Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 25. september 1888

Tage til ægte og give til ægte.

Noas vidnesbyrd om dommen som flod over verden før syndfloden, modtog folk ikke som et Guds budskab. Guds tjener gav overtræderne af Jehovas lov, en advarsel som bekendtgjorde at verden ville i et hundrede og tyve år udslettes af en vandflod. Denne advarsel blev hånet, latterliggjort og forkastet. Retfærdighedens forkynder blev erklæret for en uvidende fanatiker, som ikke kendte til naturens love. Den tids vise mænd argumenterede at det var umuligt at vand skulle nå højt nok op til at oversvømme verden. De regnede ud fra videnskabelige principper, at verden ikke kunne udslettes og at man ikke skal tage sig af Noas forskrifter. Denne filosofi, eller såkaldte videnskabelige falsum, ophøjede loven over Lovgiveren, og de skabte ting over Skaberen.   ret

Ubetænksomhed fra dette Guds menneskes højtidelige ord, fortsatte den tids folk deres vellystighed og tilfredsstillede deres kødelige naturs ønsker, og fulgte deres hjerters fordærvede stillinger. Efter at forkaste sandhedens budbringer, dumpede de dybere end nogen sinde ned i køb og salg, tage til ægte og give til ægte. De brugte deres prøvetid, som om det var en lang helligdag, og Noa og hans forudsigelser var den ryggesløses spøg, den tids onde spottere. Men medens folk blev lullet i søvn i den kødelige forvisnings vugge, åbnede himlens vinduer sig, og det store dybes kilder blev brudt op; og profetien blev opfyldt, og "den daværende verden blev oversvømmet af vand og gik til grunde.   ret

”Ligesom det var på Noas dage, sådan skal det også være på Menneskesønnens dage." Da, blev verden udslettet af en vandflod, i vore dage, skal den udslettes af ild. Advarselsbudskabet går ud til verden, for at berede et folk som vil reddes ud af jordiske tings generelle ruin. Vi lever i en meget højtidelig tid, og højtidelige tanker bør optage sindet; og det alvorligste spørgsmål enhver sjæl må gøre er: "Hvad skal jeg gøre for at blive frelst?" Budskabet at Kristus kommer er nær, bliver ikke modtaget. Tanken at han står ved døren, er ikke en velkommen tanke. Ligesom budskabet om den kommende vandflod blev forkastet, på Noas tid, ligeså bliver der ikke troet på forkyndelsen om denne verdens endelige udslettelse. Tusinde vil bortforklare på samme måde som folk gjorde lige før vandfloden. Sandhedens budskab afvises; og en vender bort til sin forretning, en anden til hans gård, en anden til hans kvæg, og en anden til livs nydelser. Medens en optages i foreninger, og i denne verdens bekymringer, tages en anden op med tanker og planer for ægteskab, og han kan ikke give agt på sandhedens advarsel,. Han besvarer Guds indbydelse til at komme til måltidet, som nu står par rart: "Jeg har giftet mig med en hustru, og derfor kan jeg ikke komme."   ret

Kristus erklærede: "Som de levede i dagene før syndfloden: de åd og drak, tog til ægte og gav til ægte lige til den dag, da Noa gik ind i arken, og de ænsede intet, før syndfloden kom og rev dem alle bort sådan skal det også gå ved Menneskesønnens komme." Han forudså at mennesker ville involvere sig i alt selvisk arbejde, leve uden gudsfrygt, spise, drikke, gifte og give til ægte, medens dagen for den endelige dom var ved at bryde ud. "Du skal vide at i de sidste dage skal der komme strenge tider. Thi menneskene vil blive egenkærlige, penge kære, pralende, hovmodige, spottelystne, ulydige mod forældre, utaknemmelige, ufromme, ukærlige, uforsonlige, sladderagtige, umådeholdne, rå, fjender af det gode, forrædere, fremfusende, opblæste, lystens venner snarere end Guds venner." Og så længe de råber: "Fred og ingen fare", så skal udslettelsen komme over dem og de skal ikke kunne undfly.   ret

