Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 6. september 1881

Spredte menigheder

Hvad kan der gøres for at fastholde vore adspredte menigheders liv og fremgang? Mange af disse har kun få medlemmer, og nyder kun lidt eller ingen forkyndelse. Kan de blive svage og syge, og lader vi dem blive modløse? Nej, aldrig! Hvis der kun er seks arbejdende medlemmer, bør enhver af disse føle et ansvar for at opretholde kirkens interesser. Mennesker som ved hvordan de leder verdslige forretninger succesrigt, bør bruge deres talenter til at opbygge Guds sag blandt dem. Menighedens medlemmer bør være ivrig opmærksomme på Guds ord, så de kan forstå deres pligt, og så arbejde med sindets og hjertes kræfter for at gøre deres kirke til en af de mest fremgangsrige i landet.   ret

Da Kristus steg til himmelen, forlod han kirken og hvad der hører til som en betroet tillid, til sine efterfølgere, påbød dem at den skulle holdes i en blomstrende tilstand. Dette arbejde kan ikke efterlades prædikanter alene, eller nogle få ledende folk. Ethvert medlem bør føle at han er gået ind i en højtidelig pagt med Herren, for at arbejde for sin sags bedste interesse, til enhver tid, under alle omstændigheder. Enhver bør have en del at gøre, en byrde at bære, og derved investere noget i tid og interesse, for kirkens liv og fremgang. Hvis alle således nærer et personligt ansvar, vil de gøre stor fremgang i åndelige ting. Den højtidelige byrde der påhviler dem burde ofte få dem til at søge Gud i bøn efter styrke og nåde.   ret

Menighedens sande karakter bedømmes ikke efter dens høje bekendelse eller de navne, der står indført i protokollen, men den bedømmes efter, hvad den faktisk udretter for Mesteren, og efter, hvor mange udholdende, trofaste arbejdere den har. Personlig interesse og hensynsfulde personlige bestræbelser vil udrette mere for Kristi sag, end prædikener og bekendelse kan.   ret

Sande kristne over hele verden vil være kristuslig. Frelseren sagde: “Af deres frugter skal I kende dem.” “Et godt træ kan ikke bære slette frugter, og et dårligt træ kan ikke bære gode frugter.” Og igen, “Den, som bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen frugt.” Dette bevis er afgørende. Hvis Kristus bor i hjertet, vil hans Ånds dyrebare frugter vise sig i livet som et naturligt resultat. Hvis Satan styrer sindet, vil onde træk lige så sikkert vise sig.   ret

Dem som bekender at være Kristi disciple, medens de i gerninger fornægter ham, tjener Satan i forklædning, iklæder sig selv retfærdighedens klædning for at skjule en verdslig, selvisk og fordærvet natur. Deres bekendelse bringer et falsk lys for verden. På marken, i værkstedet, i familiekredsen, i menigheden, åbenbarer de den sørgelige kendsgerning, at deres religion består af hul formalisme. De udøver hele tiden en indflydelse der er stik imod sand gudsfrygt.   ret

Vor Frelser har gjort det til sine efterfølgeres pligt at bevise overfor verden at kristendom vil føre til flid og sparsommelighed, til energi og iver for menighedens interesse og for Guds sag overalt, vil det også fordømme havesyge, bedrag, og enhver anden form for uærlighed. Vi behøver Guds tilstedeværelse for at kontrollere, hans visdom for at vejlede os i alle livets anliggender. Vi kan ikke tillade os at skille os bort fra ham i den mindste forretning. Der er aldrig gjort nogen god handel som ikke har del i. Vi kan ikke lukke ham ud fra nogen ting, som angår hans afkoms rettigheder. Urokkelighed renhed markerer Kristi liv og karakter. Det var en af himlens principper, som blev eksemplificeret på jorden. Hvis hans bekendende efterfølgere er i modsætning til det det liv de har fået som forbillede, viser de at de ikke har del i ham.   ret

Satan vil komme med sine fristelser til enhver kristen, ligesom han kom til Kristus.   ret

”Vær ikke for samvittighedsfulde,” hvisker han, ”når det gælder ære og ærlighed. Hvis det lykkes dig at samle dig rigdomme, må du passe på dine egne interesser.” Mange lytter til disse antydninger, og bringer deres håb om evigt liv i fare for verdslig, timelig vinding. Men som de har fremgang for en tid, vil afslutningen være bitter og smertefuld.   ret

