Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 5. september 1899

Det første og det andet komme.

Ved Kristi første komme, som foregik i synlig ubetydelighed, var det næsten umuligt at hindre Himmelens engle i at udfolde deres pragt for at fejre Guds Søns fødsel. Himlens herlige tilkendegivelse var ikke holdt helt tilbage. Denne vidunderlige begivenhed var ikke helt uden bekræftigelse af en himmelske karakter. Denne fødsel, som der var truffet så få forberedelser til på Jorden, blev fejret i de himmelske sale med lovprisning og takkesang på menneskets vegne.   ret

Mens hyrderne på Betlehems højdedrag vogtede deres hjorde ved nattetide, stod en Herrens engel for dem, "og Herrens herlighed strålede om dem, og de blev grebet af stor frygt. Men engelen sagde til dem: »Frygt ikke; thi se, jeg forkynder eder en stor glæde, som skal være for hele folket. Thi eder er i dag en Frelser født i Davids by; han er Kristus, Herren! Og dette skal være jer et tegn: I skal finde et barn svøbt og liggende i en krybbe.« Og i det samme var der med engelen en mangfoldig himmelsk hærskare, som lovpriste Gud og sagde: ”Ære være Gud i det højeste! og på jorden fred i mennesker, der har hans velbehag!" Budskabet blev givet, og englene fløj tilbage til himlen, og herlighedslyset af deres tilstedeværelse kunne ikke længere ses.   ret

Han som kom i menneskelig kød, og underlagde sig ydmygelsens liv, var himlens Majestæt, livets fyrste, og alligevel kendte jordens kloge mænd, fyrster og herskere, og endda hans eget folk ham ikke. De kendte ham ikke som den længe ventede Messias. Selvom de mægtige mirakler viste sig selv i ham, selvom han åbnede blindes øjne, og oprejste døde til livet, led Kristus det folkets had og foragt, som han kom for at velsigne. De betragtede ham som en synder, og anklagede ham for at drive djævle ud med djævlenes fyrste. Omstændighederne om hans fødsel var mystisk, og herskerne bemærkede dette. De anklagede ham for at være født i synd. Himlens fyrste blev forhånet på grund af menneskers fordærvede tankegang og syndige og blasfemiske vantro. Hvilken fordærvelig ting er vantro ikke! Den blev grundlagt af den første store frafaldne engel, og vil lede alle som kommer ind på dens stier til forfærdelige længder, som det ses i jødernes forkastelse af deres Messias.   ret

Det jødiske folks ledere havde de gammeltestamentlige skrifter, som tydeligt forudsagde måde Kristus kom på første gang. Gennem profeten Esajas, havde Gud beskrevet Kristi mission og sagt: "Ringeagtet, skyet af folk, en smerternes mand og kendt med sygdom, en, man skjuler sit ansigt for, agtet ringe, vi regned ham ikke. Og dog vore sygdomme bar han, tog vore smerter på sig; vi regnede ham for plaget, slagen, gjort elendig af Gud. Men han blev såret for vore overtrædelser, knust for vor brødres skyld; os til fred kom straf over ham, vi fik lægedom ved hans sår. Vi for alle vild som får, vi vendte os hver sin vej, men Herren lod falde på ham den skyld, der lå på os alle. Han blev knust og bar det stille, han oplod ikke sin mund som et lam, der føres hen at slagtes, som et får, der er stumt, når det klippes. Han oplod ikke sin mund.”   ret

Israels ledere bekendte sig til at forstå profetierne, men de havde fået en forkert opfattelse af den måde, hvorpå Kristus ville komme. Satan havde vildledt dem og de overførte al herligheden ved hans andet komme til hans første komme. Alle de vidunderlige begivenheder i forbindelse med hans andet komme søgte de efter ved hans første komme. Derfor var de ikke beredt til at tage imod ham, da han kom. Disciplen Johannes fortæller om den måde han blev modtaget på. Han siger: " Han var i verden, og verden er blevet til ved ham, og verden kendte ham ikke. Han kom til sit eget, og hans egne tog ikke imod ham."   ret

Der er en vidunderlig modsætning mellem Kristi første og andet komme. Intet menneskeligt sprog kan beskrive begivenhederne i forbindelse med Menneskesønnens andet komme i himmelens skyer. Han kommer i sin egen herlighed og i Faderens herlighed og i de hellige engles herlighed. Han kommer iklædt lysets kappe, som han har været iført fra evighed af. Han bliver ledsaget af engle. Titusind titusinder eskorterer ham på vejen. Basunens klang vil kalde de hensovede døde op af graven. Kristi røst vil trænge igennem graven og ind i de dødes ører og alle de, som er i gravene, ..... skal gå frem.   ret

"Og alle folkeslag skal samles foran ham." Den samme, som gav sit liv for menneskene, skal dømme dem på den yderste dag, for Faderen har overladt al dom til Sønnen, "og han har givet ham magt til at holde dom, fordi han er Menneskesøn". Hvilken dag det vil blive, når de, som har forkastet Kristus, skal se ham, som deres synder har gennemstunget! Da vil de vide, at han tilbyder dem hele himlen, hvis de vil stå ved hans side som lydige børn, at han betalte en uendelig pris for deres frelse, men at de ikke ville accepter friheden fra syndens gnavende slaveri. De vælger at stå under oprørenes sorte banner i slutningen af barmhjertigheden time.   ret

