Review and Herald d. 15. oktober 1901
Guds hjælpende hånd.
Ved Guds store lov, er menneskene bundet til sine medmennesker. Som svar til den lovkyndige: ”Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sæl, og med hele din styrke, og din næste som dig selv,” sagde Kristus, ”Du har svaret rigtigt: gør dette, og du skal leve.” ret
I disse få ord findes betingelsen for opnåelsen af evigt liv. Sand gudsfrygt måles ved det arbejde, der bliver gjort. Bekendelse betyder intet; stilling betyder intet; en karakter, der er lig Kristi karakter, er det bevis, vi skal bære om, at Gud har sendt sin Søn til verden. De, som bekender sig til at være kristne, men som ikke handler, som Kristus ville gøre, hvis de var i hans sted, skader Guds værk meget. De giver et forkert billede af deres Frelser og står under den forkerte fane. ret
Den, i hvis hjerte Kristus bor, vil fremvise for verden Kristi kærlighed til menneskene. Han er Guds hjælper. Den åndelige sundheds kraft vil gennemstrømme hele hans væsen, idet han modtager af Kristi nåde for at meddele andre deraf. Dette er sandt missionsarbejde. Det vil læge det sår, som er tildelt den menneskelige natur, der er bleven bragt ud af orden af den engang skærmende kerub, som formedelst selvophøjelse tabte sin høje stilling af syne og optog kampen mod Gud og menneskene. Ved sin træskhed ledte han menneskene i fordærvelse, og det kostede Guds søn livet for at frikøbe dem. Kristus gav sit liv for at frelse syndere. Han er menneskenes lys og liv. Han kom som den mægtige læge, den store lægemissionær, for at læge de sår, som synden havde tilføjet menneskeslægten. Hans mægtige, helbredende kraft strømmer ind i sjælen og meddeler den ny åndelig føde. ret
Ren og ubesmittet religion er ikke en følelse, men en udfoldelse af kærlighedens og barmhjertighedens gerninger. En sådan religion er nødvendig, hvis man skal eje sundhed og lykke. Den trænger ind i sjælens besmittede tempel, og med en svøbe driver den de syndige snyltegæster ud. Idet den tager tronen i besiddelse, helliger den alt ved sin nærværelse og oplyser hjertet med de klare stråler fra retfærdighedens sol. Den åbner sjælens vinduer mod himmelen og lader Guds kærligheds solskin slippe ind. Den bringer med sig stilhed og ro, fysisk, mental og moralsk styrke vokser thi himlens atmosfære fylder sjælen med liv og virksomhed. Kristus, herlighedens håb, får sin skikkelse i det indre. ret
Gud forlanger nu af os, at vi ved et gudfrygtigt og fromt liv skal vise, at vi er oplyste af det guddommelige lys. Når de, der er forbundne med Guds tjeneste, gør Jesus til midtpunktet i alt og sætter hele deres håb til ham, vil man mærke en forandring i deres opførsel. De vil lære at elske Gud over alle ting og deres næste som sig selv og derved komme i en stilling, hvor de kan virke med held. ret
Evangeliet er et godt budskab om stor glæde. Dets forjættelser meddeler sjælen lys, der stråler ud i verden. Derfor siger Kristus til dem, som har annammet evangeliet: "lader så eders lys skinne for menneskene, at de ser eders gode gjerninger og ærer eders fader, som er i himlene." ret
Desuden illustrer han et kristenlivs levende virkelighed, ved at halve saltets frelse. ”I er jordens salt”, siger han; ”men hvis saltet har mistet sin smag, hvorved skal det så saltes?” Alvorligt spørgsmål! Hvis sandhedens frelsende principper ikke eksemplificeres af bekendende kristne, hvilken gav skal verden så have af deres liv? Når saltet har mistet sin smag, ”er det derfor til ingen nytte, men til at kastes ud, og blive trådt under fode af mennesker.” Når kristne ikke åbenbarer Kristus, hvilken værdi er de da af? ER de så ikke som smagsløs salt, ”der gavner intet”? Men når de åbenbarer frelsende sandheder i deres liv så overlades stakkels syndsforhærdede sjæle ikke til at gå til i fordærv. Gud gerninger kan ses; for retfærdighedens levende principper kan ikke skjules. Evangeliet udvirket er som salt der indeholder al sin smag. Det er en kraftfuldt til sjælefrelse. ret
