Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 7. oktober 1884

Rejsenoter. Fra Oakland, Cal., til Denver, Col.

Mandag, 4. august, kl 16., forlod jeg Oakland, Cal., for at deltage i øststaternes lejrmøder. Rejsen var i det hele taget behagelig, og jeg er Gud taknemmelig for at han har støttet mig så langt.   ret

Kl. to torsdag eftermiddag, nåede vi Denver, Col., og så at vi måtte holde der i seks timer. Da vi var ved at forlade toget, blev jeg glad for at møde pastorene Jones og Ostrander, som arbejdede her. En bror var på stationen med sin hest for at tage os til teltet. Vid siden af de store telt, havde de fire må pænt udrustede telte der rummede medarbejderne: - prædikanter, kolportørere, og de som var i missionsarbejdet.   ret

Vort tog skulle køre klokken otte, og jeg blev bedt om at tale klokken seks. Budskaberne blev sendt til brødre og søstres bekendtgørelse. En bror gik fire mil for at informere en familie, og få dem til mødet. På det fastsatte tidspunkt var der en ganske god forsamling samlet; og jeg så det som en privilegium at tale til dem om det arbejde der skal gøres for Guds sag, og de kvalifikationer som er nødvendige for at udruste os til dette arbejde. Jeg fik frihed til at tale, og nød en meget behagelig stund sammen med brødre og søstre. Der var ganske mange tilstede, som ikke var af vor tro, og disse lyttede med tilsyneladende interesse.   ret

Pligten blev fremlagt for disse kristne medarbejder at ophøje kristenhedens standard idet vor bekendelse besmykkes. De som giver sig selv til Guds arbejde bør nå højt; de bår aldrig række til en højere standard end den som de har til mål at nåd. De kan ikke sprede lys før de først har modtaget. Arbejdet der gøres for Kristus, må altid vare ved; derfor bør medarbejderen vide at han har Jesu ånd, og at han daglig lærer lektier i hans skole, som vil føres ud i det praktiske liv. Han helliger al sin magt til Jesus, hans arbejde vil bære Himlens præg. Han vil arbejde som Jesus arbejdede, med den sande ydmyghed, som er de elskelige nådegaver, en stort værdsat besmykke i Guds øjne.   ret

Vi beundrer alle ydmyghed. Vi holder af at se en mand som ikke værdsætter sine egne evner særlig højt, - en som kvier sig ved ansvar, ikke på grund af dovenskab, men fordi han føler værkets vigtighed, og hans egen uværdighed til at udføre det. Disse mænd kan man med sikkerhed opfordre. Så længe de gør Gud til deres styrke, vil de ikke forråde deres hellige betroelse.   ret

Nogle som føler sig i stand til at bære ansvar, ser ikke hen til Gud for visdom; de har nok i sig selv, og de overlades til at snuble og falde. Overalt kan der ses en tilbøjelighed at ønske det højeste sted, og søge efter overherredømme; og mange føler, når de ikke når deres mål, at deres store evner ikke værdsættes. Disse medarbejdere bebyrder menighederne. Det vil være en hjælp hvis de vil ophøre at arbejde for sagen; for de tror aldrig at de vår udvist de hensyn som de fortjener. Vi bliver dårlige over disse fordringsfulde mænd, som gennemtvinger deres egen dydigheder og udmærkelser over andres opmærksomhed, og som er mere end villige til at påtage sig ansvar som de ikke er i stand til at klare.   ret

De er masser af opåbninger i alle afdelinger af Guds sag, for dem som vil arbejde i den ydmyghed der karakteriserede Mesteren. Vi får kald om hjælp fra alle retninger. Prædikanter alene kan aldrig gøre dette arbejde. Der er en overflod af talenter i menigheden som burde kunne bruges. Der er mænd og kvinder som har evner, og som Gud vil accepterer som medarbejdere for hans sag; men de kvier sig ved ansvar under påskud for at ikke egne sig til arbejde. Damer som er i modtagelsesværelset kan samtale med forunderlig taktfølelse og alvor, og kvier sig mod at pege synderen til Guds Lam der bærer alverdens synd bort, og når de knæler i bøn, bede om at lys måtte skinne ind i sind og hjerte med disse dyrebare som Kristus døde for. Oh! Der er så meget arbejde for Gud og sjæle som efterlades ugjort fordi det er et kors, og fordi enhver søger sin egen fornøjelse, og arbejder for sin egen selviske interesse.   ret

Hvis de med talenter sløves af passivitet, vil prøve at hjælpe Guds Ånd, og gå til arbejdet, vil vi se meget mere udrettet. Indtrængende appeller for hjælp oprør deres hjerter; og svaret vil lyde: ”Vi vil gøre hvad vi kan i vor svaghed og uvidenhed, se til den store lære for visdom.” Vil dette ske midt blandt alle disse åbne døre, hvor der kan gøres noget nyttigt, vil mænd og kvinder med disse gribende anmodninger for hjælp sidde med foldede hænder, eller kun bruge disse hænder til selvisk arbejde til jordisk formål?   ret

”I er verdens lys,” sagde Jesus til sine disciple. Men hvor få er klar over deres egen kraft og indflydelse; og hvor få indser at de kan vær til hjælp og velsignelse for andre. De pakker deres talenter ind i servietter, og graver dem ned i jorden, og bilder sig selv ind at de har en anseelig ydmyghed. Men Himlens bøger vidner imod disse lediggængere, som dovne og onde tjenere, der synder så frygteligt imod Gud, ved at forsømme det arbejde han har givet dem at gøre. De vil ikke påstå at de er uegnede, skønt de himmelske skrifter åbenbarer deres klare forsømmelse, når disse skrifter åbnes.   ret