I det de jødiske rådsherrer stirrer på hans herlighed, går der som et lyn igennem deres sind og de mindes Menneskesønnen i hans menneskelige skikkelse. De husker, hvordan de behandlede ham, hvordan de afviste ham og stillede sig tæt op ad den store frafaldne. Begivenhederne i Kristi liv træder tydeligt og klart frem for dem. Alt, hvad han gjorde alt, hvad han sagde og den ydmygelse, han fornedrede sig til for at frelse dem fra syndens besmittelse, trænger sig frem og fordømmer dem.   ret

De ser ham ride ind i Jerusalem og de ser ham bryde ud i heftig gråd over den ubodfærdige by, som ikke ville tage imod hans budskab. Det er, som hans indbydende, tryglende, kærlige, ængstelige stemme igen lyder i deres øren. Scenen i Getsemane have træder frem og de hører Jesu underlige bøn: "Min Fader! er det muligt, så lad denne kalk gå mig forbi."   ret

Atter hører de Pilatus stemme sige: "Jeg finder ingen skyld hos ham." De ser den skammelige scene i landshøvdingens borg, hvor Barabbas stod ved siden af Kristus og de havde mulighed for at kunne vælge den uskyldige. De hører igen Pilatus ord: "Hvem vil I, at jeg skal løslade jer: Barabbas eller Jesus, der kaldes Kristus?" De hører svaret: "Bort med ham, men lad os få Barabbas løsladt!" På Pilatus spørgsmål: "Hvad skal jeg da gøre med Jesus?" kommer svaret: "Lad ham blive korsfæstet!"   ret

Atter ser de deres offer bære korsets forsmædelse. De hører de højrøstet, hoverende stemmer hånende udbryde: "Frels nu dig selv, hvis du er Guds Søn og stig ned af korset!" "Andre har han frelst, sig selv kan han ikke frelse."   ret

Nu ser de ham ikke i Getsemane have, ikke i landshøvdingens borg, ikke på Golgatas kors. Tegnene på hans fornedrelse er forsvundet og de ser ind i Guds ansigt det ansigt, som de spyttede på, det ansigt, som præsterne og rådsherrerne slog på med egne hænder. Nu bliver sandheden åbenbaret for dem i al sin styrke. Det er Lammets vrede som de må møde, - fra ham som kom for at tage synden bort fra verden, - af ham som altid har handlet uendelig ømt, og langmodigt, og med uudsigelig kærlighed imod dem. De indså at de har forspildt alle hans store frelses rigdomme. Idet de så på ham, som døde at borttage deres skyld, råbte de ud til klipperne og bjergene: "Fald over os og skjul os for hans åsyn, som sidder på tronen, og for Lammets vrede! Thi deres vredes store dag er kommet; hvem kan da bestå?”   ret

Vi befinder os midt i de sidste dages farer. Kamphandlingerne nærmer sig med hast og den store dag er nært forestående. Er vi beredt? Enhver handling, stor eller lille, vil blive anerkendt. Det, vi regner for ubetydeligt her vil blive vurderet korrekt. Enkens to småmønter vil blive anerkendt. Et bæger koldt vand, et besøg i et fængsel, mad til de sultne alt vil blive belønnet. De forsømte pligter, de egenkærlige handlinger vil ikke blive glemt! På den åbne plads omkring Guds trone vil alt vise sig fra en ganske anden side end den gang, det skete. Den hemmelige synd der syntes så ubetydelig nu, vil blive vist frem for menneskene i Guds lys. Man vil få at se, at disse selviske glæder og nydelser har fået mennesket til at elske fornøjelser mere en Gud.   ret

Hvordan står vort regnskab i himlens bøger? Har vi valgt at få del i Kristi lidelser? Har vi lært i Kristi sagtmodighed og ydmyghed af hjertet i hans skole? Har vi stået på Kristi side for at bære hans skam? Har vi taget hans åg på os, og løftet korset i selvfornægtelse og selvopofrelse? Har vi hjulpet til at bære hans børder, og samarbejde med ham i Hans værk?   ret

Satan er kommet ned med stor magt, og arbejder med alle uretfærdighedens bedrageri i dem som går fortabt; men det er ikke nødvendigt for nogen at lade sig narre; og det vil vi ikke blive, hvis vi helt har tage standpunkt for Kristus for at følge ham i både onde og gode tider. Slangens hoved vil snart blive knust. Det herlige mindesmærke om Guds vidunderlige magt vil snart få sin rette plads igen. Det tabte paradis bliver det genvundne paradis. Guds plan for menneskets forløsning vil blive fuldført. Menneskesønnen vil give de retfærdige det evige livs krone og de tjener ham dag og nat i hans tempel; og han, som sidder på tronen, skal opslå sit telt over dem. De skal ikke sulte mere og ikke tørste mere, ikke heller skal sol eller nogen hede stikke dem. Thi Lammet, som står midt for tronen, skal være deres hyrde og lede dem til kilderne med livets vand; og »Gud skal tørre hver tåre af deres øjne.«   ret