Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 8. september 1874

Kristi fristelse (fortsat)

Satan kommer til mennesket med sine fristelser som en lysets engel, på samme måde som han kom til Kristus. Han har arbejdet på at bringe mennesket i en tilstand af fysisk og moralsk svaghed, så at han kan overvælde det med sine fristelser, og så triumfere over dets ødelæggelse. Og han har haft held med sig i at friste mennesket til at følge sin appetit uden at bekymre sig om, hvad resultat, det gav. Han ved godt, at det er umuligt for mennesket at opfylde sine forpligtelser over for Gud og sine medmennesker, når det svækker de evner og kræfter, Gud har givet det. hjernen er legemets hovedstad. Hvis opfattelsesevnerne bliver sløvet ved noget slags umådehold, vil det ikke være muligt at fatte de evige ting.   ret

Gud har ikke givet mennesket lov til at overtræde sit eget væsens love. Men ved at mennesker giver efter for Satans fristelser, og føjer sig i umådeholdenhed, kommer de højere evner under dyrisk appetit og lidenskaber. Når disse får herredømmet, overgiver mennesker, som var skabt lidt lavere end engle, med evner der er modtagelse for den højeste dannelse, sig til Satans kontrol. Og han får nem adgang hos dem, som er i appetittens trældom. Ved umådeholdenhed, mister nogle halvdelen, andre to tredjedele af deres fysiske, mentale og moralske kræfter og bliver kastebold for fjenden. De, som ønsker at have sindet klart til at forstå Satans anslag, må have deres fysiske lyster under fornuftens og samvittighedens herredømme. Sindets ædleste kræfter i moralsk henseende må sættes i kraftig virksomhed, hvis man skal fuldkommengøre en kristelig karakter. Sindets styrke eller svaghed har umådelig meget at gøre med hensyn til vor brugbarhed i denne verden og vor endelige frelse. Den uvidenhed, der har gjort sig gældende med hensyn til Guds lovs forhold til vor fysiske natur, er beklagelsesværdig. Umådeholdenhed af enhver art er en krænkelse af vort væsens love. sløvhed hersker i en forfærdende udstrækning. Synd gøres tiltrækkende ved det lysskær som Satan kaster over den, og det glæder ham, når han kan holde den kristne verden i dens daglige vaner under det tyranni, som sæd og skik medfører, ligesom hedningerne, og tillade lysterne at beherske den.   ret

Hvis intelligente mænd og kvinder har fået deres moralske kræfter sløvet ved umådehold af en eller anden art, er de i mange af deres vaner kun lidt hævet over hedningerne. Satan drager stadig menneskene fra det frelsende lys til moder og skikke, som er i strid med fysisk, åndelig og moralsk sundhed. Den store fjende ved, at hvis begær og lidenskab er fremherskende, bliver legemets sundhed og intelligensens styrke ofret på tilfredsstillelsen af selvet, og mennesket bliver styrtet i en hastig fordærvelse. Hvis en vågen intelligens holder tømmerne, idet den behersker de dyriske drifter og holder dem underkastet de moralske kræfter ved Satan meget godt at hans magt til at overvinde dem med sine fristelser er meget ringe.   ret

I vore dage taler folk om mørke tider, og praler af fremgang. Men i denne fremgang bliver kriminalitet og ondskab ikke mindre. Vi beklager fraværet af naturlig enkelthed, og større kunstnerisk fremstillinger. Sundhed, styrke, skønhed og langt liv, som var almindeligt i de såkaldte ”mørke tider,” er usædvanligt nu. Næsten alt ønskværdigt bliver ofret for at imødekomme det moderigtige livs krav.   ret

En stor del af den kristne verden har ingen ret til at kalde sig kristne. Deres vaner, deres ekstravagante leve sæt og den måde, hvorpå de i almindelighed behandler deres egne legemer, er overtrædelse af den fysiske lov og i strid med bibelens krav. Ved den måde, hvorpå de lever livet, påfører de sig lidelser, åndelig og moralsk svaghed.   ret

Ved sine bedrag har Satan i mange henseender, gjort hjemmelivet bekymringsfuldt og fyldt med byrder, for at kunne imødekomme modens krav. Hans hensigt med dette er at holde tankerne optaget af dette livs ting at de kun giver deres højeste interesser så lidt opmærksomhed. Umådeholden spise og beklædningsstil har optaget tankerne i den kristne verden, at de ikke tager sig tid til at blive forstandige på love om deres væren, så de kunne adlyde dem. At bekende Kristi navn er kun af lille betydning, hvis livet ikke svarer på Guds vilje, åbenbaret i hans ord.   ret

