Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 20. september 1881

Den sande vin

"Jeg er den sande vin, og min fader er vingårdsejeren." Vor himmelske far plante en prægtig vin på jorden, hvis frugt tildeler menneskebørnene evigt liv. Men denne dyrebare plante viste sig for menneskers øjne som en rod af den tørre jord, lod til at ikke have nogen form eller tækkelighed. Da det blev hævdet at den var af himmelske oprindelse, blev Nazarets mennesker rasende, og kastede den fra sig. Judas og Jerusalems indbyggere to denne vin fra Guds egen plante, og brænde den, og trampede den under fode, håbede derved at ødelægge den for altid. Men nu fjernede Vingårdsejeren sin dyrebare vin, og plantede den i sin egen have, hvor ødelæggeren ikke kunne nå den. Stokken og roden blev skjult for menneskers øjne, men ”grenene krøb stadig over muren.” Således kunne vævet forenet med vinen, og få del af dens næring, disse blev grene, og blomstrede og frembragte frugter.   ret

Dette billede af vinen er et perfekt symbol. Gud sendte sin søn fra de himmelske sale til en verden er var hjemsøgt og ødelagt af forbandelse. Hus Kristus var retfærdighed, fred, lig – alle velsignelser var nødvendig for menneskers lykke. Men verden hadede Guds uendelige søn. Verden så intet tiltrækkende hos ham. Himlens bedste gave blev ringeagtet og vraget. Kristus var ”en sorgernes mand, der kendte til sorg.” Dog blev ”han blev såret for vore overtrædelser, knust for vor brødres skyld; os til fred kom straf over ham, vi fik lægedom ved hans sår.” Kristus blev hadet af onde mennesker fordi hans karakter var pletfri, hans gerninger retfærdige. Han kom for at være verdens Genløser, alligevel blev han taget af onde ænder, og tilbedt skamfuldt, og korsfæstet. Gud oprejste ham fra de døde, og han steg op til himlen for at bringe sit blod som forsoning for vore synder.   ret

Selvom han var skjult for menneskers øjne, så lever Kristus stadig som verdens Genløser, menneskers repræsentant i de himmelske sale, og medium hvorigennem alle velsignelser kan flyde til den faldne race. Frelseren sagde til sine disciple: ”Jeg er vintræet, I er grenene. Ligesom grenen ikke kan bære frugt af sig selv, men kun hvis den bliver på vintræet, således kan I heller ikke, uden I bliver i mig.” I denne vin er al åndeligt liv. Ud fra Kristi fylde alene kan vi få næring til evig liv. Vinstokken er usynlig; men grenene – hans legemes lemmer, - er synlige. Den podekvist som før var uden blade og tilsyneladende livløs, bliver, når den podes ind på vinen, en del af sit liv og fedme. Fiber for viber og vene for vene, bliver podningen tilslutet moderstokken, indtil den livgivende saft flyder til adopterede lem, får det til at skyde, blomstre og bære frugt.   ret

Podekvisten bliver en del af den levende vin, ved at danne fuldstændig enhed med den. Sådan er det med synderen. Ved anger og tro, bliver han forbundet med Jesus Kristus, og lever i ham. Denne forbindelse forbinder sjæl til sjæl, - den begrænsede med den ubegrænsede. Men i modsætning til naturen, bringer den gren, som er blevet forenet med den sande vin, ikke sine egne slags frugter, men den vinds frugter som den er blevet en del af. Kristi Ånd, flyder ind i alles hjerter som faktisk er forenet med ham, gør dem til en del af guddommelig natur. De bliver rene, ligesom han er ren. Alligevel er de sande disciple de sidste gør krav på denne dyrebare frugt. ”Som han skænkede os i den elskede.” genstand for deres himmelske Faders stadige omsorg og ufejlbarlige barnhjertighed, føler de at de er den guddommelige gunst uværdige, og har en for levende fornemmelse af fuldstændig afhængighed af Gud, til at prale af deres ophøjede position.   ret

Enhver gren på vinen, er underlagt den kloge vingårdsejers beskæring, vil frembringe klaser med dyrebare frugter. »Men Åndens frugt er kærlighed, glæde, fred, langmodighed, mildhed, godhed, trofasthed, sagtmodighed, afholdenhed.« Grenen kan kun fastholde sin forbindelse med den levende vin på betingelse af at den bærer frugt. Kristus sagde: ”Hvis I holder mine bud, skal i forblive i min kærlighed.” Og for enhver af disciplene gælder den højtidelige advarsel: ”Enhver gren på mig [enhver som påberåber sig forbindelse med mig] som ikke bærer frugt, skærer han bort.” Sådanne vil efter en tid ovrevindes af fristelse, og adskilles til sidst helt fra Kristus.   ret

