Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 21. september 1876

Guds befalinger kræver fuldkommen lydighed

Da herlighedens Herre forlod sin høje rang og blev et sorgernes menneske og kendte til synd, accepterede forsmædelig og dø for at udfri mennesker fra konsekvenserne fra deres ulydighed, så tog han ikke hensyn til sin egen bekvemmelighed eller behag. Jesus døde, ikke for at frelse mennesker i deres synder, men fra deres synder. De skal vildfarelsen i deres veje, og følge Kristi eksempel, tage sit kors op og følge ham, fornægte selvet, og adlyde Gud for enhver pris.   ret

Jesus sagde: ”Intet menneske kan tjene to herrer, enten hader han den ene, og elsker den anden, eller han vil ikke holde på den ene, og foragte den anden. Han kan ikke tjene Gud og mammon.”   ret

Hvis vi er Guds sande tjenere, bør der ikke være tvivl i vore sind, om vi bør adlyde hans bud eller søge vor egne timelige interesser.   ret

Hvis ham der tror sandheden ikke understøttes af deres tro i disse forholdsvis fredelige dage, hvad vil så holde dem oppe når den stor prøve kommer, og dekretet udgår imod alle der ikke vil tilbede dyrets billede, og tage dets mærke på deres pander eller deres hoveder. Denne alvorlige periode er ikke så langt væk. I stedet for at blive svag ubeslutsom, så bør Guds folk samle styrke og mod til trængslens tid.   ret

Jesus, vort store eksempel, med sit liv og død, lærte den strengeste lydighed. Han døde, den retfærdige for den uretfærdige, den uskyldige for den skyldige, så æren ved Guds lov kan bevares og mennesker ikke alligevel går helt tabt. Synd er overtrædelse af loven. Hvis Adams synd bringer en så uudsigelig ulykke, der røver Guds dyrebare Søn ofret, hvordan vil så ikke deres straf være, som ser sandhedens lys, og gør Herrens fjerde bud værdiløst?   ret

Omstændighederne vil ikke retfærdiggøre nogen at arbejde om sabbaten for at få verdslig vinding. Hvis Gud undskylder en mand, kan han undskylde alle. Men nogen siger, hvorfor kan et fattigt menneske ikke arbejde om sabbaten for at tjene til livets ophold, når han derved gør bedre i at underholde sin familie? Hvorfor kan andre brødre ikke, eller os alle holde sabbaten, kun når det er bekvemt at gøre dette? Røsten fra Sinaj svarer: ”I seks dage skal du arbejde, og gøre al din gerning, men på den syvende dag er Herren din Guds sabbat.”   ret

Lyt til dette højtidelige løfte som gælder alle: ”Varer du din fod på sabbatten, så du ej driver handel på min helligdag, kalder du sabbatten en fryd, Herrens helligdag ærværdig, ærer den ved ikke at arbejde, holder dig fra handel og unyttig snak, da skal du frydes over Herren; jeg lader dig færdes over landets høje og nyde din fader Jakobs eje. Thi Herrens mund har talet.”   ret

Gud vil hjemsøge dem med domme som bekender at tjene ham, men i virkeligheden tjener mammon. De som ignorer Herrens udtrykte formaning for at fremhjælpe sig selv, samler ve over sig selv. Guds folk bør undersøge nøje om de ikke har, ligesom Jøderne, gjort Guds tempel til et kræmmermarked. Kristus sagt: Min faders hus skal kaldes et bedehus, men i har gjort det til en røverkule.   ret

Falder mange af vore folk ikke i opofrelsessynden af deres religionen for verdslig vindings skyld; bevarer en form for medynk, alligevel hengiver de hele sindet til timelige jagen. Guds lov må betragtes først af alt, og adlydes i ånd og i bogstav. Hvis der tages let på Guds ord, som blev udtalt i ærbødig højtidelighed fra det hellige bjerg, hvordan vil hans Ånds vidnesbyrd så ikke modtages? Menneskesind som er så formørkede at de ikke anerkender autoriteten i Herrens bud, der gives direkte til mennesker, kan få lidt godt fra et svagt instrument som han har valg at instruere sit folk med.   ret

Alder er ingen undskyldning for at adlyde de guddommelige bud. Abraham blev prøvet smerteligt i sin høje alder. Herrens ord virkede frygtelige og uigenkaldelige for den slåede gamle mand; alligevel betvivlede han aldrig deres retfærdighed eller tøvede med sin lydighed. Han kunne have tryglet om at han var gammel og svag, og kunne ikke ofre den søn som var hans livs glæde. Han kunne have mindet Herren om at hans befaling var i modstrid med de løfter der var blevet givet om hans søn. Men Abrahams lydighed var uden knurren eller bebrejdelse. Han stolede ubetinget på Gud.   ret

Abrahams tro bør være vort eksempel; alligevel er der kun få der kan klare en simpel irettesættelse af de synder, som bringer deres evige lykke i fare. Hvor få bliver dadlet i ydmyghed, og får gavn af det. Gud gør krav på vor tro, på vor tjeneste, på vor hengivenhed, om vi møder et glædeligt svar. Vi står i ubegrænset gæld til Herren, og bør indvilge uden tøven i de mindste af hans forlangender. Når man er lovbryder er det ikke nødvendigt at træde på hele den moralske kode. Hvis et af budene ignoreres, er vi overtrædere af den hellige lov. Og hvis vi vil være sande lovlydige mennesker, bør vi overholde alle forlangender nøje, som Gud har pålagt os.   ret

Gud lod sin egen søn lægge i døden for at besvare straffen for at overtræde loven; hvordan vil han da behandle dem, som i lyset af denne klare kendsgerning, drister sig ud på ulydighedens sti, og har modtaget sandhedens lys? Mennesker har ikke ret til at betvivle sin samvittighed eller ønsker i denne sag. Gud vil sørge for ham, han som gav Elias mad ved bække, gjorde en ravn til hans budbringer, vil ikke lade sine trofaste lide mangel på mad.   ret

Frelseren spurgte sine disciple som var presset i armod, hvorfor de var så bekymrede og betrængte om hvad de skal spise eller hvad de skal klæde sig i: ”Se til himmelens fugle; de sår ikke og høster ikke og samler ikke i lade, og dog giver jeres himmelske Fader dem føden; er I ikke meget mere værd end de?” Han pegede på de elskelige blomster, formet og farvet af en guddommelig hånd, og sagde: ”Og hvorfor er I bekymrede for klæder? Læg mærke til liljerne på marken, hvorledes de vokser; de arbejder ikke og spinder ikke; men jeg siger jer, at end ikke Salomon i al sin pragt var klædt som en af dem. Klæder da Gud således græsset på marken, som står i dag og i morgen kastes i ovnen, skulle han så ikke meget snarere klæde jer, I lidettroende?”   ret