Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 22. september 1885

Læreren og hans arbejde

Læren har fået betroet et vigtigt arbejde. Når man opelsker de forstandsmæssige kræfter og danner sine elevers opførsel, udøver han hele tiden en indflydelse på deres vaner og karakter. Deres skæbne i denne verden og i den næste afgøres ved hans belæring og eksempel.   ret

Det er ikke nok at læreren har naturlige evner og intellektuel dannelse. Dette er uundværligt; men uden moralsk og åndelig egnelse til arbejde, er han ikke forberedt på at gå ind i det. Læreren bør se Guds håndværk i enhver elev – en kandidat til evig hæder. Han bør prøve at uddanne, oplære og disciplinere, så alle kan få den højeste standard i moralsk og intellektuel udmærkelse som han kan klare.   ret

Mange tager en lærers position uden nogen egentlig fornemmelse af deres ansvar og uden ordentlig forberedelse. De skal ikke anspores af det ophøjede mål som oplyser samvittigheden og som en kærlighed til sjæle vil indgyde. De lærer blot t tjene til underholdningen, og indrømmer ikke det farlige i at ødelægge værket, når de giver deres ejendommeligheder frit løb, og afslører deres karaktermangler. Således udøver deres manglende selvkontrol og ukloge disciplin en indflydelse på eleverne, som opfølgning ikke kan modvirke til fulde.   ret

Læreren bør ikke gå ind i dette arbejde uden omhyggelig og gennemgribende forberedelse. Han bør kunne mærket vigtigheden af hans kald, og give sig selv i iver og helligelse til dette. Det er ikke hans pligt at bruge sindets eller kroppens energi på andre arbejdsgrene, som han kunne tilskyndes til. Det vil gøre ham uegnet til hans særlige arbejde.   ret

Enhver opdrager bør daglig få belæring fra den Store Lære og bør hele tiden kunne arbejde under hans vejledning. Det er umuligt for ham at forstå eller udføre hans arbejde rigtigt, medmindre han er i megen bøn med Gud. Kun ved guddommelig hjælp, kombineret med alvorlige og selvfornægtende anstrengelser kan han håbe at fylde sin position klogt og rigtigt.   ret

Læreren bør nøje studere sine elevers tilbøjelighed og karakter, så han kan tilpasse sin undervisning til deres særlige behov. Han har e have at passe, hvor planterne er ganske forskellige natur, form g uvikling. Medens nogle kan se smukke og symmetriske ud, kan andre blive for små og misdannede af forsømmelsen. Den forudgående gartner har ikke gjort sit arbejde omhyggeligt. Blev disse planter og dette krat passet ordentligt, kunne det have vokset pænt og smukt op; men dem som har fået ansvar for de sarte planter, overlod dem til omstændighedernes nåde, og nu er oplærings og opdyrkningsarbejdet øget ti gange.   ret

Læreren må have Kristi tålmodighed, overbærenhed og venlighed med i sin vanskelige opgave. Hans hjerte må gløde af den samme kærlighed som fik livets og herlighedens Herre til at dø for en fortabt verden. Tålmodighed og udholdenhed vil ikke miste sin løn. Viser hans bedste anstrengelser sig nogle gange nyttesløse, vil den pålidelige lærer se frugterne af hans arbejde. Ædle karaktertræk og nyttige liv vil belønne hans slid og omsorg rigeligt.   ret

Guds ord bør have en plads – førstepladsen – i alle uddannelsessystemer. Som en opdragende magt, har den højere værdi end alle filosoffernes skrifter til alle tider. Der er noget at belære alle tanke sind med, med dets vidtrækkende stil og emner, så alles liv bliver forædlet. Det har en historie af en uvurderlig værdi, og har en fængslende interesse. Lyset i åbenbaringen skinner utåget lang ind i fortiden, hvor menneskers annaler ikke kan kaste lysstråler. De er en poesi som fremalder verdens beundring og undren. Med glødende skønhed, med den højeste og højtideligste majestæt, med rørende indlevelse, kan den ikke sammenlignes med geniale menneskers brilliante produkter. Der skildres ædle mænds ædle handler, eksempler på folks egen dydighed og offentlig ære, fromhedens og renhedens lektier.   ret

