Review and Herald d. 7. september 1897
Mange sætter så stor lid til deres egne ideer, så de fremstiller deres teorier, som om de ikke kunne tage fejl. Når de først har udtalt noget, trækker de aldrig deres ord tilbage, angrer aldrig og føler aldrig, at de behøver tilgivelse. De føler, at de er ufejlbarlige. Således har det været i fortiden; således vil det være igen. Falsk religiøs tillid bliver formodet ufejlbarlighed. Hvordan kan disse bedragne mennesker tro, at de er de eneste, der ledes og undervises af Gud? Hvad kan man gøre, når denne ånd viser sig? Du kan ikke overbevise dem, fordi de siger: “Gud har ledt mig.” De vil ikke erkende, at de har handlet ud fra forkerte principper. De holder fast på, at de har handlet rigtigt. Det eneste, man kan gøre, er at lade dem udvikle deres principper. Måske indser de aldrig deres fejl, men andre kan blive overbevist og frelst. At forsøge at afsløre dem ville være at vække sympati for dem. ret
| afsn nr: | Sabbatsskolelektier, Lys i mørke, 3.kv 2001. s. 37 |