Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 16. september 1862

Et uddrag fra et brev, skrevet til en fjerntboende veninde.

Du taler om at bo iblandt separatister. Jeg er ked af at det er sådan. Det er så mærkeligt at nordstats folkene kan sympatisere med dette forfærdelige oprør og slaveriets institution.   ret

Men har du aldrig tænkt over at jordens beboere gør et større oprør imod Guds regering, som vi ser små glimt af? Satan var den første oprører. Han er leder for al oprør. Han gjorde oprør imod lovene i Guds regering, som var dannet af Gud selv, som senere blev skrevet af hans egen finger på stentavler. Næsten hele menneskeslægten har udvist illoyalitet imod den højere lov, de ti bud. Vi arbejder med al vor kraft for at vise faren i at overtræde Guds lov, og bringe dem tilbage til deres alliance til de højere struktur og love. Verden er overgivet til afgudsdyrkelse, og de har glemt Gud, deres Skaber og Beskytter. De overtræder åbenlyst hans lov, træder på sabbaten, og derved begår brud på ti buds lovens fjerde bud. I stedet for at holde Guds egen hviledag, som blev helliget efter at han havde hvilet på den, og sat den til side for at mennesker kan overholde og ære den, ærer de paveinstitutionen. Oh, hvor er himlens Gud er bliver forhånet og foragtet. Jeg ynkes over sabbatsbryderen, som snart møder Gud over hans brudte lov. Ingen undskyldning gælde for overtræderen, for med bibelen og almanarkken, kan enhver person med almindelige evner fortælle hvad Gud har helliggjort, og befalet ham at overholde, og hvornår den dag kommer.   ret

I vort land har vi nu tegn på hvor alvorligt det er at tage let på, eller sætte sig op imod og vise illoyalitet mod vort lands regering eller forfatning. Og tænk da over hvor stor forbrydelse det er at træde på og foragte Guds lovs regering, og bøje sig ned og overholde en paveinstitution, dannet af syndens menneske, som ophøjede sig selv over Gud, og som er Guds store fjende. Er dette ikke det højeste og mest himmel-forvovede oprør? Fortjener det ikke den højeste straf? Vil Gud tage dem til himlen, og til hans egen herlige nærhed, som åbenlys overtræder en af ti buds lovens tydelige forskrifter? Nej, nej. Det kan aldrig blive til, at han der vil tage dem der lever i oprør mod hans hellige lov i himlen, iblandt rene engle i himlen, der glæder sig over at gøre hans vilje, og adlyde lovene fra hans retfærdige regering, for at der kommer et andet oprør. I himlen vækkes vreden over menneskets åbenlyse og vovede oprør imod Guds hellige lov.   ret

De tegn som giver os umiskendelig tegn på at Kristus står for døren, går i opfyldelse. Og lige før han kommer i sin majestæt og herlighed og hævne de oprørske, så alle er uden undskyldning, vil han få proklameringen af hans lov til at nå ud, så alle illoyale undersåtter kan vende tilbage til alliancen i hans regering. Hvis de fortsætter med deres oprør, vil de ikke mere få indpas i himlen, end Satan fik efter at han gjorde oprør.   ret

”Du kan indvende at du ikke kan holde sabbat fordi dine venner ikke holder den. En sådan undskyldning tør du ikke komme med til Ham, der led så meget for at løskøbe dig. Matt 10,37-38: Den, der elsker far eller mor mere end mig, er mig ikke værd, og den, der elsker søn eller datter mere end mig, er mig ikke værd. Og den, der ikke tager sit kors på og følger mig, er mig ikke værd.”   ret

”Luk.14,26: ”Hvis nogen kommer til mig og ikke hader sin far og mor, hustru og børn, brødre og søstre, ja, sit eget liv, kan han ikke være min discipel.”   ret

”Vers 27: ”Sådan kan ingen af jer være min discipel uden at give afkald på alt sit eget.” Mange passager i Skriften kan gælde dig, og du kender til dem. Når disse klare og tydelige ord læses, hvor mange af dem vil gå upåagtede hen! Andre vil se tvivlsom på dem, vende sig bort og sige: Dette er hård tale; hvem kan adlyde dette? Vidste vor frelser ikke at mange ikke ville adlyde hans forlangender? Gav Han, der elskede os så meget at han gav sit liv for os, ikke nogle krav eller betingelser for frelse, som vi ikke kan adlyde? Oh nej, alle disse krav er fornuftige og retfærdige, og vi kan adlyde dem."   ret

Det had der henvises til i Luk. 14, 26, betyder en mindre grad af kærlighed. Vi skal have den højeste kærlighed til Gud, og vore venner skal elskes dernæst. Vor kærlighed til mand, hustru eller moder, må være lavere end kærligheden til Gud. Vor kærlighed til disse kære slægtninge må ikke være blind og selvisk, og få os til at glemme Gud. Når disse slægtebånd får os til at foretrække dem og ignorere sandheden, vi elsker dem mere end at elske Jesus, og er ham ikke værd. I denne frygtelige tid hvor vi behøver en arm til at beskytte og skærme os, er stærkere end faderens, broderens eller mandens arm, og skal kalde på Ham, som vi elskede over ham, hvem vi ikke vil svigte for ham. Han vil sige: Lad dem udfri dig, lad dem redde dig. Jeg gav dig et bevis på min kærlighed. Jeg forlod min Faders herlighed, og hele min majestæt og glans, og kom til en verden forbandet af synd og besmittelse. For din blev jeg fattig, så du kunne blive rig ved min fattigdom. Jeg bar spot og hån, og døde en skammelig død på korset, for at frelse dig fra håbløs fortabelse og død. Alligevel vækkede dette ikke min kærlighed nok til at adlyde mig, og lede dig til at ønske min gunst frem for jordiske venners gunst, som kun har givet dig svage beviser på deres kærlighed. Jeg kender jer ikke; gå bort fra mig.   ret

Gud vil forsøge og prøve sit folk. Den ene hellige sandhed efter den anden, vil indføres på deres hjerter, tæt og skærende, indtil deres tro vil renses og prøves som guld, indtil alle deres slagger vil være renset bort og Jesus vil overbringe dem til sin fader uden plet eller rynke, eller noget sådant. Ved trængsler og lidelser må vi vinde sejr ligesom Jesus vandt sejr. Vi kan ikke undgå korset eller religionens lidelsesdel. Hjertets sprog bør være: Lad mig lære fællesskabet i Kristi lidelser at kende. Lad mig lide sammen med Ham, så jeg kan regere sammen med Ham.
Ellen G. White   ret