Review and Herald d. 19. september 1893
Nu er tiden inde til at hellige alt til Gud!
Vor tid og vore talenter tilhører Herren. "I ved jo, at det ikke var med forkrænkelige ting, med sølv og guld, I blev løskøbt fra det tomme liv, I havde arvet fra forfædrene, men med Kristi dyrebare blod som med blodet af et lam uden plet og lyde." Hvordan kan nogen da føle, at han kan være uafhængig af Gud og fri for at være underlagt Guds And? De, som tror, at de er uafhængige af Guds forsyn og planer, er i deres formodede uafhængighed i det værste slaveri under en magt, som er i oprør mod Gud. ret
”I folkeslag, mærk jer det med rædsel, lyt til, alle fjerne lande: Rust jer, i skal ræddes, rust jer, i skal ræddes. Læg råd op, det skal dog briste, gør aftale, det slår dog fejl, thi Immanuel! Thi så sagde Herren til mig, da hans hånd greb mig med vælde, og han advarede mig mod at vandre på dette folks vej: Kald ikke alt sammensværgelse, hvad dette folk kalder sammensværgelse, frygt ikke, hvad det frygter, og ræddes ikke! Hærskares Herre, ham skal i holde hellig, han skal være eders frygt, han skal være eders rædsel. Han bliver en helligdom.” ret
”Frygter nogen af jer Herren, han lytte til hans tjener, enhver, som vandrer i mørke og uden lys; han stole på Herrens navn, søge støtte hos sin Gud! Alle I, som optænder ild og sætter pile i brand, gå ind i eders brændende ild, i pilene, i tændte! Fra min hånd skal det ramme eder, i kval skal I ligge.” ret
Vi kan ikke være sikre, når vi følger vore egne hjerters forestillinger. Vi kan ikke være uafhængige af Gud. Vi kan kun være sikre, når vi erkender vor fuldstændige afhængighed af ham som vor skaber og genløser. ret
Satan har fundet på meget, hvorved han holder os tilbage fra at give Gud en trofast og øjeblikkelig lydighed. Vi har ofte haft stærke tilskyndelser og overbevisning om vor pligt, men er veget tilbage for at opfylde dem. Og dog siger Jesus: Hvis nogen vil gå i mit spor, skal han fornægte sig selv og tage sit kors op og følge mig! Thi den, som vil frelse sit liv, skal miste det; men den, som mister sit liv for min skyld, skal bjærge det." Hvor er der mange, der til tider er blevet dybt bevæget, og som alligevel, fordi pligten krævede et offer, lavede fiksfakserier med deres samvittighed, idet de satte sig til rundbordskonference med fjenden og ikke traf den beslutning, Gud søgte at få dem til at træffe. De havde ikke brudt med den omgangskreds, hvis tillokkende påvirkninger til det onde førte dem til at følge deres egen kødelige forstand, og de hvilede i deres falske sikkerhedsfølelse, fordi der ikke var tegn på nogen øjeblikkelig fare. De overvejede det i deres tanker, idet de sagde: "Skal jeg adlyde Guds stemme, der byder mig at ryste verdens sløvhed af mig og flygte fra verden, som Lot fra Sodoma, eller skal jeg lytte til verdens stemme, der råber om fred og sikkerhed for min sjæl? Skal jeg vente til en mere belejlig tid?" Alle Satans spidsfindigheder rummes i det ene ord: Vent! Åh, om blot de, som nu røres af Guds And, ville træffe et afgjort standpunkt for Gud og sandheden! ret
Vi vil aldrig kunne erkende de åndelige og de himmelske ting, så længe vi er ligeglade med Guds ord. Jesu stemme kalder: "Kom hid til mig, alle I, som, er trætte og tyngede af byrder, og jeg vil give jer hvile. Tag mit åg på jer og lær af mig, thi jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet; 'så skal I finde hvile for jeres sjæle.' Thi mit åg er gavnligt, og min byrde er let." De, der bliver borte fra Jesus, har lagt nakken under et åg, som ikke er let. Deres arme har grebet om byrder, der ikke er lette. Åh, hvorfor ikke bytte det tunge åg, du nu bærer, med Kristi åg? Nådens stemme lyder nu advarende og bedende, men den stemme vil ikke altid kunne høres, hvis du fortsætter med at stå imod og stadig vælger at gå dine egne veje. ret
Der skal gøres et virkeligt missionsarbejde for dem, der bevæger sig i de højere kredse, og Kristi efterfølgere skal være Kristi sande repræsentanter, han, der skønt han var rig blev fattig for vor skyld, for at vi ved hans fattigdom kunne blive rige. De rige bør hellige alt til Gud, og den, som ved sandheden er helliget i legeme, sjæl og ånd, vil også hellige sin ejendom til Gud og blive et redskab, hvorved andre sjæle vil blive nået. I hans erfaring og eksempel vil det blive tydeligt, at Kristi nåde har magt til at overvinde begærlighed og havesyge, og den rige mand, der overgiver sit betroede gods til Gud, vil blive regnet for en tro tjener og kan vise andre den kendsgerning, at hver eneste krone, de har sparet sammen, er præget med Guds billede og indskrift. Han kan vise de rige sandheden, som den er i Jesus, og vise, at det var Gud, der gav ham evnen til at blive rig og velsignede hans foretagender med fremgang, for at han kunne vinde rigdom og med glæde anerkende det faktum, at talenterne ikke er hans egne, men Guds, som gav dem. Den velhavende mand, der virkelig er omvendt, kan gøre Kristi undervisning gældende over for sine velhavende brødre og vise dem, at deres rigdomme kun er sikre, når de er indsat i Himmelens bank. ret