Ved sine bedrag, har Satan i mange henseender, gjort hjemmelivet bekymrende og kompliceret. I fristelsens ørken overvandt Kristus på appetitten for menneskets skyld. Hans selvfornægtende og selvkontrollerende eksempel da han led sultens gnavende kvaler, er en irettesættelse til den kristne verden, for deres ødsel og grådighed. På det tidspunkt er der brugt ni gange så mange penge på at tilfredsstille appetitten, og føje sig i tåbelige og skadelige lyster, som der blev givet til Kristi evangelium. Var Peter på jorden nu, ville han formane bekendende efterfølgere af Kristus at afstå sig fra kødelige lyster som fører krig imod sjælen: Og Paulus ville kalde menighederne i almindelighed til at rense sig selv fra al kødets og åndens smudsighed, udvikle hellighed i Gudsfrygt. Og Kristus ville dem fra templet som blev sølet til at tobak brug, besudle Guds helligdommen med deres tobak ånde. Han ville sige til disse tilbedere, som han sagde til jøderne: »Står der ikke skrevet, at mit hus skal kaldes et bedehus for alle folkene? men I har gjort det til en røverkule.« Vi vil sige til disse, at jeres uhellige ofre af udsendte tobaks os ville smitte templet til, og afskyes af Gud. Jeres tilbedelse er ikke antagelig, for jeres legemer som bør være Herrens helligdom er smudset til. I berøver også Guds skatkammer for tusindvis dollars ved at føje denne unaturlige appetit.   ret

Hvis vi ville se dydens og gudsfrygtens standard blive ophøjet, som kristne, har vi et arbejde der påligger os hver i sær, at styre appetitten, og føjeligheden for det som modvirker sandhedens kræfter, og svækker den moralske kraft til at modvirke og overvinde fristelse. Som Kristi efterfølgere bør vi spise og drikke handle ud fra princip. Når vi adlyder apostlens formaning: ”Hvad I end spiser eller drikker, eller hvad I gør, så gør det alt til Guds ære,” ofres der nu tusindvis dollars på de skadelige lysters alter, som ville flyde ind i Herrens skatkammer, udbrede publikationer på forskellige sprog der spredes som efterårsblade. Missioner vil oprettes i andre lande, og så vil Kristi efterfølgere i virkeligheden være verdens lys.   ret

Sjælefjenden arbejder i disse sidste dage med megen kraft end nogen sinde før for at udrette menneskenes ruin, ved at give efter for appetit og lidenskaber. Og mange som holdes under Satans magt i appetittens slaveri, er Kristi bekendende efterfølgere. De bekender at dyrke Gud, skønt appetitten er deres gud. Deres unaturlige ønsker for denne trang styres ikke af fornuften eller dømmekraften. De, som er slaver af tobakken, vil finde, at deres familie lider af mangel på livets bekvemmeligheder og fornødenheder, og alligevel har de ikke viljekraft nok til at opgive tobakken. Appetittens krav er stærkere end den naturlige hengivenhed. De beherskes af appetitten, som de har tilfælles med dyrene. Kristendommen, ja rent menneskelige anliggender, ville ikke i noget tilfælde blive betænkt, hvis det beroede på dem der har for vane at bruge tobak og nyde spiritus. Hvis de skulle bruge deres penge på kun den ene af tingene, så ville Guds skatkammer ikke blive suppleret op, men de ville have deres tobak og spiritus. Den, der sværger til tobakken, vil ikke fornægte appetitten for Guds værks skyld.   ret

Det er umuligt for disse at indrømme de bindende og hellige krav i Guds lov. Hjernen og nerverne bedøves ved brug af denne narkotika. De kan ikke værdsætte forsoningen eller påskønne værdien af evigt liv. At føje kødets lyster er krig imod sjælen. Apostlen henvender sig til kristne på den mest eftertrykkelige måde: ”Så formaner jeg jer da, brødre! ved Guds barmhjertighed, til at bringe jeres legemer som et levende, helligt, Gud velbehageligt offer; dette er jeres åndelige gudsdyrkelse.” (Romerne 12,1). Hvis kroppen er gennemsyret af brændevin og tobakkens smuds, er det ikke helligt og antageligt over for Gud. Satan ved at det ikke er det, og derfor kommer han med sine fristelser til mennesker, på appetittens punkt, så han må gøre dem til trælle for denne tilbøjelighed, og derved virke for deres ruin.   ret

Alle de jødiske ofre blev undersøgt med nøje omhu for at se om der var pletter på dem, eller om de var befængt af sygdom. Den mindste fejl eller urenhed var nok til at præsterne afviste dem. Offeret må være sundt og værdifuldt. Apostlen har Guds forlangender til jødernes ofre for øje, når han med de mest alvorlige appeller til sine brødre giver deres legemer som et levende offer. Ikke et sygt eller forrådnende offer, men et levende offer, helligt og antageligt for Gud.   ret