I Noas dage, var jorden fyldt med vold. Er det ikke det samme der sker i dag? Af jordens befolkning før vandfloden, blev kun otte personer reddet fra den endelige udslettelse. I Noas dage, ville de fleste mennesker ikke lytte til Herrens tjeners advarsler. I vor egen tid, vil de fleste mennesker "vende deres ører bort fra at høre sandheden, og skal vende sig til fablerne." I Noas tid, var folk stærkt verdslige. De var uden gudsfrygt. Gud var ikke i alle deres tanker. De gjorde sig ingen bekymring om han anerkendte deres handlemåde eller ej. De spiste og drak, tog til ægte og gav til ægte, uden tanke for deres Skaber, eller om deres ansvar for ham.   ret

I sig selv var det ingen synd at spise og drikke, eller tage til ægte eller give til ægte. Det var lovligt at gifte sig på Noas tid, og det er lovligt at gifte sig nu, hvis det som er lovligt behandles rigtigt, og ikke føres ud i syndige udskejelser. Men i Noas dage, giftede mennesker sig uden at rådføre sig med Gud, eller søge hans vejledning eller råd. Således er det i dagene nu; ægteskabsceremonier gøres til opvisninger, overdådighed og føje selvet. Men hvis parterne bliver enige om religiøs tro og alt er i overensstemmelse med ceremonien uden opvisning og overdådighed, behøver ægteskabet i denne tid ikke at mishage Gud. "Og det siger jeg jer, brødre: Tiden er knap; derfor skal herefter de, der har hustru, være, som om de ingen havde, og de, der græder, som om de ikke græd, og de, der glæder sig, som om de ikke glædede sig, og de, der køber, som om de ikke ejede, og de, der benytter denne verden, som om de ikke udnyttede den; thi verden i sin nuværende skikkelse går mod sin undergang."   ret

Kendsgerningen at alle livets forhold er forbigående, bør have en dæmpende indflydelse på alt hvad vi gør og siger. I Noas dage var det den overdrevne og overordentlige kærlighed som i sig selv ikke var i orden, om det er på rette måde, som gjorde ægteskabet i orden over for Gud. Der er mange som mister deres sjæle i denne tidsalder af verden, ved at blive optaget af ægteskabstanker, og i ægteskabsrelationen i sig selv. I Noas dage gav folk sig efter for appetitten og lavere lidenskaber, indtil de var til afsky i den hellige Guds øjne. De blev slaver af det som var skammeligt, og de gør en gud af denne verden. Jordens beboere gør det samme i dag. Spise, drikke og fornøjer sig er denne tids højeste orden. Mennesker fastholder ikke en interesse i de ting der angår deres evige vel.   ret

Gud har sat menneskene i verden, og det er deres forret at spise og drikke og handle og tage til ægte og bortgifte, men disse ting udføres kun på rette måde, når ,det sker i gudsfrygt. Vi bør leve her i denne verden under hensyntagen til den evige verden. Den store synd i forbindelse med ægteskaberne i Noas bestod deri, at Guds sønner forenede sig med menneskenes døtre. De der bekendte sig til at kende og ære Gud, forenede sig med kvinder, som var fordærvet i hjertet. Og uden at tage tilbørlige hensyn giftede de sig med, hvem de vilde. Der er mange i vore dage, der ikke har nogen dyb religiøs erfaring, som vil gøre nøjagtigt det samme, som man gjorde i Noas dage. De vil indtræde i ægteskab uden omhyggelig overvejelse under bøn, til Gud. Mange påtager sig det hellige løfte lige så tankeløst, som de tiltræder en forretningsforbindelse. Det er ikke den ægte kærlighed, der kommer til syne ved sådanne forbindelser.   ret