Apostlen Jakob siger: ”Så vis mig din tro uden gerninger, og jeg vil gennem mine gerninger vise dig min tro.” ”Tro uden gerninger er død.” Enhver vi vise al den tro han har i sit liv. Den kristnes uselviske iver og alvor for sandhedens sag vil gøre indtryk på alle de mennesker han omgås. Dem som er uden for Kristus vil få et stadigt bevis på hans efterfølgeres kraft i guddommelige nåde, i venlighed, i overbærenhed, og overbærenhed. Disse kristne yder en effektiv tjeneste for deres mester.   ret

Den menighed hvis medlemmer føler at de ikke står til ansvar for dens fremgang, vil ikke vise den enighed, kærlighed og harmoni for verden som er hos Guds sande børn. Verdslige våger og kritiserer hele tiden skarpt og strengt dem som bekender at elske og tjene Gud, som alligevel i deres liv viser at de er fremmed over for den guddommelige nådes indflydelse. ”Det er for dårligt,” siger den ikke troende, ”at ødelægge en god verdslig for at danne en dårlig kristen. Den mand er ligeså skarp og ivrig for at fremme sine egne interesser som før han bekendte en religion. Og hvilken ukristelighed udviser han ikke! Hvor han ynder at ophøje sig selv. Hvor taler han uvenligt om andre. Han ser noget galt i enhver mands karakter. Jeg siger jer, selvom han tilhører kirken, vil den mand have brug for overvågning. Der er andre som er hårde og strenge mod dem som han ansætter. Han er endog utålmodig mod de dyr han har med at gøre, han mishandler dem som om de ikke har følelser. En sådan mand har ikke mulighed for det bedre.” I for mange situationer er dette et sandt billede. Hvilken en barriere har disse bekendende kristne rejst sig for at forhindre syndere fra at komme til Kristus! De er en forbandelse for deres familier, en forbandelse for menigheden. Kristi sande disciple vil vise sin sagtmodighed og venlighed i stærk modsætning til den store fjendes og hans efterfølgeres storm, bølgebrus og udfordrende optræden.   ret

Det andet store bud: ”Du skal elske din næste som dig selv,” vil fremholdes pålideligt af alle sande kristne. Vor indflydelse vil bevares for alle tider. Vort eksempel, hvad enten det er godt eller ondt, vil leve når vi ikke er mere. Lad os da leve så at dem som vi omgås med, vil se og mærke at vi beherskes af guddommelig regler, fuld af visdom og kærlighed. Dette er det stærkeste argument som kan bringes for den religion vi bekender os til. Et rent og uselvisk liv, vil bevise en guddommelig virkelighed i Jesu Kristi evangelium, for alle dem der ser på. Kære kristne venner, jeg gentager, hvis I tilhører Kristus, vil udvirke Kristi gerninger, og ikke Satans gerninger. Med Jesus boende i hjertet, vil det eksemplificeres i ord, i optræden, i gerninger og livets gøremål. Sådanne kristne vil få gunst hos Gud og hos mennesker. Fred og glæde spredtes omkring deres stivej, og ære spejles tilbage til Gud.   ret

Vore menigheder er blottet for åndelighed. De har en korrekt teori om sandhed, og mættet af dette hensvæver de sig i stolthed og pral, medens de mangler gudsfrygtighedens kraft meget. Disse menigheder må vækkes op. Deres medlemmer må søge en erfaring for sig selv. Hvis de er forbundet til den levende vin, vil de få næring af den, og vil frembringe frugt i gode gerninger.   ret

Vor religion kræver selvfornægtelse, selvopofrelse hver ethvert skridt. Jesus kom ned fra himlen for at lære os hvordan vi skal leve, og da han var på jorden, gik han omkring og gjorde godt. En virkelig repræsentant for Kristus arbejder på andres vel. Han glæder sig ved at fremme Guds sag hjemme og ude. Ved bedemødet bliver han set og hørt, og man mærker hans indflydelse. Han forsøger at træde i prædikantens sted, når denne er forhindret. Han fremhæver ikke sig selv eller tager æren for at have udrettet noget særligt, men arbejder ydmygt, sagtmodigt, trofast med de små opgaver, og med store, hvis det kræves, alt sammen fordi Jesus har gjort så meget for ham.   ret

Det er fordi vi har er gået bort fra Gud, at han har trukket sin Ånd fra os. Hvis medlemmerne i vore kirke vil arbejde i enstemmighed, med interesse og iver for Kristi sag, vil Helligånden være med i deres bestræbelser, og Guds kraft vil igen kunne ses blandt hans folk.   ret