Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 15. oktober 1908

Accepteret i den elskede

”Fra Paulus, Kristi Jesu apostel ved Guds vilje. Til de hellige, som bor i Efesos, de troende i Kristus Jesus. Nåde være med jer og fred fra Gud, vores Fader, og Herren Jesus Kristus!“ (Ef 1,1-2).   ret

”Nåde være med jer.“ Vi kan takke Guds frie nåde for alt. Ved pagtens nåde blev vi Guds børn. Ved Frelserens nåde er vi løskøbt, genfødt og indsat som arvinger med Kristus. Gud elskede os ikke, fordi vi først elskede ham; men ”mens vi endnu var syndere“ (Rom 5,8) døde Kristus for os og sørgede fuldt og helt for vores frelse. Selvom vi, ved vores ulydighed, har fortjent Guds utilfredshed og fordømmelse, har han ikke overladt os til at bekæmpe fjendens magt. Himmelske engle kæmper vores kampe for os, og sammen med dem kan vi sejre over det ondes magt.   ret

Hvis ikke vi var faldet, havde vi aldrig behøvet at kende betydningen af ordet ”nåde“. Gud elsker de syndfrie engle, som tjener ham og adlyder hans bud; men han er dem ikke nådig. Disse himmelske væsner kender intet til nåden; de har aldrig haft behov for den, for de har aldrig syndet. Nåde er en egenskab ved Gud, som han udviser overfor uværdige mennesker. Vi søger den ikke selv, men den blev udsendt med det formål at opsøge os.   ret

Gud fryder sig over at skænke nåde til alle, som hungrer efter den, ikke fordi vi har fortjent den, men fordi vi intet kan gøre for at fortjene den. Vores behov er forudsætningen for, at vi kan være sikre på at modtage gaven.   ret

”Og fred fra Gud, vores Fader, og Herren Jesus Kristus!“ Ethvert menneske oplever det, der tales om hos Esajas, når han siger: ”Men de ugudelige er som det oprørte hav, der ikke kan falde til ro … De gudløse har ikke fred, siger min Gud“ (Es 57,20-21). Synden har ødelagt freden. Så længe selvet råder, kan vi ikke finde hvile. Ingen menneskelig magt kan kontrollere hjertets dominerende lidenskaber. Vi er lige så hjælpeløse i denne henseende, som disciplene var det imod den rasende storm. Men han, som stillede stormen på Galilæa sø, har talt fred til hver menneskesjæl. Hvor voldsom stormen end er, vil enhver, der vender sig til Jesus og råber ”Herre frels os,“ blive udfriet. Hans nåde, som forliger sjælen med Gud, stilner de menneskelige lidenskabers storm, og i hans kærlighed kan hjertet finde hvile. ”Han fik stormen til at stilne, og havets bølger lagde sig; de blev glade, fordi det faldt til ro, og han førte dem til den havn, de ønskede“ (Sl 107, 29-30). ”Da vi nu er blevet gjort retfærdige af tro, har vi fred med Gud ved vores Herre Jesus Kristus“ (Rom 5,1). ”Retfærdighed skaber fred, retfærdighed bringer ro og tryghed til evig tid“   ret

Enhver, som indvilliger i at opgive synden og åbne sit hjerte for Guds kærlighed, får del i den himmelske fred. Der findes intet andet grundlag for fred end dette. Når Kristi nåde modtages i hjertet, undertrykkes fjendskab; den dulmer strid og fylder sjælen med kærlighed. Den, som har fred med Gud og sin næste, kan ikke være elendig. Misundelse vil ikke være at finde i hans hjerte; onde tanker kan ikke finde plads der; had kan ikke eksistere. Det hjerte, som er i harmoni med Gud, får del i den himmelske fred og vil øve en velsignet indflydelse på sine omgivelser. Fredens ånd vil lægge sig som dug på hjerter, som er trætte og ængstelige.   ret

Kristi efterfølgere sendes ud i verden med et budskab om fred. Enhver der ved et stille og helligt liv åbenbarer Guds kærlighed; enhver, der i ord eller gerning er årsag til, at en anden forkaster synden og overgiver sig til Gud, er en fredsstifter.   ret

Og ”salige er de, som stifter fred, for de skal kaldes Guds børn“ (Matt 5,9). Fredens ånd er et tegn på, at de har forbindelse med himlen. Kristi vellugt omgiver dem. Duften fra deres liv, skønheden i deres karakter afslører for verden, at de er Guds børn. Mennesker forstår, at de har været sammen med Jesus. ”Enhver, som elsker, er født af Gud“ (1 Joh 4,7). ”Den, der ikke har Kristi ånd, hører ikke ham til“ (Rom 8,9); men ”alle, som drives af Guds ånd, er Guds børn“ (Rom 8,14).   ret

”Lovet være Gud, vores Herre Jesu Kristi fader,“ siger apostlen videre, ”som I Kristus har velsignet os med al himlens åndelige velsignelse“ (Ef 1,3). Hvad mere har vi behov for, som ikke allerede er inkluderet i hans nåderige og overvældende forsyn? Gennem Kristi fortjeneste velsignes vi med al himlens åndelige velsignelse i Kristus. Det er vores privilegium at nærme os Gud, at indånde atmosfæren omkring ham. Hvis vi holder os til det tarvelige, billige og lystbetonede, som hører denne jord til, vil Satan kaste sin skygge over vores liv, så vi ikke får øjnene op for velsignelsen i Guds løfter og forsikringer, og derfor ikke styrkes i vores åndelige liv. Kun når vi forbliver i Kristi nærhed, kan vi modtage fred, frihed, mod og kraft.   ret