Uanset hvile talenter vi er betroet, er vi pålagt at bruge dem til Guds tjeneste, og ikke til at tjene Mammon. Satan viste Kristus al verdens glans i det mest tiltrækkende lys, gav dem en gave hvis han ville tilbede ham. Men Kristus sagde: »Vig bort, Satan! thi der står skrevet: »Du skal tilbede Herren din Gud og tjene ham alene.« Satan har større succes med mennesker. Verdens forlokkende fortryllelser, som han kan bringe på en måde der fængsler sanserne, fordunkler himlens dragen, når dette påskønnes, og de mister al fornemmelse for evige rigdome. De evner som Gud har betroet dem, at blive brugt til det yderste til hans ære, brges på selviske formål. Mennesker forvansker deres talenter så meget at de bruger dem til at ødelægge andre, og forgifter den moralske atmosfære. Heri er der en frygtelig gengældelsesstraf.   ret

De som skjuler deres talenter i jorden, kaster deres muligheder bort, for at få en stjernebesmykket krone. Indtil den endelige dom store afsløringer kommer, vil det aldrig være kendt hvor mange mænd og kvinder har gjort dette, ej heller hvor mange liv er gået ud i mørke fordi Gudsgivne talenter er blevet nedgravet i forretninger i stedet for tjene Giveren.   ret

Gud kalder på jer, kære brødre og søstre, at sætte evige ting højere. I skal ikke sætte verdens standard som mål, men Bibelen. I må ære jeres kræfter, som er blevet genløst til Gud, for en uendelig pris, og bruge dem på at frelse sjæle. »Hvad intet øje har set og intet øre hørt, og hvad der ikke er opkommet i noget menneskes hjerte, hvad Gud har beredt for dem, der elsker ham.« Jesus sagde til sine disciple: "jeg går bort for at gøre en plads rede for jer. Og når jeg er gået bort og har gjort en plads rede for jer, kommer jeg igen og tager jer til mig, for at hvor jeg er, dér skal også I være." Vi har et arbejde at udføre med at berede det hellige og skønne hjem som Jesus bereder for os. Vi bør ikke være til freds med at blot få dette hjem for os selv, men bør være interesserede, alvorlige og trofaste for at lede andre på livets vej, så de også kan sikre sig et hjem i de himmelske boliger.   ret

Ingen af os lever for sig selv, er Paulus’ vidnesbyrd. Jesu kærlighed i hjertet udtrykkes i livet. Bibelsandhed er af himmelsk oprindelse, og helliggører ham der modtager. Det forfiner smagen, forbedrer dømmekraften, og forædler karakteren. Johannes siger: I elskede, nu er vi Guds børn, og det er endnu ikke åbenbaret, hvad vi engang skal blive. Men vi ved, at når Han åbenbares, skal vi blive ham lige, thi vi skal se ham, som han er. Guds Sønner, medlemmer af den kongelige familie, bør af den himmelske Konge! Kan begrænsede mennesker få mere ære end dette? Alligevel ser verden ikke vort forhold til det guddommelige, de kender heller ikke vor styrkes kilde. De ved ikke at vi er Guds arvinger, og medarvinger sammen med Kristus til en evig arv. Vi kan arve alt. Vi kan få et hjem hvor der ikke længere vil være død, ej heller sorg ej heller sukke.   ret

Mennesker i Colorado kan være interesseret i mindedrift, som giver godt udbytte af sølv og guld. De kan bruge et helt liv på at sikre sig jordiske rigdomme; Men de dør, og forlader alt tilbage. De kan ikke tage en eneste dollar med sig, der beriger dem i det store på den anden side. Er disse mennesker vise? Er de ikke vanvittige, at lade dyrebare prøvetimer gå hen, uden at berede sig for det fremtidige liv? De som er kloge vil samle sig ”skatte i himlene, som ikke fordærves,” – ”og et godt fundament imod den kommende tid, at de måtte gribe fat i evigt liv.” Hvis vi sikre os varige rigdomme, så lad os begynde nu med at overføre vore rigdomme til den anden side, og vore hjerter vil være der hvor vor skat er.   ret

Lad enhver af os gå frivilligt ud at arbejde i Guds vingård, når Han kalder os. Vi kan ikke værdsætte de muligheder højt nok, som ligger uudviklet hen i hånd, hjerne og hjerte. Vi må gå ud for at arbejde. Herren vil bruge svage mennesker, såvel som menneskelig styrke. Det er renhed, sandhed og trofasthed, og kærlighed, som helliger arbejdet. Vi skal med hjerter fulde af kærlighed til Gud, ikke arbejde for menneskers ros, men for Mesterens ære og sjæles bedste. Hvis vi gør vort arbejde ivrigt, vil Kristi velsignelse lyde: ”Velgjort du gode og tro tjener,” og vil være hele vor løn.   ret

Jesus kommer I kraft og megen herlighed for at tage sit folk til sig. Er vore liv skjult sammen med Kristus i Gud? møder vi ham i fred? Gud give at vi, som udgjorde denne lille gruppe måtte mødes igen omkring den store hvide trone, og får vore karakterklæder vasket og gjort hvide i Lammets blod.   ret

Da mødet sluttede, bød vi vore venner forvel, og hestevognen tog os til toget, for at fortsætte vor rejse østpå.   ret