Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 13. oktober 1885

Rejsenoter. Basel, Schweiz

Vi ankom til dette sted morgnen den 3. sep, og tog straks til kontoret for Les Signes des Temps . Her, såvel som i England, mødte vi gamle venner, som vi ikke har set i årevis. Vi er meget glade for placeringen af forlagshuset. Selvom det er tæt nok på bymidten for alle forretningstjenesterne, så er det også fri for larm og forvirring. Bygningen vender mod syd, og er direkte overfor sytten tønder land land af regeringen, indesluttet af træer. Lige over for dette er der bygninger, og så er der små bakker med deres spændstige figentræer, grønne marker, og opdyrkede lande. Og bag alt dette rejser der sig høje bjerge, der danner en fin baggrund for det smukke sceneri. Efter min mening, kan en smukkere placering ikke findes.   ret

Bygningen virker til at være kontrueret efter fornuftig økonomi. Det er ikke god økonomi at se hvor billigt bygninger kan bygges, men at alt bliver holdbart, og ikke kun for at se flot ud. Den faste bygningskontruktion, viser vigtigheden af det budskab der føres ud fra den. Der er love som tvinger folk til at bygge deres huse så de er sunde og sikre for beboerne. Bygningstilsynet fører nøje tilsyn med nyopførte bygninger. Murene må konstrueres så fugtigheden ikke bringer livet i fare. Hvis der bor arbejdsfolk i boligen, skal gulvet være mere end halvanden fod over jorden. For at sikre sig mod brandulykker, skal murene være af mursten eller sten; og kakkelovene må bygges ind i muren, eller være fire fod fra andre træværker, med sten eller fliser derunder.   ret

Basel by var et vigtigt sted for protestantiske reformatorere. De store sneklædte bakker i Schweiz var blandt de første der kastede morgenlys, og annoncerede reformationens opkomst. Og Basel var et af de punkter hvorfra morgensolens stråler kom, og som de spredte sig over landene omkring. Tidligt i det sekstende århundrede blev der nedsat et lille råd af købstadskarakter i Basel. Man frygtede en borgerkrig, folk gennemgik natten med vågen. Byens myndigheder prøvede forgæves at forlige papisterne og reformatorerne halvvejs. Reformatortorerne fordømte messerne, og papisterne krævede at de fortsatte. Tolvhundrede folk som sympatiserede med lutheranerne insisterede på at det ikke længere skulle udskydes. De mødte op en aften med fakler, og sagde til vakkelmodige senator: ”Hvad du ikke har kunne gøre i tre år, vil vi gøre på en time.” Så begyndte de deres arbejde med at nedbryde billeder, og begå andre voldsomme handlinger. Til dette sagde Erasmus meget klogt: ”Jeg er meget overrasket over at de ikke kan udføre mirakler for at redde sig selv; tidligere reagerede helgener kraftigere, uden at blive så krænkede som I er.” Således blev reformationen åbnet op Schweiz, midt i et hæftigt røre, og Basel blev hovedkvarteret. Det blev universitetssædet, og det bedste sted for dets elever. Der har også været mange trykkerier. Her fik Zwingli sin første uddannelse; her udgav Erasmus det Nye Testamente, som han oversatte fra originalt græsk til latin; her gjorde Frobenius trykkeren berømt, og udgav Luthers skrifter, og spredte dem i en kort periode i Frankrig, Spanien, Italien og England; og her tilbragte John Fox også en del af hans eksil, med at få trykt nogle af hans bøger. Han var plaget af fattigdom og forfølgelse, og vi mente at han vandrede hid og did i de omliggende højde steder, som sagde med tanke på de tidligere eksiler: ”Vi sad ned, ja, vi græd, da vi erindrede Zion,” medens han udgav det første afsnit af ”Martyrernes bog”.   ret

Da vi spå på vor presse, så blade komme ud med lyset for denne tids sandhed, kunne vi kun tænke hvor større vanskeligheder det var, end vi havde, den gang da bibelsandheden blev forsvaret. Alt måtte gøres i hemmelighed, ellers ville deres arbejde udslette og deres liv komme i fare. Nu leder det til at vejen er beredt for sandheden, og få frem efter som hvordan en lampe brænder. Bibelstandarden oprejses, og de samme ord som faldt fra de første reformatoreres læber, gentages. Bibelen og Bibelen alene, er grundlaget for vor tro.   ret