Tanken om ægteskab synes at have en fortryllende magt over mange af de unges sind. To mennesker lærer hinanden at kende de bliver indtagne i hinanden og denne forgabelse opsluger dem helt. De er forblindede hvad fornuft angår og de har kastet deres dømmekraft bort. De vil ikke bøje sig for noget råd eller nogen kontrol, men mener, at de har lov til at gå deres egen vej uden at tage hensyn til følgerne. Den forgabelse, der har grebet dem, er som en smitsom sygdom, der må rase ud; og der synes ikke at være noget, som kan sætte en stopper for den. Måske der er nogen af deres omgivelser, som forstår, at hvis de to bliver forenet i ægteskab, vil det eneste resultat blive ulykke hele livet igennem. Men bønner og formaninger gives forgæves. Ved en sådan forening vil måske den nytte, som vedkommende kunne være til i Guds værk, blive ødelagt eller forkrøblet men fornuftgrunde og overtalelser er lige uvirksomme. Alt, hvad mænd og kvinder med erfaring kan sige til dem, viser sig at være uden virkning. Man står magtesløs over for den bestemmelse, de har taget om at følge deres ønsker. De taber interessen for bønnemøder og for øvrigt alt, hvad der står i forbindelse med religion. De er ganske indtagne i hinanden, og de forsømmer livets pligter, som om det var sager af ringe betydning. Aften efter aften brænder disse unge mennesker nattens olie for at tale med hverandre om emner, der er alvorlige og af stor betydning? Å nej, hellere om frivole ting som ikke er af nogen betydning. Overtrædelse af sundhedens og ærbarhedens love. Satans engle holder vagt hos dem, som anvender en stor del af aftenen til at flirt i. Hvis deres øjne kunne blive opladte, vilde de også se en engel, der nedskrev deres ord og handlinger. Sundhedens og ærbarhedens love overtrædes. Det vilde være mere passende at lade nogle af de timer, som før, ægteskabet anvendes til flirt, blive henlagt til efter, at de var blevet gifte. Men i almindelighed ser det ud til, at brylluppet betegner afslutningen på al den begivenhed, som åbenbares i frieriets dage! Disse midnattens timer, som forødes i vor fordærvede tid, leder hyppigt til ødelæggelse af begge parter, som således misbruger tiden. Satan fryder sig og Gud vanæres, når mænd og kvinder kaster skam over sig selv. Deres gode navn opofres ved disse udslag af forelskelse, og sådanne menneskers ægteskab sker ikke med Guds billigelse. De gifter sig, fordi lidenskaberne driver dem dertil, og når nyhedens interesse er forbi, vil de begynde at forstå, hvad de har gjort. Seks måneder efter, at de har udtalt deres løfter, er deres følelser for hinanden blevet i høj grad forandrede. Under det ægteskabelige liv har de mere lært hinandens karakter at kende. Hver især opdager de ufuldkommenheder, som de i deres tidligere blindhed og dårskab ikke kunne se. Løfterne ved alteret binder dem ikke sammen. Som følge af forhastede ægteskaber kommer der, selv iblandt dem, der bekender sig til at være Guds folk, separationer, skilsmisser og stor forvirring i menigheden.   ret

