Review and Herald d. 20. september 1892
Ikke vandre i mørke
[*Formiddagstale i Lansing, Mich., 4. sept., 1891.]
»Den, som følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys.« Hvis vi følger Jesus, ved vi at vi ikke vandrer i mørke, men skal være helt i lys – ikke uden for, men hos Herren. Hvis hans lys oplyser sindet, og skinner ind i mørkets kampre, skal vi våre »Verdens lys«, så Kristus har sagt. Vi skal ikke vandre i mørke. Vi skal se lys, og skal tale om Kristi kærlighed, tale om hans godhed og forunderlige barmhjertighed, og vi skal altid finde nok at tale om disse temaer, helt ud I evigheden, når vi får det liv som måler sig med Guds liv. ret
De trængsler mange af os har, er fordi vi holder vore øjne fæstnet på den skygge Satan kaster mellem vore sjæle og Gud, og vi opdager ikke lyset bagved skyggen. Vi taler på en håbløs venlig måde, som om vi tjener som en slave for en tyran. Vi viser os selv for verden som dem der har en frygtelig hård tid med at tjene Herren. Vi tager ting op at kværulere os og knurre over, og ynkes og forstår os selv, og giver ikke det bedste indtryk på dem, som ikke har smagt Guds gave. ret
I stedet for at tale om mørke, i stedet for at have tungsindige tanker, bør vi huske på at vi har alt at være glade ved, og denne glæde bør skinne ud af hele ansigtet. Lad lyset skinne i jeres ansigter. Lad ikke tungsindigheden komme til udtryk i ansigtet. Se engang i Guds lovs spejl, og se om I glæder jer over at tjene ham. Se på Jesus, fuld af tilgivelse, og barmhjertighed, og fred, i stedet for på et som vil fordømme og formørke. Brødre og søstre, ser I hen mod lyset, - beskue Guds Lam som bærer alverdens synd bort? Når Satan fortæller jer at I er en synder, og udpeger den forsømmelse og denne fejl, så fortæl ham at du ved at du er en synder, men at Jesus Kristus kom i til verden for at frelse syndere. Fortæl ham at ”Hvis nogen synder har vi en forsvarer hos Faderen, Jesus Kristus den retfærdige.” Gentag løftet: ”Hvis vi bekender vore synder, er han trofast og retfærdig til at tilgive vore synder, og renser os for al uretfærdighed.” Hvis du drager nær til Gud, vil han drage nær til dig. Bring løftet til Gud i Jesus navn, og du vil få hans løfte for at han vil lade retfærdighedens Sol skinne på dig. ret
Jesus er Guds Lam der bærer alverdens synd bort. Vil du ikke angre dine synder, og lade ham tage din skyld bort? Vil du ikke sige: ”Herre, du kom for at tage mine synder, og jeg vil lade dig gøre det”? Vil du lade ham tage dem bort? – Vil du lade ham tage dm på hans guddommelige sjæl, og tildele dig hans retfærdighed? ret
Jesus står mellem guddommelighed og menneskelighed, og han er helt i stand til at frelse dig. Det er tilstrækkeligt i ham. Han er ikke kommet for at frelse delvist, men for at frelse alle til det yderste som kommer til Gud, ved ham. Han kom for at vaske dine overtrædelser bort; for han tilgiver urenhed og synd. Han tilgiver den skyldige. Han blev vist for at tage vore synder bort, og lindre vore hjerter for deres sorger og byrder, og lægge en ny sang i vor munde, endog for at prise vor Gud. ret
Vi skal reagere på Guds Ånds indbydelser. Angrer vi vore overtrædelser? Dette er et bevis for at Herren drager os til sig; det er Jesus som tilgiver os anger. ”Han har Gud ophøjet til sin højre hånd, at være Fyrste og Frelser, for at give anger til Israel, og tilgivelse af synder.” Hvorfor så ikke tro at han tilgiver vore synder? Det er hans Helligånd som indprenter os med det nødvendige i at tømme sjæle for al selviskhed; og når vi giver os selv til Gud, vil han fylde tomrummet med sin egen guddommelige Ånd, og give os hans egen karakters dyrebare nådegave. ret
