Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 15. september 1904

Oplære børn til Gud, nr. 2

Forældres vigtigste opgave er at give deres børn en religiøs oplæring. Giver man et barn lov til at følge sine naturlige indskydelser, giver man det lov til at blive værre og værre og til at blive mester i ondt. Følgerne af en forkert opdragelse begynder at vise sig i barndommen. Et egoistisk sindelag udvikler sig tidligt i de unge år, og efterhånden som den unge bliver voksen, vokser han i synd. Børn, der har fået lov til at få deres vilje, vidner til stadighed om forældrenes forsømmelighed. Den vej, der fører nedad, kan kun undgås ved, at de er under en konstant påvirkning, der modarbejder det onde. Fra spæd til ung og fra ung til voksen bør et barn være under påvirkning til det gode.   ret

Undervisningen bør gives, som Gud har bestemt det. Børnene skal opdrages med tålmodighed, omhu, flid og barmhjertighed. Der påhviler alle forældre en forpligtelse til at give deres børn en legemlig, intellektuel og åndelig oplæring. Det er af afgørende betydning, at Guds krav hele tiden fremholdes for børnene.   ret

Den fysiske oplæring, udviklingen af legemet, er langt lettere at give end den åndelige oplæring. Børneværelset, legepladsen, værkstedet, såning af sæden og høstningen, alle disse ting giver fysisk oplæring. Under almindelige gunstige omstændigheder, opnår et barn sund livskraft og korrekt udvikling af kroppens organer. Men selv i det fysiske skal børn oplæres omhyggeligt.   ret

Sjælens opdragelse, der højner tankerne og gør dem rene, og som giver ord og handling vellugt, kræver en mere omhyggelig indsats. Det kræver tålmodighed at luge alle onde motiver ud af hjertets have.   ret

Den åndelige oplæring bør under ingen omstændigheder forsømmes. Lad os undervise vore børn i de smukke lektier fra Guds ord, så de gennem dem kan få kendskab til ham. Lad dem forstå, at de ikke bør gøre noget, som ikke er rigtigt. Lær dem at øve ret og retfærdighed. Fortæl dem, at I ikke kan give dem lov til at slå ind på en forkert bane. Fremstil dem i Herren Jesu Kristi navn for Gud ved nådens trone. Lad dem vide, at Jesus lever for at gå i forbøn for dem. Tilskynd dem til at forme deres karakter efter det guddommelige forbillede.   ret

Den kloge moder holde døren for sine læber lukket, så hun ikke siger hastige og pirrlige ord. Fædre og mødre, skæld aldrig ud. Hellige Gud talens talent. Fortæl jeres børn præcis hvad I krævre af dem. Lad dem forstå at jeres ord er lov, og må adlydes. Derved oplærer I dem til at respektere Guds bud, som tydligt erklærer: “Du skal”, “Du skal ikke.” Det er langt bedre for jeres dreng at adlyde af princip end af tvang. Hvis faderen og moderen som hjemmets lærer lader børnene tage kontrollen i deres egne hænder og blive egensindige, drages de til ansvar for hvad deres børn kunne være blevet til. Fra spæd bør barnet lære at moderen er mester. Moderen skal aldrig gøre noget som vil give Satan anledning til at vække eller styrke sit barns ubehagelige lidenskaber. Hun bør ikke bruge staven, hvis det er muligt at undgå det. Men hvis mildere midler viser sig utilstrækkelige, vil en straf der får barnet til at fornuft, må det bruges i kærlighed. Enhver sådan rettelse vil være nok for at vise et barn at han ikke holder linjernes kontrol for livet.   ret

Få forældre begynder tidlig nok med at lære deres børn ad adlyde. Barnet får sædvanligvis to til tre år med starten af sine forældre, som underlader at opdrage det, i den tro at det er for ungt til at lære ad adlyde. Men I hele denne tid vokser selvet sig stærkere i det lille menneske, og hver dag bliver det vanskeligere for forældrene at få kontrol. Ved en meget tidlig alder kan børn forstå det som fortælles tydeligt og enkelt, og ved en venlig og klog måde kan de lære at adlyd.   ret

I skolen såvel som i hjemmet bør man forstå spørgsmålet om disciplin. Vi ville ønske, at der aldrig var nogen grund til at bruge riset i skolestuen. Men hvis der på en skole findes sådanne, som hårdnakket modsætter sig alle råd og formaninger, al forbøn og sjælekval for deres skyld, da er det nødvendigt al gøre dem forståeligt, at de skal adlyde.   ret

Nogle lærere tror ikke, at det er bedst at fremtvinge lydighed. De mener, at de kun har til opgave at undervise. Naturligvis skal de undervise. Men hvad skal det blive til med børnenes uddannelse, hvis læreren ikke mener at have ret til at udøve sin autoritet, når de tilsidesætter de love, som er forelagt dem?   ret

Jeg ved at mange forældre ikke samarbejder med læreren med opfostringen i hjemmet den gode indflydelse udøves i skolen. I stedet for at gennemføre de lydhedsprincipper som læres i skolen, at de bliver lært i hjemmet, lader de deres børn gøre hvad det behager dem, og gå hid og tid uden begrænsninger. Og hvis læreren udøver sin autoriteten og forlanger lydighed, drager børnene et overdrevent og fordrejet regnskab over forældrene over den måde som de er blevet ”misbrugt” på. Læreren kan kun have gjort det som var smerteligt at gøre; men forældrene sympatiserer med deres børn, selvom de begår fejl.   ret

