Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 3. september 1889

Lejrmødet i Rome, N.Y.

Vi forlod Williamsport, Pa., d. 12 juni for at tage til Rome, N.Y. Vi var glade for at forlade det oversømmede område. Idet jeg så ruinerne fra vognvinduerne, og jeg da jeg læste de detaljer om tabte menneskeliv i Johnstown, kunne jeg ikke forestille mig at der ville komme større ulykker over verden. Idet Helligåndens betvingende kraft blev trukket tilbage, på grund af menneskers forhærdelse og utaknemmelighed, vil der være vidne til forfærdelige på jorden.   ret

Den ihærdigt bibelstuderende ved at alle tings ende er nær. Dem som leder i Guds ord efter undervisning, har lys til at se de bindende krav i Guds lov. De ser at Guds kærlighed ligger under alle forskrifter, og at lydighed mod disse forskrifter vil holde mennesker fra at udvirke sin egen ulykke og ruin. Guds faderlige karakter åbenbares i hans hellige lov, beviser at han er fuld af barmhjertighed, godhed og sandhed. Gud har manifesteret en uforligelig kærlighed ved at give sin elskede Søn i døden for faldne mennesker, men mennesker har ikke værdsat denne kærlighed, og har nægtet frelsens gave. Hvor tålmodigt har Gud ikke båret over med syndere, og vil stadig bære over med, indtil utaknemmelighedens og syndens mål er fuld, og verden er moden til dom og vrede.   ret

Idet jeg så ødelæggelserne omkring mig, besluttede jeg mig for at advare folk ganske alvorligt og bringes Guds lovs krav over dem. Har dem som har haft stort lys og store privilegier gjort de tilsvarende forbedringer? Er de blevet rene, trofaste og ydmyge over for Gud? Herren opfordrer til at alle talenter som han har givet, skal udnyttes, og han vil acceptere sine tjeneres anstrengelser for at blive lys kanaler for andre.   ret

Der var mange forsinkelser på vor rejse, men vi nåede til sidst Rome onsdag formiddag. Vi blev budt hjerteligt velkommen af vore venner i New York, og fik hurtigt anvist et telt, sat op til os. Jeg var træt og udmattet, men jeg var glad for at tale de mennesker som var samlet. Jeg var tvunget til at bruge krykker fordi jeg har fordrejet min ankel. Smerten var for hård så mit hjerte blev påvirket, og har endnu ikke kommet mig over slaget.   ret

Jeg var ude af stand til at deltage til sabbatsmøderne; men jeg var glad for at høre at vore brødre havde et fremragende møde. Herrens Ånd bevægede de tilstedeværendes hjerter, og ganske mange kom frem til forbøn. Søndag eftermiddag talte jeg ud fra skriftstedet: "Saml jer ikke skatte på jorden, hvor møl og rust fortærer, og hvor tyve bryder ind og stjæler, men saml jer skatte i Himmelen, hvor hverken møl eller rust fortærer, og hvor ingen tyve bryder ind og stjæler. Thi hvor din skat er, der vil også dit hjerte være." Mennesker har noget at optage sine tanker med. Sjælen kan ikke være tom. Enten elsker og tjener vi Gud, eller også elsker og tjener vi mammon. Menneskers hengivenhed kan ikke brydes fra jordiske ting, medmindre noget af højere værdi bliver vist, til at henlede tankerne. De varige rigdomme og herlighed af himmelske ting må åbnes op for mennesker, og kærlighed for Guds ædlere ting vil vinde menneskers kærlighed fra jordens tarvelige ting.   ret

Idet jeg talte til folk, oprejste Herren mig fra mine svagheder. I min intense interesse for sjæle, glemte jeg at jeg var lam og faktisk havde brug for støtte. Om Mandagen var jeg særlig fri i min henvendelse til folk.   ret