Ud fra det lys som jeg har haft i årevis, ved jeg at den store mangel blandt os som et folk, er manglende kærlighed. Himlens Gud ser på dig og ser at du har nok i dig selv. Men enhver sjæl som kommer hungrende og tørstende efter livets vande, vil få sin sjæl genoplivet fra den levende kilde. Når du tørster vil du høre røsten kalde: ”Ånden og bruden siger, Kom. Og lad ham der hører sige, Kom. Og lad ham som tørster komme. Og enhver som vil, lad ham tage frit af livets vand.” Jesus peger dig hen til kildeudspringet for Judæa og Jerusalem, hvori du kan vaske dig og blive ren. Og når vi har smagt af livets vande, skal vi betvinges af Kristi kærlig og sige til andre: ”Kom, smag og se at Herren er god.” Når vi selv drikker fra vandene skal vi genlyde med råbet: Kom. Enhver som tørster, lad ham komme, og tage frit af livets vand. ”Enhver vil det.” Sig mig hvem udelukkes fra at få den guddommelige indbydelses gaver. ”Enhver der vil, lad ham komme.” Alt hvad vi skal gøre er at underlægge viljen hos Gud, og sætte viljen over på Herrens side. Kom og tag Herren på sit ord, og drik frit af livets vand. ret
Hvis Kristus bor i os, vil vi lige så vel være kristne i hjemmet som andre steder. Den, som er en kristen, vil have venlige ord at sige til sin familie og sin omgangskreds. Han vil være venlig, høflig, kærlig og deltagende og vil udvikle sig til at kunne bo sammen med den himmelske familie. Hvis han er medlem af den kongelige familie, vil han være repræsentant for det rige, hvortil han drager. Han vil tale mildt til sine børn, for han vil forstå, at også de er Guds arvinger og medlemmer af den himmelske kongeslægt. Der findes ingen hårde sind blandt Guds børn; for "åndens frugt er kærlighed, glæde, fred, langmodighed, godhed, tro, sagtmodighed, afholdenhed: imod dette er loven ikke.” Den ånd der værnes om i hjemmet, er den ånd som manifesterer sig i menigheden. Oh, måtte vi uddanne sjælen til at ynkes, være venlig, øm, fuld af tilgivelse og medfølelse. Når vi lægger al forfængelig og tåbelig tale, spøg og skæmt til side, skal vi ikke blive kolde, usympatiske og asociale. Herrens ånd hviler på dig indtil du skal bliver som velduftende blomst fra Guds have. Du skal fortsætte med tale om lyset, om Jesus, retfærdighedens Sol, indtil du ændrer fra herlighed til herlighed, fra karakter til karakter, går fra styrke til styrke, og genspejler Jesu dyrebare billede mere og mere. Når du gør dette, vil Herren skrive i himlens bøger: ”Vel gjort,” fordi repræsenterer Jesus. ret
Kristne bør ikke være hårdhjertede, utilnærmelige; Jesus skal genspejles i vor optræden, og vi skal have en smuk karakter med himlens nådegaver. Guds tilstedeværelse skal være en varig tilstedeværelse i os; og hvor vi end er, skal vi bære lyset til verden. Dem omkring jer skal indse at himlens atmosfære skal omgive jer. ret
Men mange af jer kan sige: “Hvordan kan jeg hjælpe med at skinne? Jeg har prøvet at overvinde, men jeg kommer ingen vegne.” Du kan aldrig i din egen styrke, du vil ikke lykkes; men hjælpen lægges på Ham som er mægtig. I hans styrke kan du blive mere en sejrherre. Du bør stå op og sige: ”Ved Guds nåde, vil jeg blive en sejrherre.” Sæt din vilje på Guds viljes side, og med dine øjne fæstnet på ham som er din tros ophavsmand og fuldender, kan du gøre lige stier for dine fødder. Når du fristes, så sig: ”Jesus er min Frelser, jeg elsker ham, fordi han først elskede mig.” Vis at du stoler på ham. Når du vandrer på gaderne, når du går omkring dit hus, kan du samtale med din Herre. Grib fat i ham i levende tro, og tro Guds ord bogstaveligt talt. ret
Nu går vi ud fra at du lægger al knurren og beklagelser bort, og ser frem til lyset. Lad os prøve det i dette år, og se hvilket slags år vi får. Når Satan antyder tvivl og mørke, så begynd at syng om Jesu uforlignelige kærlighed. Bed Gud om hjælp til at rette dine tanker på Jesus, og Satan kan ikke kontrollere dit sind. Lad os lægge al det tarvelige bort, og blive et lys for verden. Lad dine ord være som udvalgt sølv, og uanset hvor du er, vil de omkring dig erkende at en dyrebar indflydelse er med dig. Guds lys, kærlighed og kraft vil hvile over dig. Beslut dig om du gennem Jesus vil ophøje sjælen over alt det lave og jordiske, og lad din samtale være håbefuld og opmuntres i Herren. Sig: “Jeg vil være fri, jeg er fri;” og når Satan fortæller at du er en synder, så sig til ham: ”Det ved jeg, men Jesus har sagt: ”Jeg er ikke kommet for at kalde retfærdige, men syndere til anger.” ret
