Review and Herald d. 10. oktober 1882
Kristent arbejde
Gud arbejder med sit folks anstrengelser for sjæles frelse. Der er lige så meget brug for klog ledelse for at fremme Kristi sag, som at styre en hærs bevægelser. Der skal man tænke sig nøje om. Vi må ikke gå tilfældigt ind i Herrens arbejde, og forvente succes. ret
Mekanikere, advokater, købmænd folk af alle erhverv og professioner, uddanner sig selv til deres forretning, så de kan blive mestre i det. Bør Kristi efterfølgere være mindre forstandige? Skal de, når de efter deres bekendelse involverer sig i hans tjeneste, være uvidende om de veje og midler der skal bruges? Det at vinde evigt liv er over al jordiske hensyn. Når sjæle ledes til Jesus, må man kende til menneskenaturen og studere menneskesindet. Det kræver megen eftertænksomhed og ivrig bøn at vide hvordan man nærmer sig mænd og kvinder med de store emner der angår deres evige velfærd. ret
”Denne verdens børn er klogere i deres generation end lysets børn.” Forretningsfolk og politikere studerer belevenhed. Det er deres politik at gøre sig selv så tiltrækkende så muligt. De prøver at give deres taler og optræden sådan at de får størst mulig indflydelse over dem omkring dem. De bruger deres kundskaber og evner så dygtigt som muligt for at nå dette mål. Burde Kristi efterfølgere ikke vise den mindste visdom, på same måde, med et absolut vigtigere arbejde? Der er nogle personer som vil gennemgå al slags modgang, og overvinde alle forhindringer for at vinde sandheden. Men hvor mange flere kan glæde sig i dets lys, hvis dem der har taget imod det med al deres kraft for at vinde deres medmennesker! ret
Efter at sjæle er blevet omvendt til sandheden behøver de vagtsom opmærksomhed, hjælp og opmuntring. De bør ikke efterlades alene, og være bytte for Satans fristelser; de behøver at blive uddannet når det gælder deres pligter, og behandles venligt, følges op, besøges, og bede sammen med. Disse sjæle behøver føde til enhver til rette tid. ret
Uden den nødvendige hjælp, mister nogle modet og bliver stående på vejen, og overlades til ulvenes fortæring. Satan er på sporet af alle. Han sender sine agenter frem for at samle sjæle tilbage til sine rækker, som han har tabt. Der bør være flere fædre og mødre der tager disse nyomvendte ind til deres hjerter, og opmuntrer dem og beder for dem. ret
Forkyndelse er en mindre del af det arbejde der skal gøres for sjælenes frelse. Guds Ånd overbeviser syndere om sandheden, og han sætter dem i menighedens arme. Prædikanter kan gøre deres del, men de kan aldrig udrette det arbejde som menigheden bør gøre. Gud kræver at hans kirke sørger for dem som er unge i tro og erfaring, at tage med dem, ikke for at hygge sig med dem, men bede, tale ord med dem der er ”som æbler af guld i skåle af sølv.” ret
Vi behøver alle at studere karakter og væremåde, så vi ved hvordan vi kan behandle forskellige mennesker rigtigt, så vi bedst muligt kan bestræbe os til en korrekt forståelse af Guds ord, og til et sandt kristenliv. Vi bør læse bibelen med dem, og trække deres tankesind bort fra timelige ting hen til deres evige interesser. ret
Det er Guds børns pligt at være missionærere for ham, og blive bekendt med dem som behøver hjælp. Hvis nogen angribes hårdt af fristelser, bør hans sag tages nøje op og ledes klogt; for hans evige interesse står på spil, og deres ord og handlinger der arbejder for ham, kan være en smag af liv til liv eller af død til død. Ved tålmodigt og retsindigt arbejde, kan mange omstrejfende bringes tilbage til Kristi fold, mange tvivlere og vaklende kan bindes med stærke bånd til Kristus, og føres til at stole på Gud. ret
Oh, når der urettes et arbejde som dette, glæder hele den himmelske hær sig; for en dyrebar sjæl er blevet befriet fra Satans snare og frelst fra døden! Skal vi ikke arbejde forstandigt på sjæles frelse? Kristus har betalt med sit eget livs pris for dem; og skal hans efterfølgere spørge: ”Er jeg min broders vogter? Skal vi ikke arbejde i harmoni med Mesteren? ret
