Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 13. oktober 1874

Kristi fristelse (fortsat)

”Bekendende kristne går til fester og fornøjelsesarrangementer som fornedrer Jesu Kristi religion. Det er umuligt for dem som finder fornøjelse i kirke sammenkomster, fester og utallige fornøjelsesarrangementer, at få den brændende kærlighed og hellige ærbødighed for Jesus. Hans advarsels og belærende ord har ikke vægt i deres sind. Hvis Kristus skulle komme ind i et selskab, der var optaget af deres leg og pjankede fornøjelser, ville hans stemmes højtidelige klang så lade sig høre i denne velsignelse: ”Fred være med dette hus”? Hvad ville mon så verdens Frelser synes om al denne munterhed og tåbelighed? ”   ret

Kristne og verden forener sig i et hjerte, en ånd ved disse festlige lejligheder. Sorgens menneske, som kendte til bedrøvelse, ville føle sig velkommen på disse fornøjelsessteder. Fornøjelses- og luksuselskere – tankeløse og vellystige – samles i disse værelser, og modens glitter og glans ses over alt. Smykker af guld og perlebelagte kors, som repræsenterer en korsfæstet Genløser besmykker deres personer. Men Den som disse meget dyrebare juveler repræsenterer føler sig ikke velkommen – ingen plads. Hans nærværelse vil være en begrænsning for deres munterhed, deres festlighed, og deres sensuelle fornøjelser, og ville minde dem om en forsømt pligt, og erindre dem om skjulte synder, som forårsagede denne sorgfulde ansigtsmine, og gjorde disse øjne så bedrøvelige og tårefyldte.   ret

Kristi tilstedeværelse vil tydeligvis være smertelig ved disse fornøjelsessamlinger. Ingen kunne tydeligvis indbyde ham dertil, for hans ansigt er mere sorgfuldt end menneskesønnerne er, på grund af de fornøjelser som får Gud ud af tankerne, og gør den brede vej attraktiv for synderen? Fortryllelsen af disse ophidsende scenerier forvansker fornuften, og ødelægger ærbødigheden for hellige ting. Prædikanter, som bekender at være Kristi repræsentanter, tager ofte ledelsen under disse letsindige selskabsfornøjelser. ”I er,” siger Kristus, ”verdens lys.” ”Således skal jeres lys skinne for menneskene, for at de må se jeres gode gerninger og prise jeres Fader, som er i Himlene.”   ret

På hvilken made skinner sandhedens lys fra det tankeløse, og fornøjelsessøgende selskab? Bekendende efterfølgere af Jesus Kristus som føjer sig i festligheder kan ikke få del i Kristus og hans lidelser. De har ingen fornemmelse af hans lidelser. De bekymrer sig ikke om at meditere over selvfornægtelse og opofrelse. De finder kun en lille interesse i at studere de bestemte punkter i Kristi liv og historie, hvori frelses plan hviler men efterligner det gamle Israel som spiste og drag, og rejste sig op og dansede. For at efterligne et mønster rigtigt, må vi studere dets opsætning nøje. I virkeligheden skal vi overvinde ligesom Kristus overvandt, så vi kan blande os med den blodvaskede forherligede gruppe foran Guds trone, det er af højeste betydning at vi bliver kendt med vor Genløsers liv og fornægter selvet ligesom Kristus. Vi må imødekomme fristelserne og overvinde forhindringerne, og ved slid og lidelse i Jesu navn overvinde som han overvandt.   ret

Kristi store prøvelse i ørkenen med hensyn til sult, skete for at give mennesker et eksempel på selvfornægtelse. Denne lange faste skulle overbevise mennesker om det syndige i de ting, som foregivne kristne tillader sig. Den sejr, som Kristus vandt i ørkenen, skulle vise mennesker det syndige i netop det, som de har mest glæde af. Menneskets frelse lå på vægtskålen og skulle afgøres gennem Kristi prøvelse i ørkenen. Hvis Kristus vandt sejr over det legemlige begær, så havde mennesket mulighed for at sejre. Hvis Satan vandt sejr ved sin spidsfindighed, blev mennesket bundet ved appetittens kraft i eftergivenhedens lænker, som det har moralsk kraft til at bryde. Kristi menneskelighed alene ville aldrig have klaret denne prøve, men hans guddommelige kraft kombineret med menneskelighed vindes en uendelig sejr for menneskets skyld. Vor repræsentant i denne sejr, oprejste menneskeheden på moralværdi-vægten hos Gud.   ret