Vort forlagshus blev efter Guds forsyn, placeret på dette hellige sted. Vi kunne ikke ønske en bedre placering for at publicere sandheden på forskellige sprog. Schweiz er en lille republik, og alt hvad der kommer herfra ser man ikke så fortænksomt på, end hvis det skulle komme fra andre lande. Her tales der tre sprog: fransk, tysk og italiensk; derfor er det et godt sted for at udgive publikationer i disse sprog. Her begyndte arbejdet ganske småt, og vil fremføres til herlig fuldendelse. Der er hundredvis store byer som endnu er blevet indtaget af en levende forkynder; men de tavse budskaber har udøvet deres indflydelse, og nu kommer spørgsmålet: Skal disse marker indtages? skal de dette, er der brug for flere midler. Så længe der ikke er nogen velhavende mænd som har antaget sandheden i Europa; men vi håber på at nogen vil; for vi kan ikke se hvordan nådes- og advarselsbudskabet gives, medmindre noget af den rigdom Gud har betroet mennesker, bliver helliget dette værk. Vi behøver mere tro og gennemsyret af Mesterarbejderens Ånd, så vi kan adlyde hans ordrer. Hvis vi forbliver ydmyge, sagtmodige og beskedne, lærer dagligt i Kristi skole, vil vi ikke undlade at gøre hans vilje. Vi skal knytte os selv til al visdoms og kraft kilde. Vi ønsker ydmyghedens enkelthed, tillidsfulde tro, tro at Gud vil gøre præcis som han har lovet. Når vi beder om at Herren må fremskynde sit værk, må vi arbejde på at udvide vore evner og midler og fremkalde et svar på vore bønner. Vi må arbejde som om vi så præcis vor hjælp kommer. ”Tro at i modtager de ting I beder for, og I skal få dem.” Først kommer troen derefter sikkerheden. Vi må bede mere alvorligt og handle mere energisk.   ret

Mine følelser kan ikke beskrives når jeg ser på disse store byer, hvor en levende prædikant ikke gør noget. Jeg spørger: Hvorfor går værket så langsomt frem? Det er af mangel på medarbejdere og mangle på midler. Hvor er Herrens forvaltere? Hvad gør de? Lad vore brødre og søstre i Amerika drage nær til Gud, og oprøre de gaver som de har. Lad dem som har mulighed for at få kendskab til vor tros fornuftsgrunde nu bruge denne kundskab til et formål.   ret

Græsplænen foran dette kontor, vi har talt om, har den schweiziske regering reserveret til soldater, visse tider om året. Siden vi har været her, har der været hundredvis på pladsen næsten hver dag til at træne, så de er klar hvis der bliver brug for dem. Vi er taknemmelige over at der gøres noget for at oplære unge mænd og kvinder, så de går frem som Jesu Kristi soldater, og fører krig imod sandhedens fjender. Men vi beklager at der gøres for lidt, og at der kun er begrænsede midler. Vore prædikanter må gøre mere end at forkynde. De må blive opdragsmænd, så de gennem deres arbejde kan oprejses til at indtage missionsmarken.   ret

Guds folk er ikke halvt så vågne. En sløvhed synes at lamme deres sanser. Brødre og søstre, læg jeres kærlighed til selvet til side, jeres hang til magelighed og klæder, og lad jeres bidrag flyde ind i kassen. Vi vil hver især snart stå frem for hele jordens dommer, og besvare de handlinger der gøres i legemet. Så må alle aflægge regnskab for det gode som de kunne have gjort, men ikke gør fordi de ikke er så tæt forbundet med Gud, at de vil kunne kende hans vilje og forstå hans krav til dem. Enhver dollar står indskrevet i Guds fortegnelsesbog, som er brugt på selvtilfredsstillelse. De midler der bruges er Herrens, og du har gjort selvet til afgud, og forsømt dine medmenneskers sjæle, som Kristus døde for. Hvis de penge der bruges på foranderlige klædeskikke og besmykkelser, var gået over i Guds pengekasse, kunne der være bygget bedehuse, sale kunne lejes til missionsformål, og hvor der nu er en missionær i marken, kunne der have været et hundrede. Hvem skal aflægge regnskab for fondenes store mangel. Mange af vore amerikanske venner har arbejdet ædelt og villigt for at fremme sandheden i Europa. Men der er stadig et stort arbejde at gøre. Mange som har givet frit kunne gøre mere, og andre burde komme frem og bære deres del af byrden. Nu er det tid hvor huse og lande bør konverteres til missions-fonde. Mennesker skal uddannes og disciplineres. Vi er foruroliget over at der gøres så lidt, skønt vi har et verdensomspændende budskab, og alle tings ende er nær. Kristus kommer snart i himlens skyer, for at belønne enhver efter hvordan hans gerninger har været. Til dem vil der siges: ”I har gjort hvad I kunne.”   ret

Den schweiziske konferense begyndte en uge efter at vi kom til Basel. Ved denne og det generelle europæiske rådsmøde, som begyndte en uge senere, og stadig er i session, skal vi omtale næste gang.   ret