Hvor mange er ikke kommet til Guds hus i svaghed, og hvor mange er kommet besmittet af eftergivenheden for deres appetit! Dem som har fornedret sig selv ved forkerte vaner, når de samler sig til at tilbede Gud, frembringer sådanne strømme fra deres syge kroppe som modbydeligt for dem omkring dem. Og hvor anstødeligt må det ikke være for en ren og hellig Gud   ret

En store del af alle de svagheder som kan pine menneskefamilien er resultat af deres egne forkerte vaner, på grund af deres bevidste uvidenhed, eller deres ligegyldighed over for det lys Gud har givet dem med hensyn til deres krops love. Det er ikke muligt for at ære Gud, når vi overtræder livets love. Hjertet kan muligvis ikke fastholde helligelsen til Gud, når den lidenskabelige appetit føjes. Når en krop er blevet syg og forstanden i uorden, fordi de skadelige lyster hele tiden skades, ofres kroppen og forstanden bliver umulig. Apostlen forstod betydningen af de sunde betingelser for kroppen, for at udvikle en kristen karakter. Han siger: »Men jeg er hård mod mit legeme og holder det i ave, for at ikke jeg, der har prædiket for andre, selv skal blive forkastet.« Han nævner Åndens frugter, hvoriblandt er afholdenhed: »Og de, som hører Kristus Jesus til, har korsfæstet kødet med dets lidenskaber og begæringer.«   ret

Mænd og kvinder føjer appetitten på bekostning af sundheden og svækker forstanden, så at de ikke kan påskønne frelses planen. Hvordan kan disse ikke anvende Kristi fristelse i ørknen, og den sejr han vandt på appetittens punkt. Det er umuligt for dem at få et ophøjet syn af Gud og indrømme kravene i hans lov. Kristi foregivne efterfølgere glemmer det store offer han gjorde for deres skyld. For at Himlens Majestæt kunne bringe frelsen inden for deres rækkevidde, blev han slået, såret og forpint. Selvom Satan var frister var han iklædt himlens tjenestedragt. Selvom Kristus kom under stor fysisk lidelse, nægtede at give efter et enkelt punkt, på trods af at han blev bestukket med de mest smigrende forlokkelser, for at han kunne give køb på sin renhed. Al denne ære, alle disse rigdomme og herlighed, sagde bedrageren, vil jeg give dig hvid du blot vil anerkende mine krav.   ret

Kristus stod fast. Oh! hvor ville menneskeslægtens frelse være hvis Kristus havde været lige så svag i moralkraft som mennesker? Intet under at himlen fyldtes med glæde da den faldne anfører forlod fristelsens ørknen, en besejret fjende. Kristus har kraft fra sin Fader til at give sin guddommelige nåde og styrke til mennesker – gøre det muligt for det at overvinde gennem hans navn. Der er kun få bekendende Kristi efterfølgere som vælger at gå sammen med ham, i at modsætte sig Satans fristelser, ligesom han modsatte sig og overvandt.   ret

Bekendende kristne som nyder festlige samlinger, og fornøjelser kan ikke påskønne Kristi kamp i ørknen. Dette store eksempel på at deres Herre overvandt Satan er gået tabt for dem. Denne uendelige sejr som Kristus vandt for dem i frelses planen er meningsløs. De ser ingen særlig interesse i vor Frelsers forunderlige ydmygelse og den pine og de lidelser, som han udholdt for syndige mennesker, da Satan overøste ham med sine mange fristelser. Trængslens sceneri med Kristus i ørknen, var grundlaget for frelses planen, og giver det faldne menneske nøglen, hvorved det i Kristi navn kan vinde sejr.   ret

Mange bekendende kristne ser på denne position i Kristi liv, som om de var i en almindelig krig mellem to konger, og ikke havde nogen særlig betydning med deres liv og karakter. Derfor har krigens metode, og den forunderlige sejr der blev vundet kun lille interesse for dem. Deres forstandsmæssige kræfter er sløvet af Satans kunstgreb, så at de ikke kan se hvad han, som pinte Kristus med mangfoldige fristelser i ørknen, opsat på at berøve ham hans renhed som den Eviges Søn, skal være deres modstander til endens tid. Selvom han ikke overvandt Kristus, blev hans kræfter ikke svækket over for mennesker. Alle er personligt udsat for de fristelser som Kristus overvandt. Og alle må selv, hver i sær, overvinde. Mange bliver angrebet og falder under præcis de samme fristelser som Satan angreb Kristus med. (fortsættes)   ret