Der er ingen position i livet, ingen fase i menneskers liv, som Bibelen ikke giver værdifuld instrukser til. Hersker og undersåt, mester og tjener, køber og sælger, udlåner og låner, forældre og barn, lærer og studerende, alle får her lektier af uvurderlig værdi.   ret

Men over alt andet, fremsætter Guds ord frelsesplanen; viser hvordan syndige mennesker må forliges med Gud, lægge de store sandheds- og pligts principper ind, som bør styre vore liv, og lover os guddommelig hjælp i deres form. Det når længere end dette flygtige liv, længer en vor slægts korte og fortrængte historie. Det åbner de evige tiders lange udsigter – tider der ikke er formørket af synd, ikke tåget af sorg. Det lærer os hvordan vi deler de salige boliger, og påbyder at forankre vort håb og sætte vor lid der.   ret

Den store naturbog, er altid åben for den studerende, indbyder hans tanker og studier. Så længe læreren, sammen med sine elever, tager på opdagelse i det usynlige univers, og de love det styres ved, bør han lede dem til at se Guds magt, visdom og kærlighed på enhver hånd.   ret

Fysisk oplæring bør også have nøje opmærksomhed i klasseværelset. Lærerne er i høj grad ansvarlig for de studerens sundhed, som han har ansvar for. Grundlagt for mange sygdomme lægges i det tidligere liv. Intet er så uvigtigt, som påvirker fysisk sundhed, for uden dette vil den mentale oplæring have lille værdi.   ret

Sygdomme kommer ofte ind ved for megen studier, indespæring og manglende motion. Man bør passe på at undgå disse onder. Især børn bør ofte ændre stilling og beskæftigelse.   ret

Uren luft er en hyppig årsag til sygdom. Frem for alle andre steder, bør bedehuse og skolebygninger være grundig ventilerede. I menighedsforsamling og i de sammenpressede skolebygninger, er påvirkes personer med kirtelsyge, tuberkulose og næsten alle slags sygdomme. Urenheder af den uorden åndes ud, og spredes også ved tilfældig sved. Kommer der ikke en grundig ventilation, vil disse urenheder komme ind lungerne, og så i blodet, og derved bringe sundheden endog livet i fare. Dog kan pludselige temperaturudsving undgås. Der bør sørges for at studerende ikke bliver forkølede af luftstrømme fra åbne vinduer. Det er usikkert for læren at styre klasseværelsets varme efter sine egne følelser. Hans eget velbefindende, såvelsom de studerende, beror på fastholdelse af en ensartet temperatur.   ret

Læren bør være fortrolig med fysiologiens og hygeinens principper, og bør bruge sin kundskab praktisk i klasseværelset. Derved kan han beskytte sine elever fra mange farer, som de udsættes for, på grund af uvidenhed eller misligholdelse af sanitær(sundheds)love. Tusindvis love ofres fordi lærerne ikke er opmærksomme på disse ting.   ret

Det gør mere skade en gode resultater at gå på kompromis og bekostning. Det er den videbegærlige elev, som stimuleres til større arbejde. De hvis mentale kræfter allerede er for aktive for deres fysiske styrke, tilskyndes til at tage ting der er for vanskelige for deres unge tanker. Eksaminationerne er også for prøvende for den slags elever. Mange lovende elever har lidt hårde sygdom, måske død, som resultat af at anstrenge og anspænde sig i de situationer. Forældre og lærere bør være på vagt mod disse farer. Det er uklogt at udvikle forstanden, på bekostning af fysiske kræfter.   ret

Studerende bør opmuntres til at motionere i den frie luft. En sådan motion, med livgivende indflydelse fra den friske luft, sollys og naturens scenerier, vil nedkøle en ophedet hjerte og udglatte opildnede nerver, og den studerende vil gå tilbage med opgaven med fornyet livskraft og frisk mod.   ret

Ingen studiegren bør få mere opmærksomhed på bekostning af andre, ligeså vigtige områder. Nogle lærer bruger megen tid på yndlingsgrene, indøver de studerende på alle disse punkter, og roser dem for deres fremskridt, medens disse studerende er mangelfulde på alle andre punkter. Disse instruktører begår en stor fejl ved deres elever. De berøver dem en harmonisk udvikling af deres mentale kræfter, som de bude få, såvel som den kundskab de behøver så meget.   ret