De forældre som selv hersker lidenskabelig er de mest urimelige medens deres børn tøjles og opdrages i skolen. Forældre! - medens læreren i menighedsskolen prøver at oplære og opdrage jeres børn, så de kan vinde et evigt liv, så kritiser ikke deres handlinger i børnenes nærhed, også hvis i mener han har for hård. Hvis du ønsker at de giver deres hjerter til Jesus, samarbejde med lærerens bestræbelser for deres frelse. Hvor meget bedre er det ikke at børn, i stedet for at høre kritik, at høre deres moders livlige, ømme og elskelige ord fra deres læber, kommentere lærerens arbejde. Sådanne ord gør varige indtryk, og påvirker børn til at respektere læreren.   ret

Læreren i vore skoler må have et skarpt begreb om Guds Ånd, så de kan vide hvordan de behandler de unge i deres varetægt. Dem som leder menighedsskoler og større skoler bør betragte det som deres privilegium, ikke kun at undervise på skolen, men bringe det ind i menigheden som de samme talenter de brugte i skolen. Tal om uddannelses og sundhedsmissions linjer, med jeres forældre. Vis dem privilegiet de får ved at bruge deres gudsgivne evner til at opdrage deres børn, således samarbejde med læreren.   ret

Vi nærmer os den endelige regnskabsdag. Kristus fortalte sine disciple at forud for hans andet komme vil verden være ligesom Noas dage, hvor ”de åd og drag, tog til ægte og gav til ægte, . . . og vidste det ikke før vandfloden kom, og tog dem alle bort.” dem som troede da Noa begyndte at bygge arken, mistede deres tro i selskab med ikke-troende som opvakte alle de gamle lidenskaber for fornøjelse og opvisning. I et hundrede og tyve år var de på prøve før synd floden, fri til at vælge at adlyde Guds røst og finde tilflugt i arken, eller nægte at høre hans stemme, og blive udslettet. De valgte at være ulydige, og blive udslettet.   ret

I de dage ”var jorden fyldt med vold.” Er der ikke vold i vort land nu? Hvor meget er menneskelivet ikke værd, hvis menneskets vej krydses, menneskets lidenskab udøves? Hvis billedet af den nuværende tilstand i verden ikke er nok til at opvække forældrenes, til at opdrage deres børn i Herrens tugt og formaning, hvad vil så bringe dem til en rigtig forståelse?   ret

Satan bringer sine hære i orden. Er du parat til den kamp der er lige foran os? Forbereder du dine børn for krisen? Former jeres børn afgørelsens vane, så de kan stå fast på princippet? Forældrenes pligt er sørgeligt forsømt. Vil I ikke angre, og tage jeres Gudsgivne livsværk op? Der er ingen tid at miste. Genløs tiden, fordi dagene er onde. Bed for at din åndelige begrebsopfattelse må opildnes. Prøv at se det vigtigt i at leve i lydighed mod Helligånden. Gør du dette, vil himmelske engle tjene jer som lærer i hjemmet, oplære jer til at undervise jeres børn.   ret

Når I står foran den store hvide trone, så skal jeres arbejde stå frem som det er. Bøgerne åbnes, optegnelsen for alles liv er kendt. Mange i den overmådelige gruppe er uforberedte for de åbenbarelser der gøres. I nogles ører, vil ordene falde med overraskende tydeligt: ”Vejet på vægten, og fundet for let.” Til mange af forældrene vil Dommeren sige på den dag: ”I har fået mit Ord, tydeligt fremsat jeres pligt. Hvorfor har I ikke adlydt dens lære? Vidste I ikke at det var Guds stemme? Påbød Jeg jer ikke at ransage skrifterne, så I ikke går på vildspor? I har ikke blot ruineret jeres egne sjæle, men jeres foregiven gudsfrygt, I har ledt andre vild. I har ingen del med mig. Gå bort, gå bort?”   ret

En anden klasse står blege og rystende, og stoler på Kristus, og alligevel fortrykt med en fornemmelse af deres egen uværdighed. De hører med glædes- og teknemmelighedstårer Mesterens anbefaling. Dagene med uophørligt slid, med at bære byrder, med frygt og pine glemmes idet stemmen, der er lifligere end engleharpernes musik, udsiger ordene: ”Vil gjort, gode og tro tjene, gå ind til din Herres glæde.” Der står de genløstes hær, sejrens palmegrene er i deres hænder, kronen på deres hoved. Der er dem som ved trofast og alvorligt arbejde har opnået himlens tilegnelse. Det livsværk der er udført på jorden, anerkendes i de himmelske sale som et velgjort arbejde.   ret

Med uudsigelig glæde ser forældre deres børns krone, klædning, og harpen gives til deres børn. Håbets og frygtens dage er til ende. Den sæd der er sået i tårer og i bønner, som lod til at være sået forgæves, men til sidst høste høsten med glæde. Deres børn er blevet løskøbt.   ret

Fædre, mødre, skal jeres børns stemmer svulme glædens sang på den dag?   ret