Der er stor fare for, at de velhavendes rigdomme ikke vil vise sig at være til velsignelse for dem, men derimod til forbandelse. De rige står i fare for at stole på deres rigdom, for at lade de skatte, Gud har betroet dem, indtage den plads, Kristus skulle have i hjertet og for at stille rigdommen mellem deres sjæl og Gud. Således bliver rigdommen en afgud, og kærligheden til giveren forsvinder. Men lad dem, der egner sig til at arbejde for de rige og for folk i høje stillinger, hellige alt til Gud og gå fremad i Jesu navn for at udføre dette arbejde. Paulus vandt endda nogle, der hørte til kejserens hus. Selv i kongers sale vil sandheden have sine tilhængere. Paulus skrev: "Alle de hellige sender jer hilsen, først og fremmest de, der hører til kejserens hus." På den tid sad det grusomme umenneske, Nero, på kejserens trone. Hvis der nogen sinde har været en atmosfære, der var mættet med Satans usunde indflydelse, kunne man finde den i hans hus. Dybets magter vakte på dette sted det heftigste og mest målbevidste fjendtlighed imod de kristne, og Paulus led selv døden på kejserens befaling. I et hus som dette syntes det umuligt, at sandheden skulle kunne finde støtte, og dog var der på dette sted nogle, der var værdige til at blive kaldt hellige, og som sendte hilsener til de hellige i andre byer. For Gud er intet umuligt. ret
Vi har brug for mere tro for at kunne arbejde for de rige og for folk i høje stillinger. For selvom Kristus har sagt: "Det er vanskeligt for en rig at komme ind i Himmeriget," vil hver eneste rig, der bøjer sig for Guds omvendende magt og vinder sejr, i rigt mål få adgang til Guds rige. De rigmænd, der virkelig er omvendt til Gud, vil forstå, at de er husholdere over Herrens ejendom; og ved den nåde, der er blevet dem til del, vil de opdage, at deres ejendom kun er betroet dem, for at de kan bruge den til fremme for Kristi sag og rige i denne verden. ret
Blandt de rige er der mange, som, hvis sandheden blev fremstillet for dem, som den er i Jesus, ville blive henrykte over og forvandlede ved Kristi nåde, og de ville indse, at penge kun er noget værd, når de bruges til at gøre godt med i Jesu navn og ånd. Den velhavende mand eller kvinde, der er blevet omvendt til Gud, vil begynde at forstå, hvor meget godt der kan gøres med den kapital, der er betroet dem. De vil indse, at der skal oprettes uddannelsessteder for de unge, og at de skal hjælpes med gaver og ofre. De vil være klar over, at mange unge må oplæres til missionsmarken, og de velhavende vil blive virkemidlerne i Guds hænder, der sætter de redskaber i gang, hvorved mænd og kvinder kan blive oplyst og vende sig fra fornedrelse og vildfarelse til den levende Gud. ret
Ved Kristi nåde vil de, som har rigdom, og som er knyttet til ham, så rigeligt, idet de udsøger sig unge om løber en risiko ved at uddanne dem i det håb, at de vil hellige deres liv til missionsarbejet. Gud har betroet de rige gaver, som, hvis de bliver brugt forstandigt, vil bære hundrede fold i denne verden og i den kommende verden evigt liv. Når vi ved, at vore talenter bruges til bedste for andre, giver det en tilfredsstillelse i dette liv, der medfører en stor belønning. Vi ved, at hvis den kapital, Herren har betroet os, som egoistisk eller opdynges, vil Gud kræve os til regnskab. Da de rige går mod den sikre dom, bør vi gøre os mere bestemte anstrengelser for at vinde dem for at tjene ham, som har betroet dem store talenter. Det er Guds plan, at mange sjæle netop gennem disse repræsentanter skal omvendt og sendt ud på en mission til velsignelse for verden. Hans værk ville gå kraftigt fremad, hvis de, han har givet talenter i form af midler, ville hellige deres velstand til at opbygge hans rige. ret
afsn nr:1 | Adventnyt januar 1974 |
afsn nr:2 | Adventnyt januar 1974 |
afsn nr:3 | Adventnyt januar 1974 |
afsn nr:4 | Adventnyt januar 1974 |
afsn nr:5 | Adventnyt januar 1974 |
afsn nr:6 | Adventnyt januar 1974 |
afsn nr:7 | Adventnyt januar 1974 |
afsn nr:8 | Adventnyt januar 1974 |
afsn nr:9 | Adventnyt januar 1974 |
afsn nr:10 | Adventnyt januar 1974 |
afsn nr:11 | |