Der bør arbejdes på at interessere børnene i Guds ords store sandheder. Vore sabbatsskoler bør gøres meget tiltrækkende. Den offentlige skoler har de senere års stærkt forbedrede deres undervisningsmetoder. Forbilledlige lektier, billeder og tavler er brugt for at gøre vanskelige lektier klare for de unge tankesind. Ligeså mange nærværende sandheder gøres enkel og meget interessante for børns aktive tankesind. ret
Forældre som man ikke kan komme til på nogen anden måde, nås ofte gennem deres børn. Sabbatsskolelærerne kan instruere børnene i sandheden, og de vil for deres del, tage det med ind i hjemmekredsen. De undervisningsmetoder som har fået stor succes på det offentlige skoler, kan bruges med lignende resultater i sabbatsskolerne, og være middel til at bringe børn til Jesus og uddanne dem i bibelsandhed. Dette vil udrette langt mere godt end religiøse ophidselser af følelsesmæssig karakter som går lige så hurtigt som de kommer. ret
Alle Kristi efterfølgere bør værne om Hans kærlighed. Der er brug for mere tro i det arbejde som vi tror skal gøres før Kristi komme. Der bør være mere selvfornægtelse, selvopofrende arbejde i den rigtige retning. Det bør være et eftertænksomt og bønneligt studium hvordan man arbejder til bedste fordel. Der bør udvikles omhyggelige planer. Vel tilrettelagte og forstandige anstrengelser vil føre til gode resultater. ret
Bede- og sammenkomstmøder bør være de mest interessante samlinger der afholdes. Der bør lægges planer, og visdommen søges efter Gud, til at lede disse planer så de vil være interessante og tiltrækkende. Folk hungrer efter livets brød. Hvis de finder det ved bedemødet, vil de gå til det for at modtage det. Lange og kedelige taler og bønner hører ikke til nogen steder, og især ved sammenkomstmødet. De trætter englene såvel som folk der lytter til dem. Vore bønner bør være korte, og direkte til punktet. Lad Guds Ånd præge de tilbedendes hjerte, og det vil feje al formalitet og sløvhed bort. ret
I vor omgang som kristne, mister vi meget ved manglende forståelse for hinanden, af en manglende omgængelighed. Han som taler om uafhængighed, og lukker sig selv op for sig selv, udfylder ikke den stilling som Gud ønsker at han skal have. Vi er alle Guds børn, gensidig afhængig over for hinandens lykke. Guds og menneskehedens krav kalder på os. Det er den rette dannelse af vor naturs sociale elementer, som pådrager os vore brødres sympati, og gør os lykkelige når vi arbejder på andres velsignelse. Himlens lykke er i den rene kommunikation med hellige ting, det harmoniske sociale liv med salige engle, og med de genløste som har vasket deres klæder, og gjort dem hvide i Lammets blod. Vi kan ikke være lykkelige så længe vi ikke er indhyllet i interessen til os selv. Vi bør leve i denne verden for at vinde sjæle til Frelseren. Hvis vi sårer andre, sårer vi også os selv. Hvis vi velsigner andre, så velsigner vi også os selv; for indflydelse fra alle gode gerninger, spejles tilbage til vore egne hjerter. ret
Vi har pligt til at hjælpe hinanden. Det er ikke altid at vi kommer i kontakt med sociale kristne, dem som er elskeværdige og milde. Mange har ikke fået en god uddannelse, deres karakter er hyldet ind, de er hårde og krogede, og leder til at være knudrede på alle måder. Medens vi hjælper disse med at se og rette deres fejl, må vi være forsigtige med at ikke blive utålmodige og irritable over vore næstes fejl. Der er ubehagelige mennesker der bekender at være kristne, men den kristnes nådes skønhed vil forvandle dem, hvis de vil gå ihærdigt i gang med at opnå Hans sagtmodighed og venlighed som de følger, huske på at ”ingen af os lever for os selv.” ret
Kristi medarbejdere – hvilken ophøjet position! Herren kalder på medarbejdere til sin vingård. Vi bør være bange for at berøve Gud den tid han kræver af os; vi bør være bange på at bruge den til ørkesløshed eller til at besmykke kroppen, bruge de dyrebare timer som Gud har givet os til tåbelige formål, i stedet for at blive fortrolige med vore bibler, og hellige tid til bøn, arbejde for vore medmenneskers bedste, og hjælpe os selv og dem til fremtidens store begivenheder. ret
