Dette er kun enkelte afsnnit af artiklen, i vilkårlig rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 9. oktober 1900

Forældrenes gerning, der betyder så meget, er overordentlig forsømt. Forældre, vågn op afjeres åndelige slummer og indse, at den første belæring, barnet skal modtage, skal det modtage af jer. I skal lære jeres små at kende Kristus. Dette må I gøre, før Satan sår sin sæd i hjerterne. Kristus kalder på børnene, og de skal føres til ham, idet de opdrages til at være flittige, renlige og ordentlige. Det er denne opdragelse, Kristus ønsker, de skal modtage.   ret

Der hviler et ve over de forældre, som ikke har lært deres børn at frygte Gud, men som har tilladt, at de voksede op uden disciplin og kontrol. I deres barndom fik de lov til at give udtryk for voldsom sindsbevægelse og egenrådighed og til at handle efter indskydelse, og den samme ånd bringer de ind i deres egne hjem. Deres karakter er behæftet med fejl og lidenskabelighed. Selv om de har antaget Kristus, har de ikke overvundet de lidenskaber, som fik lov til at herske i deres hjerter som børn. De tager følgerne af deres børneopdragelse med sig gennem hele deres religiøse liv. Det er overordentlig vanskeligt at fjerne det præg, Herrens plante således har fået; for som kvisten bøjes, formes træet. Hvis sådanne forældre antager sandheden, har de en hård kamp foran sig. Deres karakter skal forvandles; men hele deres religiøse erfaring bliver påvirket af den slappe disciplin, de var under tidligt i livet. Og deres børn kommer til at lide på grund af deres mangelfulde opdragelse; for deres fejl præger dem indtil tredje og fjerde led.   ret

Forældrenes forsømmelighed med at opdrage deres børn gør lærerens arbejde dobbelt hårdt. Børnene bærer præg af de uregerlige og utiltalende træk, deres forældre åbenbarer. Når de forsømmes hjemme, regner de skolens disciplin for tyrannisk og streng. Hvis sådanne børn ikke vogtes omhyggeligt, vil de smitte andre med deres udisciplinerede, misdannede karakter. De bedrager ved at fejlrepræsentere deres skole sager for deres forældre. De beklager sig over deres lærer og reglerne og forældrene tror deres udsagn frem for de kristne lærers, som i Gudsfrygt prøver at gøre deres pligt. Lærernes arbejde gøres meget vanskeligrer end det burde være, fordi forældre ikke har sandheden printet i deres hjerter. Det gode, som børn vil kunne modtage i skolen til at modvirke deres mangelfulde opdragelse hjemmefra, bliver undermineret af den sympati, forældrene viser over for deres forkerte handlinger.   ret

Skal forældre, som tror på Guds ord, fortsætte deres forkerte ledelse og styrke deres børn i deres onde tilbøjeligheder? Fædre og mødre, som bekender sig til sandheden for denne tid, skulle hellere komme til fornuft og ophøre med at tage del i dette og ikke længere fuldbyrde Satans planer ved at godtage deres uomvendte børns falske forklaringer. Lærerne har nok i at have børnenes indflydelse at kæmpe med uden også at skulle have forældrenes.   ret

afsn nr:2Barnet i hjemmet 22
afsn nr:6Barnet i hjemmet 267
afsn nr:8Barnet i hjemmet 315
afsn nr:9Barnet i hjemmet 315