Gennem Guds barmhjertighed er vi tage ud af verdens stenbrud ved sandhedens mægtige stenhugger, for at tilhugges, og poleres, og tilpasses til den himmelske bygning. Vi er blevet sat ind på den hovedvej, som er dannet til at Herrens forløste skal vandre på. Og vi bør gå gladelig på denne vej, i stedet for at beklage os. Denne vej er blevet åbnet op for os for en uendelig pris, og vi bør være glade og taknemmelige for at vi får lov at regnes blandt Guds børn. Skal vi vandre dag efter dag i hjertets fryd og glæde, udvise Hans lovpris, som har kaldet os ud af mørket til hans forunderlige lys, hvilken effekt har vi så ikke på de menneskesind der er omkring os? De vil sige: ”De har visselig været hos Jesus, og lært af ham.” ret
Der er ingen grund til at tvivle eller frygte for at værket ikke vil lykkes. Gud går foran og han vil sætte alt i system. Hvis noget trænger til at justeres i forbindelse med værkets ledelse, vil Gud tage sig af det. Han vil udvirke at det som er forkert, bliver rettet. Lad os have tro på at Gud vil føre det ærekære skib med hans folk om bord sikkert i havn. Da jeg for mange år siden rejste ad søvejen fra Portland, Maine, til Boston, kom vi ud i en storm og store bølger kastede os frem og tilbage. Lysekronerne faldt ned og de store kufferter rullede fra side til side som baller. Passagererne var bange, mange skreg op og ventede med ængstelse på døden. Efter et stykke tid kom lodsen om bord. Kaptajnen stod i nærheden af lodsen idet denne overtog styringen og han gav udtryk for frygt for den kurs skibet blev styret efter. "Vil du overtage?" spurgte lodsen. Kaptajnen var ikke klar til det, for han vidste at han ikke kendte farvandet godt nok. Nogle af passagererne blev ængstelige og sagde de var bange for at lodsen ville knuse skibet i mod klipperne. "Vil I overtage styringen?" spurgte lodsen, men de vidste at de ikke kunne påtage sig det. Når du tror at værket er i fare, så bed: "Herre, vær du vor lods. Bring os gennem de forviklinger vi er inde i og før os sikkert i havn." Har vi ikke grund til at tro at Herren vil føre os sejrende igennem? ret
Før mig er der mange som er gamle hænder i sagen. Jeg har kendt nogle af jer i de sidste tredive år. Brødre, har vi ikke set krise efter krise komme over værket, og har Herren ikke ført os igennem, og arbejdet til hans navns ære? Kan du ikke tro ham? Kan du ikke betro ham sagen? Med din begrænsede tankegang kan du ikke forstå hele Guds forudseende virke. Lad Gud tage vare på hans eget arbejde. Du skal hænge din hjælpeløse sjæl på Jesus. Betro din sjæls varetægt til Gud, som til en trofast Skaber. Når du gør dette, vil du få noget af Guds kærlighed; for den vil forblive i dit hjerte til hans ære. Møderne vil blive af opløftende karakter; for Herren vil lægge en ny sang i din mund, endog til at prise vor Gud. Så vil du sige: ”Hør hvad Herren har gjort for min sjæl.” Din sjæl vil være al lys i Herren. ret
Vi har set på den sorte side af billedet. Lad os nu vende den anden side til. Lad os vende den sorte side mod væggen. Lad os se på de smukke billeder af Guds kærlighed. Uddan din tunge til at tale om Guds barmhjertighed, og fremsige lovpris af ham, som har kaldt dig ud af mørke, til hans forunderlige lys. Lad os opfylde Guds mål, og virkelig være ”verdens lys.” ret
afsn nr:1 | |
afsn nr:2 | |
afsn nr:3 | |
afsn nr:4 | |
afsn nr:5 | |
afsn nr:6 | |
afsn nr:7 | |
afsn nr:8 | Guds sønner og døtre 0905 |
afsn nr:9 | |
afsn nr:10 | |
afsn nr:11 | |
afsn nr:12 | |
afsn nr:13 | 2På fast grunn 391 |
afsn nr:14 | |
afsn nr:15 | |