I disse ting kontrolleres lærerne for ofte af selviske og usle motiver. Så længe de ikke arbejdere med højere mål, kan de ikke inspirere deres elever til ædlere ønsker eller mål. De unges sarte og aktive tankesind er hurtige til at opdage elle karaktermangler, og de vil kopiere disse mangler langt hurtigere end Helligåndens dyrebare nådegaver.   ret

Det er Kristi sagtmodighed og kærlighed som lærer og eleverne, som forældre og børn behøver. Det åndelige livs strømme må ikke stagnere. Vandene fra den levende kilde bør være i os, et kildeudspring til evigt liv, veje det naturlige hjertes selviskhed bort. Hvad vore skoler og vore hjem behøver er tilgangen fra himmelske liv, så fuld ud og frit, så det bibringer en virkelig brændende ånd. Hjertet som er besjælet med Kristi kærlighed vil åbenbare den enkelthed og gudfrygtige oprigtighed, som vise sig i vor Frelsers liv. Hjertet vil være som en ren kilde, der udsender rene og liflige strømme.   ret

Ingen irritabel, utålmodig, egenmægtig eller diktatorisk mand eller kvinde som er egner sig til lærerarbejdet. Disse karaktertræk gør stor skade i klasseværelset. Lad ikke læreren undskylde sin forkerte handlemåde med påskud for at han har et naturligt og overilet temperament, eller at begår fejl i uvidenhed. Han har taget det standpunkt hvor uvidenhed eller manglende selvkontrol er en synd. Han skriver lektier på mange menneskesjæle, som vil føres ud gennem livet.   ret

En stadig omgang med ældre underdanige og mental oplæring gør læreren hårdnakket på sine rettigheder og meninger, og får ham til at passe nidkært på sin position og værdighed. En sådan ånd er imod Kristi sagtmodighed og ydmyghed. Forsømmer man disse nådegaver forhindres det guddommelige liv i at vokse. Mange opbygger barrierer mellem sig selv og Jesus, så at hans kærlighed ikke kan flyde ind i deres hjerter, og så beklager de sig over at de ikke ser Retfærdighedens Sol. Lad dem glemme sig selv og leve for Jesus, og Himlens lys vil bringe glæde til deres sjæle.   ret

Han som oplærer de unge bør frem for alt andet, være bevidst om gnavenhed eller et tungsindigt gemyt får frit løb. Dette vil afskære ham fra deres forståelse, og uden sympati kan vi ikke gøre os håb om at hjælpe. Vi bør ikke formørke vor egen sti eller andres sti med vore prøvelsers skygge. Vi har en frelser som vi hver i sær kan gå til, hvis medynkende øre vi kan udgyde alle vore beklagelser over for; vi kan overlade alle vore bekymringer og byrder til ham, og så vil vort arbejde ikke virke hårdt eller vore vanskeligheder være strenge.   ret

Det at Jesus døde for at lykke og himlen kan komme inden for vor rækkevidde, bør være tema for stadig tak. Den skønhed der udbredes for os i Guds skaberværker, er et udtryk for hans kærlighed, bør gøre vore hjerter glade.   ret

Vi åbner veernes eller glædens flodporte for os selv. Hvis vi lader vore tanker betynges af jordens problemer og bagateller, vil vore hjerter fyldes med vantro, tungsind og bange anelser. Hvis vi sætter vor lid til ting oventil, vil Jesu røst tale fred til vore sjæle; beklagelser vil ophøre; urolige tanker vil gå til i pris til vor Genløser. De som dvæler ved Guds store nådegaver, og ikke er blind for hans mindre gaver, vil påtage sig glædens spænde, og synge melodier i deres hjerter for Herren. Så vil de få glæde af deres tildelte arbejde. De vil stå fast og trofast på deres pligtspost. De vil få et skikkeligt temperement og en tillidsfuldhed.   ret

Læreren har fået betroet et stort arbejde – et arbejde som han i sin egen styrke er helt utilstrækkelig ved. Hvis han erkender sin egen svaghed, skal hans hjælpeløse sjæl dog klynge sig til Jesus, vil han blive stærk i den Almægtiges styrke.   ret