Jeg var ivrig efter at Kristi nåde skulle komme over vore brødre på New York-konferensen. Vore folk ved denne konferense havde haft meget at gøre dem modløse over, men Herren sendte dem særlige nådes- og opmuntringsbudskaber. Hvis vore brødre vil lade lyset, som de har modtaget skinne i de forskellige menigheder de er medlemmer i, vil det spredes, og deres egne hjerter vil blive godt oplyst; men hvis de ikke får bragt lyset videre, vil de efterlades i mørke. Herren vil have at hans menighed rejser sig og skinner, for stråleglansen af Guds lys, har skinnet på hans folk i den nærværende sandheds budskab. Hvis alle vil give agt på de dyrebare ord, de har fået fra den Store Lærer, igennem hans tjenere, vil der ske en vækkelse udover vore rækker, og åndelig livskraft vil tildeles menigheden. Vi bør alle ønske at kende sandheden, sådan som den er i Jesus. Der er gode ting i vente for dem som elsker Gud, og alle som inderligt ønsker hans velsignelse, vil modtage lyset og sandheden som føde i rette tid.   ret

Jeg føler ængstelse for at himlens lys må skinne på Guds folk til denne konferense, så de må være nidkære og angre deres synder, og selv erkende opfyldelsen af sandheden, udtrykt af Kristus. "Disse ord siger jeg til jer, de er ånd, og de er liv." Hjertets hengivenhed må ændres af livet og kraften i Guds ord, og dem som bekender Kristi navn, må leve af ethvert ord der udgår af Guds mund. Vi føler taknemmelighed mod vor himmelske Fader at hans håbets, modets og troens budskab kan komme frem for vore brødre og søstre i New York, og vi fortryder dybt at der ikke var mange andre tilstede til at dele den vigtige undervisning, der blev givet.   ret

Det var en fornøjelse at mødes med sjæle, som vi har kendt i tredive eller fyrre år. Alderen trykker dem, men vi glæder at de stadig holder Prins Emanuels banner højt. Som Herrens tjenere bragte nye og gamle ting frem fra hans ords skatkammer, kom håbet til disse gamle soldaters hjerter i sandheden. De vidste at budskabet var hvad de manglede, og følte at det kom fra Gud. Følelserne hos mange hjerter blev udtrykt i apostlens ord: " Lovet være Gud, vor Herres Jesu Kristi Fader, som i sin store barmhjertighed har genfødt os til et levende håb ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde, til en uforkrænkelig og uvisnelig arv, gemt i Himlene til jer, som i Guds kraft bliver bevaret ved tro til en frelse, der er beredt til at åbenbares i den sidste tid."   ret

Sandheden for vor tid, retfærdiggørelse ved tro, er et budskab fra Gud. Det bærer det guddommelige stempel, for frugten er helliggørelse. Nogle som har et stort behov for den dyrebare sandhed der blev forkyndt for dem, er vi bange for at de ikke får så stor nytte af den. De åbner ikke hjerte døren for at byde Jesus velkommen som gæsten fra himmelen, og de har tabt meget. Vejen vi må gå, er i sandhed smal, og korset er der hele tiden. Vi må lære at leve i tro, for da vil selv de mørkeste stunder blive oplyst af strålerne fra retfærdighedens sol.   ret

Vi kan ikke være sikre hvis vi ikke dagligt studerer Skriften for at få lys og kundskab. Vi kan ikke opnå verdslige fordele uden indsats. Kan vi da vente at få del i åndelige og himmelske velsignelser uden at vi selv gør noget alvorligt for at opnå dem? Vi må grave dybt i sandhedens grave. Salmisten siger: "Dine ord giver lys når de åbner sig, de giver uerfaren forstand." (Sl 19,130) Guds ord må høre til i vort liv. Vi må bevare det i vort sind, byde det velkommen i vort hjerte, elske og lyde det. Vi behøver også mere kundskab, lære frelses planen bedre at kende. Der er ikke en af hundrede som selvstændigt forstår den bibelske sandhed som er så nødvendig for både dette og det evige liv. Når lyset begynder at skinne for at gøre folk kendt med frelses planen, arbejder sjælefjenden ihærdigt for at lukke lyset ude fra menneskenes hjerte. Hvis vi kommer til Guds ord med et lærevilligt og ydmygt sind, vil vildfarelsens skrot blive fejet ud, og sandhedens perler, som så længe har været skjult for os, vil blive opdaget.   ret