Kristne mennesker, der forstår gudsfrygtens mysterium, som har et højt og helligt begreb om forsoningen, og som er klare over, at Kristus gennem sin lidelse i ørkenen vandt en sejr for dem, ville se en så stor modsætning mellem disse ting og menighedens fornøjelsessamlinger og udsvævende appetit, så de vil vende sig i væmmelse fra disse gildescenerier. Kristne ville vinde megen kraft ved ofte at sammenligne deres eget liv med det sande forbillede: Kristi liv. De mange sociale samlinger, fester og skovture der fister appetitten til ud svævelighed, og de fornøjelser, som fører til letsindighed og forglemmelse af Gud, kan ikke finde nogen godkendelse i Kristi, verdens Frelsers eksempel, den eneste sikre rettesnor for et menneske, hvis han vil sejre, som Kristus sejrede.   ret

Selvom Kristus vandt en uvurderlige sejr for menneskets skyld, ved at overvinde Satans fristelser i ørknen, vil denne sejer ikke gavne mennesket medmindre han ikke også vinder sejr for sin egen skyld.   ret

”Nu har mennesket et fortrin for Adam under sin kamp mod Satan; thi han har Adams erfaringer om ulydighed og hans følgende fald til advarsel om at sky hans eksempel. Mennesket har også Kristi eksempel ved sejren over det legemlige begær og Satans mangfoldige fristelser, og ved at overvinde den mægtige fjende på ethvert punkt og gå ud af striden som sejrherre. Hvis mennesket snubler og falder under Satans fristelser, er han uden undskyldning; for han har Adams ulydighed som en advarsel, og verdens Genløsers liv som et eksempel på lydighed og selvfornægtelse, og Kristi løfte at den, der sejrer, ham vil jeg lade sidde sammen med mig på min trone, ligesom også jeg har sejret og taget sæde hos min Fader på hans trone.”   ret

Ved såkaldte kristne samlinger kaster Satan en religiøs klædning over forlokkende fornøjelser og uhellige u hellige gilder, der giver dem et skin af hellighed, og manges samvittighed beroliges fordi der rejses så mange midler til at afholde menighedens omkostninger. Men de nægter give at Gud kærlighed; men de betaler af deres kærlighed til fornøjelser, og for at føje appetitten af selviskhed.   ret

Er det fordi der ikke er kraft i Kristi lektier om næstekærlighed, og i hans eksempel, og Guds nåde på hjertet får der mennesker til at ære Gud med deres midler, at der tilbageholdes så meget for at støtte menigheden? Den skade den fysiske, mentale og moralske helse leder ved disse fornøjelser og frådse rier er ikke så lille endda. Og på den endelige regnskabsdag vil de tabte sjæle blive vist frem, på grund af disse festlige og tåbelige scenerier.   ret

Det er en sørgelig kendsgerning at de hellige og evige betragtninger ikke har magt til at åbne bekendende Kristi efterfølgeres hjerter til at gøre frivillige ofre til at understøtte evangeliet, som de lokkende feststeder gør. Det er en sørgelig kendsgerning at disse bevæggrunde vil være fremherskende, medens de hellige og evige ting ikke har kraft til at påvirke hjertet til godgørenhedsarbejde.   ret

Moses plan i ørknen med at oprejse midler havde stor succes. Det var ikke nødvendigt at betvinge noget. Moses lavede ingen stor fest. Han indbød ikke folket til festlige optrin, dans og fornøjelser i almindelighed. Han indførte hverken lotterier eller noget af vanhelligende orden for at få midler til at rejse Guds tabernakel i ørknen. Gud påbød Moses at indbyde Israels børn til at komme med deres ofre. Moses skulle tage imod gaver fra enhver som gav frivilligt af sit hjerte. Disse frivillige ofre kom ind i stor overflod at Moses proklamerede at det var nok. De måtte standse med deres gaver; for de havde givet i overflod, mere end de kunne bruge.   ret

Satan fik held med sine fristelser over Kristi bekendende efterfølgere når det er at føje sig i fornøjelser og appetit. Iklædt som en lysets engel, vil han citere Skriften til at retfærdiggøre de fristelser som han sætter foran mennesker og føje appetitten, og med verdslige fornøjelse som passer det kødelige hjerte. Kristi bekendende efterfølgere er svage i moralsk kraft, og facineres af de lokkemidler som Satan kommer med til dem, og han vinder sejer. Hvordan ser Gud på menighederne som forsørges af sådanne midler? Kristus kan ikke acceptere disse gaver, fordi de ikke blev givet i deres kærlighed og helligelse til ham, men i deres tilbedelse af selvet. Men det som mange ikke vil gøre af kærlighed til Kristus, vil de gøre af kærlighed til sart luksus, tilfredsstille appetitten, og af kærlighed til verdslige fornøjelser der behager det kødelige hjerter.
(fortsættes)   ret