Denne slags tagen og given til ægte er en af satans særskilte snarer, og han har næsten hver gang held med sine planer, jeg har den mest pinefulde følelse af hjælpeløshed, når et sådant par kommer til mig for at hente råd angående dette emne. Jeg kan meddele dem, hvad Gud vil, at jeg skal sige dem men de betvivler hyppigst rigtigheden af næsten hvert eneste punkt, jeg fremholder, og mener at have gode grunde for at følge deres egne planer, og som oftest gør de det også. De synes ikke at have nogen magt til at besejre deres egne ønsker og tilbøjeligheder og vil gifte sig lige meget hvad det så end skal koste. De overvejer ikke sagen omhyggeligt og under bøn og overlader sig ikke i Guds hånd, så at de kan blive ledet og kontrolleret af hans ånd. De synes ikke at have Gudsfrygt for øje. De mener at forstå sagen fuldt ud uden at behøve visdom fra Gud eller råd fra mennesker. Når det er for sent, finder de, at de har taget fejl og har forspildt deres lykke i dette liv såvel som deres sjæls frelse. De vilde ikke erkende, at nogen uden de selv forstod noget angående denne sag. Og dog kunne de, om de havde modtaget råd, have sparet sig for år af ængstelse og sorg. Men det er kun spildte råd, man ofrer på dem, som er bestemt på at gå deres egen vej. Lidenskaben fører den slags mennesker ud over alle de forhindringer, som fornuften og dømmekraften måtte stille op.   ret

Kærlighed er en plante af himmelsk oprindelse. Den er ikke ufornuftig, den er ikke blind den er ren og hellig. Men det naturlige hjertes lidenskab er noget ganske andet. Den rene kærlighed vil tage Gud med på råd i alle ting og ønske at være i fuldkommen harmoni med Guds ånd men lidenskaben vil være halsstarrig, stædig, ufornuftig og uimodtagelig for al tale om restriktion og vil gøre genstanden for sit valg til en afgud. I hele sin optræden vil den, som besidder den sande kærlighed, være præget af Guds nåde. Beskedenhed, enkelhed, alvor, god moral og religion vil karakterisere ethvert skridt, der fører hen imod ægteskab. De, der behersker sig på denne måde, vil ikke i den grad gå op i hinanden, at de vil tabe interessen for bønnemøder og gudstjenesterne. Deres iver for sandheden vil ikke dø på bekostning af de anledninger og privilegier som Gud har givet dem gavmildt.   ret

Hvis mænd og kvinder ellers har til vane at bede to gange om dagen, bør de bede fire gange om dagen, når de har i tanke at indgå ægteskab. Dette skridt vil berøre og øve indflydelse over jeres liv både i denne verden og i den tilkommende, en alvorlig kristen vil ikke fremme sine planer i denne retning uden at vide for vist, at Gud billiger hans fremgangsmåde. Han ønsker ikke at vælge selv, men at Gud skal vælge for ham. Vi skal ikke behage os selv, thi Kristus gjorde ikke det. Jeg ønsker ikke at i skal forstå mig derhen, at nogen skal gifte sig med en, som han ikke holder af. Dette vilde være synd, men fantasien og følelserne må ikke løbe af med en og lede en til fordærvelse. Gud fordrer hele hjertet, den største hengivenhed.   ret

De fleste ægteskaber i vore dage og den måde, hvorpå de indgås, står som et tegn på de sidste dage. Mænd og kvinder er så stædige og ihærdige for deres, at Gud lades ude af betragtning. Religionen lægges bort, som om den ikke havde noget at gøre med denne alvorlige og vigtige sag. Men hvis ikke de, som bekender sig til at tro sandheden, er blevet helligede af denne og har en ophøjet og ædel karakter, står de ikke i en så gunstig stilling over for Gud som den synder, der aldrig er blevet oplyst om sandhedens fordringer. Vi nærmer os hastigt enden på denne verdens historie. Hvert øjeblik er af den største betydning for Guds børn. Det spørgsmål der burde stilles i hvert hjerte er: er jeg en kristen? Er Guds ord mit studie? Bor Kristus i mit hjerte? Lever jeg mit liv efter Guds lov? Trænger den søgende sandhed som jeg bekender mig til ind i den hemmeligste del af mit liv? Bruger jeg dens principper i mit erhverv? Har den indflydelse jeg udøver en frelsende kraft på dem jeg omgås? Medmindre sandheden har en markant og afgørende indflydelse på modtagerens karakteren og liv, gør den ikke det arbejde i livet den skulle og de som ikke frelses ved lydighed til sandheden, må omvende sig ellers vil de være fortabte.   ret