Der er et stort behov for at få Kristus forkyndt som vort eneste håb om frelse. Da læren om retfærdiggørelse ved tro blev fremholdt på mødet i Rom, blev det for mange, som var det vand for tørstige vandrere. Den tanke at Kristi retfærdighed bliver tilregnet os som en fri Guds gave, blev dyrebar for mange.   ret

"Menneskenes og Guds fjender vil ikke at denne sandhed (retfærdiggørelse ved tro) skal blive klart fremstillet, for han ved at dersom folket modtager det fuldt ud, vil hans magt være brudt. Hvis han kan få beherske sindene sådan at tvivl og vantro og mørke kan udgøre deres erfaringer som bekender sig til at være Guds barn, kan han overvinde dem med fristelser." Den enkle tro som tager Gud på hans ord, burde opmuntres. Guds folk må have den tro, som griber fat på guddommelig kraft; "thi af nåden er I frelst ved tro; det skyldes ikke jer selv, Guds er gaven." Ikke alle vil tage imod lyset, forlade deres synder og tro på det evige livs ord og uden at trække sig tilbage gå fra den ene sandhed til den anden, indtil de er ledt ind i hele sandheden. De, som tror, at Gud for Kristi skyld har tilgivet dem deres synder, burde ikke gennem fristelse undlade at fortsætte med at stride troens gode strid. Deres tro skal vokse sig stærkere, indtil deres kristne liv, så vel som deres ord, erklærer: "Jesu Kristi blod renser mig fra al synd."   ret

Mange er i en lunken tilstand, fordi de ikke lever ved tro, vokser i sandhedskundskab, går fra lys til endnu større lys. Sådanne behøver ikke at være foruroliget, som Herren har sat en uendelig pris, inden for deres rækkevidde, burde tages bort, og gives til andre, som værdsætter gaven, og bruge den til hans ære. Der er behov for frygt, skælven, årvågenhed og bøn, så der ikke i nogen af os er et ondt vantroens hjerte, der forlader den levende Gud. Hvis det lys som Gud har givet os holdes borte i ligegyldighed, hvis det ikke værdsættes, vil det ikke øges, men blive til mørke.   ret

Vor eneste sikkerhed er at blive ved med at betragte Jesus. Vi må ved levende tro gøre krav på de dyrebare løfter; for hvert løfte og hver befaling, som er nødvendige for vor frelse, må blive en del af os, så vi kan blive ét med Kristus.   ret

I Kristi dage, var der mange som så hans mægtige gerninger, lyttede til hans guddommelige belæring, fik indtryk, og var næsten overbeviste; men de udnyttede ikke deres privilegier, for bekendelsen blev ikke gjort til frelsen. Indtrykkene blev der ikke, fordi de ikke handlede ud fra deres overbevisninger, og de som næsten var overbeviste, blev ikke betragtet som værende på Kristi side. Det er farligt for sjælen at tøve, betvivle og kritisere guddommelig lys. Satan vil overbringe sine fristelser, indtil lyset vil vise sig som mørke, og mange vil forkaste den sandhed som kunne vise sig som frelse for deres sjæle. Dem som vandrer i dens stråler vil finde at den bliver klarere og klarere indtil den fuldkomne dag.   ret

