børn har problemer der er vanskelige at bære, af ligeså alvorlig karakter, som de ældre personer; og det kræver dygtighed at bruge de rette redskaber at helbrede et såret tankesind. Når forældre er fast besluttede, bør de også være venlige. De må ikke glemme deres barndomsår; hvor meget de længes efter sympati og kærlighed, og hvor ulykkelige de var når de blev skældt ud. I deres følelsesliv bør de være unge igen, og prøve at forstå deres børns behov. Forældre bør opmuntre deres børn til at betro sig til dem, og løfte deres hjertesorgers byrder, deres små daglige ærgrelser og trængsler. Derved kan de lære at få forståelse for deres børn; og de vil bedre kunne pege dem hen til deres aldrig svigtende Ven og Rådgiver, som berøres med en følelse for deres svagheder, som blev fristet på alle punkter ligesom vi, dog uden synd.   ret

Guds engle overvåger børnene med dyb interesser, for at si hvilke karakter de udvikler. Jesus foragter ikke, forsømmer ikke eller efterlader ikke hjortens lam der ude. Han har ikke påbudt os at rykke fremad og lade dem være. Han har ikke faret så hurtigt frem at vi og vore børn lades tilbage. Oh nej; han har jævnet lives sti, også for de små. Og forældre bør bestræbe sig for at lede dem på den snævre sti i hans navn.   ret