Review and Herald d. 14. oktober 1890
Kristus ‘fremstillede sig selv som Den, profeterne henviste til, og sagde især: “Om mig har de skrevet.” Han kom for at repræsentere Faderen; han var hans herligheds glans, hans væsens udtrykte billede. Han var emnet i alle de lektier, som han gav sine disciple, det tema, deres opmærksomhed skulle rettes imod. Han var det store midtpunkt i alt, og tro på ham skulle bringe evigt liv til alle, som ville tage imod ham. Da han præsenterede dem for berømte personer, var det ganske enkelt for at give dem et indtryk af den kendsgerning, at han var større end alle jordens vise og store mænd. Han søgte at få dem til at forstå betydningen af den jødiske menigheds ritualer, og idet deres sløve fatteevne blev mere og mere oplyst, gav ham dem det indtryk, at han var ophavsmanden til og hovedbestanddelen af al sandhed. Den jødiske menigheds forbilleder og ritualer var alle knyttet til ham; han var hele systemets herlighed. Alt, som var tiltrækkende, enten i naturen eller åbenbaringen, blev fundet i ham; han var det altopslugende tema hos patriarker og profeter, den første og den sidste, alle tings Alfa og Omega. ret
| afsn nr: | Sabbatsskolelektier, Lys i mørke, 2.kv 2002. s. 18 |