Enhver lysstråler som himlen sender er absolut nødvendig for vor frelse. Vi lever i de sidste dage, og Herren vil ikke efterlade os i mørke og usikkerhed. Der er store velsignelser i vente for dem som holder Guds bud, og ikke i navn alene, men i oprigtighed og sandhed. Det har været nødvendigt at ophøje retfærdighedens store standard, men gør vi dette forsømmer mange at forkynde Jesu tro. Hvis vi vil have den tredje engels budskabs ånd og kraft, må vi bringe loven og evangeliet i samdrægtighed, for de går hånd i hånd. Ligesom en kraft nedenfra oprører ulydighedens børn til at ugyldig gøre Guds lov, og træde på Jesu tro som vor retfærdighed, bevæger en kraft ovenfra på deres hjerter, som er loyale til at ophøje loven, og opløfte Jesus som en fuldstændig Frelser. Med mindre Guds folk erfarer den Guddommelige kraft i sig, vil falske teorier og fejlagtige ideer tage sindene til fange. Kristus og Hans retfærdighed vil forsvinde fra manges erfaring, og deres tro vil være uden kraft og liv. Sådanne vil ikke have en daglig levende erfaring af Guds kærlighed i deres hjerter, og hvis de ikke med nidkærhed angrer sig, vil de komme til at være blandt dem som er repræsenteret i Laodikea budskabet, hvem Gud ville udspy af sin mund.   ret

Herren kan gøre så lidt for hans folk, på grund af deres begrænsede tro. Prædikanter har ikke præsenteret Kristus i hans fylde for folk, hverken i menighederne eller på nye marker, og folk har ikke en forstandsmæssig tro. De er ikke oplært med at de må være det, som Kristus har været for dem, både frelse og retfærdighed. Den kærlighed som Kristus udviste, ved at påtage sig menneskelig natur, bære hån, skam, og blive forkastet af mennesker, i korsfæstelsens lidelser på koret, bør frembringes i enhver prædiken. Det er Satans udstuderede hensigt at holde sjæle fra tro på Kristus, som deres eneste håb, for Kristi blod der renser fra al synd, virker kun for dem, som tror på dens fortjenester, og som bringer det frem for Faderen, ligesom Abel bragte sit offer.   ret

Kains offer var en forhånelse mod Gud, fordi det var uden Kristus. Byrden i vort budskab er ikke kun Guds bud, men Jesu tro. Et klart lys skinner på vor sti vej i dag, og det leder til større tro på Jesus. Vi må modtage alle lysstråler og vandre i dem, så det bliver vor domfældelse i dommen. Vor forpligtelse bliver vigtigere, idet vi får et klarere syn på sandheden. Lyset bliver tydeligt, og irettesætter de vildfarelser der blev skjult i mørket, og idet lyset kommer, må menneskers liv og karakter ændre sig tilsvarende for at komme i harmoni. Syndere som tidligere var uvidenhedssynder på grund af sindets blindhed, kan ikke længere føjes uden at pådrage sig skyld. Når lyset opsøges omhyggeligt og under bøn, glimter på mennesket fra de levende orakler, sættes enkeltpersoner og menigheder under større ansvar end før. Idet der givet et større lys, må mennesker reformeres, ophøjes og forædles ved det, ellers vil de blive mere perverse og hårdnakkede end før lyset kom.   ret

"Vor nærværende stilling er interessant og farlig. Faren for at vise fra os lyset fra himmelen skulle gøre os vågne i bønnen for at ikke nogen af os skulle findes af have et ondt og vantro hjerte. Da Guds Lam blev korsfæstet på Golgata ringede døds klokken over Satan, og dersom sandhedens og retfærdighedens fjende kunne få udslette fra sindet den tanke at det er nødvendig at stole på Kristi retfærdighed for at blive frelst, ville han gøre det. Hvis det kan lykkes Satan at lede menneskene til at værdsætte sine egne gerninger som fortjeneste og retfærdighed, ved han at han kan overvinde dem med sine fristelser og gøre dem til sit offer og bytte. Løft Jesus op for folket. Stryg dørstolperne med blodet fra Golgatas Lam og du er reddet."   ret