”For før verden blev grundlagt, har Gud i ham udvalgt os til at stå hellige og uden fejl for hans ansigt i kærlighed“ (Ef 1,4). Der kan ikke herske nogen tvivl her, medmindre man er opsat på at lukke øjnene for det. Vi skal stå hellige og uden fejl for hans ansigt i kærlighed. Betingelsen for, at vi kan modtage større nåde er, at vi forbedrer det lys, vi allerede har. Hvis vi ønsker at finde, skal vi fortsætte med at søge; hvis vi ønsker at få, må vi bede om det; hvis døren skal åbnes, må vi banke på.   ret

”Gud udvalgte jer som en førstegrøde til frelse ved Åndens helligelse og ved tro på sandheden“ (2 Tess 2,13). I denne tekst åbenbares to midler til menneskers frelse – den guddommelige indflydelse, og den stærke, levende tro hos de, der følger Kristus. Det er igennem åndens helliggørelse og tro på sandheden, at vi bliver en del af Guds arbejdsstyrke. Gud venter på, at hans menighed vil samarbejde med ham. Han har ikke tænkt sig at lægge yderligere kraft i sit budskab til os; han har allerede gjort en stor indsat for at inspirere sit ord. Jesu blod, Helligånden og Guds ord tilhører os. Det synlige resultat af himlens forsyn står for os; og det er op til os at tage imod løfterne og gå ind i arbejdet sammen med ham.   ret

Helliggørelse opnås ikke på en dag eller på et år, men er en livslang proces. Kampen for at overvinde selvet, for at nå himlens hellighed er en livslang kamp. Uden en kontinuerlig indsats og aktivitet sker der ingen udvikling i det åndelige liv, ingen opnåelse af sejrskronen.   ret

Paulus’ helliggørelse var resultatet af hans kamp med selvet. Han sagde ”hver dag dør jeg“ (1 Kor 15,31). Hans vilje og hans ønsker var hver eneste dag i konflikt med pligten og Guds vilje. I stedet for at følge sine tilbøjeligheder gjorde han dog Guds vilje, hvor meget det end stred imod hans egen natur.   ret

Gud leder sit folk skridt for skridt. Kristenlivet er en daglig kamp og fremmarch. Der er ingen våbenhvile i denne krig; der må ydes en vedvarende indsats. Det er ved uophørlige bestræbelser, at vi bevarer sejren over Satans fristelser. Kristen retskaffenhed må søges med ubøjelig energi og bevares med beslutsomhed.   ret

Der er en ny kristen videnskab, der skal mestres – en videnskab, der er langt dybere, bredere og højere end nogen menneskelig videnskab. Tanken må opdrages, uddannes, oplæres; for vi skal tjene Gud på måder, som ikke er i harmoni med vores medfødte tilbøjeligheder. Der findes nedarvede og tillærte tilbøjeligheder til det onde, som må overvindes. Vores hjerter må uddannes til at forblive urokkelige i Gud. Vi må danne tankemønstre, som sætter os i stand til at modstå fristelse. Ved et liv i hellig stræben og fastholdelse af det rigtige, skal Guds børn besegle deres skæbne.   ret

Gud har ”forudbestemt os barnekår hos sig ved Jesus Kristus til lov og pris for hans nådes herlighed, som han har skænket os i sin elskede søn“ (Ef 1,5-6).   ret

De ord, der blev sagt til Jesus ved Jordan, gælder også menneskeheden. Gud talte til Jesus som vores repræsentant. Selv med alle vores synder og svagheder kastes vi ikke bort som værdiløse. ”Han har skænket os sin elskede søn.“ Den herlighed, der hvilede på Kristus, er et pant på Guds kærlighed til os. Det lærer os om bønnens magt – hvordan den menneskelige røst kan nå Guds øre og vores bønner blive modtaget ved Guds trone. Ved synden blev jorden afskåret fra himlen, og vi mistede forbindelsen til Gud; men Jesus har forbundet jord og himmel igen med sin herligheds hvælving. Hans kærlighed har omsluttet menneskeheden og rækker til himlen. Det lys, der faldt fra himlens åbne sluser ned over vores frelsers hoved, vil også falde på os, når vi beder om hjælp til at modstå fristelse. Den røst, som talte til Jesus, siger til enhver som tror, ”du er mit elskede barn, i dig har jeg fundet velbehag.“   ret

”Mine kære, vi er Guds børn nu, og det er endnu ikke åbenbaret, hvad vi skal blive. Vi ved, at når han åbenbares, skal vi blive ligesom han, for vi skal se ham, som han er“ (1 Joh 3,2). Vores frelser har åbnet en dør, så de mest syndige, de mest trængende, de mest undertrykte og foragtede, kan få adgang til Faderen. Alle kan få del i de boliger, som Jesus er gået bort for at berede for os. ”Dette siger den Hellige, den sanddru, han som har Davidsnøglen, og som lukker op, så ingen lukker i, og lukker i, så ingen lukker op: Jeg kender dine gerninger. Jeg har lukket en dør op for dig, som ingen kan lukke i“ (Åb 3,7-8).   ret