Mødre burger unødigt arbejde på klæder, som skal besmykke dem selv og deres børn. Det er vor pligt at iklæde os selv og vore børn pænt, uden unødige smykker, broderinger eller anden fremvisning, sørge for at de ikke opforstres i kærlighed til tøj, så vi vise sig som en ruin for dem, men hellere sørge for at opdyrke kristne nådegaver. Ingen af os kan undskyldes fra vore ansvar, og under ingen tilfælde kan vi står klar frem for Guds trone medmindre vi gør det arbejde som Mesteren har overladt til os at udføre. ret
Der ønskes missionærer for Gud, trofaste mænd og kvinder som ikke skulke fra ansvar. Klogt arbejde vil udrette gode resultater. Der er et virkeligt arbejde at udrette. Sandheden bør frembringes for folk på en omhyggelig måde af dem som forener sagtmodighed med visdom. Vi bør ikke holde os selv borte fra vore medmennesker; for deres sjæle er lige så dyrebare som vore egne. Vi kan bære lysene ind i vore hjem, bed i en blødgjort og underlagt ånd de uomvendte om at give deres hjerter til Kristus, vise Jesu bekendende efterfølgere, at der er højere mål for dem at nå, bed med dem når det virker rigtigt, og overbring dem denne tids særlige sandheder på omhyggelig måde. ret
Dem som gør lidt for andres sjæles frelse eller holder sig selv ret for Gud, vil kun vinde lille åndelig styrke. Vi behøver at bruge den styrke vi har til stadighed, så den kan vokse og udvikles. Ligesom sygdomme er resultatet af at de naturlige love overtrædes, ligesom er det åndelige forfald resultatet af fortsat overtrædelse af Guds lov. Vi må sætte os selv i tæt forbindelse med Himlen, og gennemføre Guds lovs principper i vore hverdagsliv, for at være åndeligt hele. Gud har givet sine tjener evner og talenter der skal bruges til hans ære, ikke for at ligge ubeskæftiget eller spildt. Han har givet dem lys og kundskab i hans vilje, der skal bringes videre til andre; og, når det bibringes andre, vil vi blive levende lyskanaler. Hvis vi ikke udøver vor åndelige styrke, bliver vi svage, ligesom kroppens lemmer bliver kraftesløse når den syge tvinges til lang passivitet. Det er brugen der giver kraft. ret
Intet vil give større åndelig styrke, eller mere sikker alvorlig vækst og dybe følelse, end at besøge og tjene den syge og modløse, og hjælpe dem til at se lyset og fæstne deres tro på Jesus. Der er pligter som nogle må gøre, ellers vil sjæle overlades til fortabelse. Kristne vil finde det som en velsignelse at gøre disse pligter, uanset hvor ubehagelige de måtte være. Kristus påtog sig den ubehagelige opgave på sig, at komme fra blivende renhed og uovertruffet herlighed til en bolig, en menneske blandt mennesker, i en verden forhærdet og formørket af kriminalitet, vold og syndighed. Dette gjorde Han for at frelse sjæle; og skal så dem der er genstand for en så forbavsende kærlighed og uforlignelig nedladenhed undskylde deres liv i selviskhed magelighed? skal de vælge deres eget behag, og følge deres egne tilbøjeligheder, og lade sjæle at gå tabt i mørke? ret
Gud ønsker bønnelige og trofaste medarbejdere, som vil så ved alle vande. Dem som arbejder sådan vil overraskes over at finde prøvelser, der straks bæres i Jesu navn og kraft, vil give troen en fasthed og nyt mod. På den ydmyge lydighedssti er sikkerhed og kraft, trøst og håb. Til sidst vil dem som ikke gør noget for Jesus gå glip af lønnen. Svage hænder vil ikke kunne klynge sig til den Mægtige, svage knæ vil ikke kunne støtte på modgangens dag. Kristne medarbejdere vil modtage den herlige pris, og høre det ”Velgjort, gode og tro tjener; gå ind til din herres glæde.” ret
afsn nr:1 | |
afsn nr:2 | |
afsn nr:3 | |
afsn nr:4 | |
afsn nr:5 | |
afsn nr:6 | |
afsn nr:7 | |
afsn nr:8 | |
afsn nr:9 | |
afsn nr:10 | |
afsn nr:11 | |
afsn nr:12 | |
afsn nr:13 | |
afsn nr:14 | |
afsn nr:15 | |
afsn nr:16 | |
afsn nr:17 | |
afsn nr:18 | |
afsn nr:19 | |
afsn nr:20 | |
afsn nr:21 | |