Dette er kun enkelte afsnnit af artiklen, i vilkårlig rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 11. oktober 1887

Hvis vort sind er åbent for Guds Ånds påvirkning, kan vi lære meget af de enkle og skønne ting i naturen. Jeg føler mig knuget i de myldrende byer, hvor øjet ikke har andet end huse at se på. Blomsterne har altid noget at lære os. Buskene og blomsterne opsamler det værdifulde i jorden og luften og bruger det til at frembringe de skønne knopper og blomster, som vi glæder os over, men de er vidner for Gud, og vi må tænke over, hvad det er, de lærer os.   ret

Netop på samme måde har Gud givet os de dyrebare forjættelser gennem sit ord. Skriften står os åben som Guds have, og dens løfter er som duftende blomster, der står i flor alle vegne i denne have. Gud henleder særlig vor opmærksomhed til dem, der har betydning for os. Gennem disse forjættelser kan vi lære Guds væsen at kende og læse om hans kærlighed til os. De er den grund, hvorpå vor tro hviler, en støtte og kraft for vor tro og vort håb, og ved dem skal vi fryde. vore sjæle i Gud og indånde Himmelens luft. Gennem sine vidunderlige forjættelser drager han fremtidens slør til side og lader os skimte de ting, han har beredt for dem, som elsker ham. .....   ret

Vi burde ikke betragte dem letsindigt eller ligegyldigt. Men ligesom vi ville betragte yndige blomster ..... og fryde vore sanser ved deres skønhed og duft, netop sådan burde vi tage Guds forjættelser frem, én for én, og undersøge dem nøje, fra alle sider tilegne os deres rigdom og lade os lindre, trøste, opmuntre og styrkes ved dem. Gud har sørget for al den trøst, sjælen behøver. Den passer for den venneløse, dem, som er ramt af fattigdom, for de rige, de syge, dem, som sørger alle kan de få den hjælp, de trænger til, hvis de vil se og gribe om løfterne i tro. Gud spreder velsignelser over hele vor sti for at gøre livets besværlige vej lysere, og vi vil gerne tage imod al denne trøst og disse beviser på Guds kærlighed med et taknemmeligt hjerte.   ret

Hvor dyrebare for dem, som mister deres kære i denne verden; er ikke deres tro på og håb om Guds løfter, som åbner døren til fremtidens udødelige liv for dem! Deres håb kan fæstne sig ved den usete virkelighed i den kommende verden. Kristus er opstået fra de døde som førstegrøden, Håbet og troen styrker sjælen til at drage gennem gravens mørke skygger i sikker tro på at opstå til evigt liv på opstandelsens morgen, Guds Paradis! De saliges hjem! Så skal alle tårer borttørres fra deres ansigt! Når Kristus kommer for anden gang, "underfuld i alle, der blev troende" (2Thess 1,10.) så skal døden opsluges i sejren, og der skal ikke mere findes sygdom eller sorg eller død! Vi har fået en rig forjættelse: "Salige er de, som tvætter deres klæder, for at de kan få adgang til livets træ og gennem portene gå ind i staden." Åb 22,14. Er ikke denne forjættelse rig og trøstende for dem, der elsker Gud?   ret

I Dusseldorf skiftede vi tog og blev nødt til at vente to timer på jernbanestationen. Her fik man lejlighed til at studere den menneskelige natur. Damerne kom ind, tog overtøjet af og betragtede så sig selv fra alle sider for at se, om deres påklædning var ulastelig. Derpå måtte de have lidt ekstra pudder på ansigtet. De dvælede længe foran spejlet for at ordne deres ydre klædedragt tilfredsstillende, så deres udseende kunne være det bedst mulige, når menneskers øjne så på dem. Jeg tænkte på Guds lov, det store moralske spejl, hvori synderen må betragte sig selv for at opdage manglerne i sin karakter. Hvis alle ville studere Guds lov, karakterens moralske målestok lige så flittigt og kritisk, som mange studerer deres ydre fremtræden ved hjælp af et spejl, og med det formål at rette og omdanne enhver brist i karakteren, hvilke forandlinger ville man så ikke med sikkerhed kunne vente at se. "Thi hvis nogen er ordets hører, men ikke dets gører, så ligner han en mand, der betragter sit eget ansigt i et spejl; når han har betragtet sig selv, går han bort og glemmer straks, hvordan han så ud." Jak. 1,23-24. .....   ret

Der er mange, der kommer til at se deres egne mangler, når de ser ind i Guds moralske spejl, hans lov, men de har hørt så mange gange, at "det eneste, der betyder noget, er at tro," ..... så når de har dristet sig til at se ind i spejlet, går de straks bort igen med alle deres fejl i behold og med disse ord: "Jesus har udrettet det hele for os." Disse er eksempler på den person, Jakob har tegnet for os manden, der ser sig selv og går bort og glemmer, hvad slags menneske han var. ..... Tro og gerninger er de to årer, man må bruge for at tvinge båden op mod verdslighedens, hovmodets og forfængelighedens strøm; og hvis man ikke benytter dem, vil båden drive med strømmen til fortabelse. Måtte Gud hjælpe os til at have omsorg for den indre prydelse, til at være lige så omhyggelige med at bringe hjertet i orden, som når vi ordner vort ydre.   ret