Det er en sørgelig kendsgerning at mange der bekender at være grene af den sande vin viser i deres liv at de ikke har forbindelse med den. Deres ord og handlinger, der er blottet for nåde og sagtmodighed, ligner de stikkende grene på det skadede tjørnetræ, frem for de elskelige, frugtbærende grene på den dyrebare vin. Kærlighed til Gud og kærlighed til vor næste er summen og essensen af sand medynk. Dem som er blottet for denne kærlighed, og alligevel påberåber sig høje færdigheder i åndelige ting, kan bedrage deres medmennesker for en tid, men de kan ikke bedrage Gud. Det sande vidne siger: ”Jeg kender dine gerninger.” Og på den store og endelige regnskabsdag, vil Gud ”give enhver efter hans gerninger.”   ret

Mange som hævder at være Kristi efterfølgere er visnende grene, som efter tid må adskilles fra den levende vin. Verdenskærlighed har lammet deres åndelighed, og de er ikke vågen ovre for genløsningens dyrebare tema. Det indtryk verden får af disse bekendende kristne er ikke gunstigt for Kristi religion. Så sløve og ligegyldige mennesker viser ærgerrighed og iver i verdens forretninger, men de har en lille interesse for ting af evig betydning. Guds stemme gennem hans budbringere er behagelig sang; men dens hellige advarsler, irettesættelser og opmuntringer gå alt upåagtet hen. Evige interesser sættes på niveau med almindelige ting. Helligånden såres, og dens indflydelse trækkes tilbage.   ret

Frugtbare kristne er forbundet med Gud, og derudaf er de i stand til at værdsætte de evige ting rigtigt. Guds sandhed og kærlighed er deres meditation. De har gjort vært på livets ord, og hver gang de lytter til ”budskabet med glade nyheder,” kan de sige, ligesom disciplene som Kristus forklarede profeterne for på vejen til Emmaus, »Brændte ikke vort hjerte i os, mens han talte til os på vejen og lukkede skrifterne op for os?« Det er en pligt for ethvert Guds barn at holde sin sjæl forsynet med guddommelig sandhed; og jo mere han gør dette, jo mere kraft og klarhed vil hans tanker få til at lodde Guds dybder. Han vil blive mere og mere alvorlig og stærk, efterhånden som sandhedens principper udføres i hans daglige liv.   ret

Det, som kan gavne menneskeheden, er åndeligt liv. Den, som er i harmoni med Gud, vil bestandig være afhængig af ham for at få kraft. "Så vær da fuldkomne, ligesom jeres himmelske Fader er fuldkommen." Vor livsgerning burde bestå i bestandig at stræbe fremad mod fuldkommenheden i Kristi egenskaber og altid stræbe efter at være i overensstemmelse med Guds vilje. De fremskridt, vi gør her, vil følge os, når vi begynder det fremtidige liv.   ret

De, som har del i Kristi sagtmodighed, renhed og kærlighed, vil fryde sig i Gud og sprede lys og glæde blandt alle deres omgivelser. Tanken om, at Kristus døde for at opnå det evige livs gave for os, er nok til at fremkalde den mest oprigtige og inderlige taknemmelighed i vore hjerter og til at få den mest jublende lovprisning til at lyde fra vore læber. Guds forjættelser er rige og fuldkomne og gavmilde. Hvem der ved Kristi kraft vil gå ind på betingelserne, kan selv gøre krav på disse forjættelser med al deres velsignelse. Og når han således er blevet rigeligt forsynet fra Herrens skatkammer, kan han på sin færd gennem livet "vandre Herren værdigt" og ved et gudfrygtigt eksempel være til velsignelse for sine medmennesker og ære sin Skaber. Mens vor Frelser ville vogte sine disciple for selvsikkerhed ved denne påmindelse: "Uden mig kan I slet intet gøre," knyttede han hertil til vor opmuntring denne nådige forsikring: "Den, som bliver i mig, ..... bærer megen frugt."   ret

..... Det er en pligt for ethvert Guds barn at holde sin sjæl forsynet med guddommelig sandhed; og jo mere han gør dette, jo mere kraft og klarhed vil hans tanker få til at lodde Guds dybder. Han vil blive mere og mere alvorlig og stærk, efterhånden som sandhedens principper udføres i hans daglige liv.   ret