Kristus indregnede værdien af lydighed, idet han siger: ”Tro ikke, at jeg er kommen for at ned bryde loven eller profeterne; jeg er ikke kommen for at nedbryde, men for at fuldkomme Thi sandelig siger jeg Eder: før himmelen og jorden forgår, skal end ikke det mindste bogstav eller en tøddel af loven forgå før det er sket alt sammen. Derfor: Den, der bryder et af de mindste blandt disse bud og lærer menneskene således, han skal kaldes den mindste i Himmeriget; men den, der holder dem og lærer andre dem, han skal kaldes stor i Himmeriget.” Er det ikke bedst for os at holde budene, så at Gud kan åbenbare Sin kraft, igennem os? Hvis hele Guds folk var lydige mod Hans lov, ville de faktisk være lys i verden. ret
Guds forjættelser til de lydige tjenere, glæder den ydmyge, sønderbrudte sjæl. Retfærdighedens sols klare lys udstråler fra den sande kristens liv. Hvis menneskene vilde blive Guds hjælpere og i kærlighedens og medlidenhedens ånd søge at opløfte de underkuede og faldne og redde dem, som går fortabelsen i møde, så vilde Herrens herlighed slutte til efter dem. De ville ikke sende tusinder af mile bort efter et menneske for at lære, hvad deres pligt er. De vilde kalde, og herren skulde svare: "Her er jeg." de vilde henvende sig til den, der er ved deres side, han, som har sagt: "Se, jeg er med eder alle dage indtil verdens ende." Evangeliets sendebud 695/01 ret
Se, tørstige og forvildede sjæle! Kan I ikke se livets kilde, åbnes for den trætte, udslidte rejsende? Kan I ikke høre Barmhjertighedens stemme, idet hun vinker til dig og siger: ”Halløj, enhver som tørster, kom I til vandene;’ ’dem som vil, lad ham tage frit af livets vand”? Vandene af denne kilde indeholder medicinsk ingredienser som vil helbrede både åndelige og fysiske sygdomme. Drik dybt fra kilden åbnet for Judæa og Jerusalem. Så kan du tage det opfriskende bæger til indtørrende og svimlende sjæle. ret
Kristus sagde om Sit værk: "Den herre Herrens Ånd er over mig, fordi han salvede mig; han sendte mig med glædesbud til ydmyge, med lægedom for sønderbrudte hjerter, for at udråbe frihed for fanger og udgang for dem, som er bundet, udråbe et nådeår fra Herren, en hævnens dag fra vor Gud, for at trøste alle, som sørger." Bemærk, at du ikke blot skal trøste de få som du gerne vil gøre noget for, men alle som sørger, alle som henvender sig til dig efter hjælp og lindring; og mere, du skal søge efter den trængende. Job siger: ”Jeg var de fattiges fader, udreded den mig ukendtes sag.” Han ventede ikke på at blive tilskyndet, og så vende bort og sige: ”Jeg vil ikke hælpe ham.” ret
"Give dem, som sørger i Zion, højtidspragt for sørgedragt, for sørgeklædning glædens olie; lovsang for modløst sind. Man kalder dem retfærds ege, Herrens plantning til hans ære.” ret
Vågn op, vågn op mine brødre og søstre. I må gøre det arbejde, som Kristus gjorde, da han var på denne jord. Husk på, at I kan handle som Guds hjælpende hånd ved at åbne fængslets døre for dem, som er bundet. Vidunderligt er det arbejde, som Gud ønsker at udføre gennem sine tjenere, så hans navn konstant kan herliggøres. Han venter på at arbejde gennem sit folk. De, som er villige til at blive brugt, vil få en rig erfaring, en erfaring fuld af Guds herlighed. ret
Om dem, der vil være hans hjælpere, siger Herren: "I skal kaldes Herrens præster, man skal kalde eder vor Guds tjenere; i skal æde hedningernes gods, og indtræde i deres herlighed. I stedet for beskæmmelse skal i have tvefold ære, og i stedet for skændsel skal jubel vorde eders lod; derfor skal i få en dobbelt arvelod i eders land; i skal have evig glæde. Thi jeg, Herren, elsker ret og hader uretfærdigheds rov; og jeg vil trolig give dem deres løn og gøre en evig pagt med dem. Og man skal kende deres sæd blandt hedningerne og deres afkom midt iblandt folkene, alle, som ser dem, skal kende dem, at de er den sæd, som Herren har velsignet." Es 61,6-9. " Din ret skal folkene skue og alle konger din ære. Et nyt navn giver man dig, som Herrens mund skal nævne. Og du bliver en dejlig krone i Herrens hånd, et kongeligt hovedbind i hånden på din Gud." ret
Skal ikke vi forsøge at udvise al den godhed og forbarmelse, vi muligvis kan, i vort liv? ret
afsn nr:1 | |
afsn nr:2 | Sabbatsskolelektier, Lys i mørke, 1.kv 2000. s. 39 |
afsn nr:3 | Evangeliets sendebud 695/01 |
afsn nr:4 | Budskaber til de unge 79 |
afsn nr:5 | Evangeliets sendebud 695/01 |
afsn nr:6 | Evangeliets sendebud 695/01 |
afsn nr:7 | |
afsn nr:8 | |
afsn nr:9 | |
afsn nr:10 | |
afsn nr:11 | |
afsn nr:12 | |
afsn nr:13 | Sabbatsskolelektier, Lys i mørke, 4.kv 2001. s. 48 |
afsn nr:14 | Evangeliets sendebud 695/01 |
afsn nr:15 | Evangeliets sendebud 695/01 |