Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 15. oktober 1914

Afholdsarbejdet

I vort tidligere arbejde for budskabets forkyndelse har min mand og jeg hele tiden betragtet det som vor pligt at demonstrere på ethvert sted, hvor vi holdt møder, at vi var i fuld overensstemmelse med arbejderne i afholdsbevægelsen. Vi fremholdt denne sag for folk i tydelige ord, og når der kom indbydelse til at tale om afholdsspørgsmålet, imødekom jeg altid disse anmodninger, så vidt det var mig muligt. Dette har været min fremgangsmåde under hele min offentlige prædikevirksomhed, ikke alene i Amerika, men også i Europa og Australien.   ret

Alle som hævder at være Syvende dags adventisterne burde stå i forreste række blandt alle dem, som udgiver sig for at være afholdsvenner. Et væld af lys angående den sande reforms principper har skinnet på vor vej i mange år, og vi er skyldige overfor Gud, hvis vi undlader at lade dette lys skinne ud til andre. For år tilbage anså vi det for en af vore vigtigste pligter at sprede lys angående afholdsprincipperne, og det burde også være således i dag. Vore skoler og sanatorier burde åbenbare Kristi nådes kraft til at omdanne hele mennesket -legeme, sjæl og ånd. Vore sanatorier og andre uddannelsesanstalter burde være lys- og velsignelsescentrer til fremme af enhver bibelsk reform.   ret

På dette tidspunkt behøver vi at vise en afgjort interesse for arbejdet i ”Woman's Christian Temperance Union.” Ingen som hævder at have del i Guds arbejde, bør miste interesse for denne organisations store formål, i mådeholdenhedens linier. Det ville være godt, hvis vi inviterede medlemmer af W.C.T.U. til at tage del i vore lejrmøder. Det ville give dem anledning til at blive bekendt med grundlaget for vor tro og åbne vejen for os, så vi kunne forene os med dem i afholdsarbejdet. Hvis vi gør det, skal vi nok komme til at se, at afholdsarbejdet betyder mere, end mange af os antager. I nogle henseender er arbejderne i W.C.T.U. langt forud for vore ledere. Herren har i denne organisation dyrebare sjæle, som kan blive en stor hjælp for os i vore bestræbelser for at fremme afholdsbevægelsen; og den oplysning, som vort folk har lået om bibelske sandheder, og det kendskab, de har til forpligtelserne over for Herrens lov, vil sætte vore søstre i stand til at meddele disse ædle afholdsforkæmpere det, som har betydning for deres åndelige velfærd. Således kan der dannes sammenslutning og skabes sympati, hvor der tidligere undertiden har været fordom og misforståelser.   ret

Det har forundret mig, når jeg har set nogle af vore lederes ligegyldighed overfor denne organisation. Herren gav verden himmelens bedste gave for derved at vinde menneskene tilbage og få dem til atter at vise ham troskab. Vi burde gøre alt, hvad der står i vor magt, for at samarbejde med himmelske redskaber i udbredelsen af sandhed og retfærdighed på jorden. Vi kan ikke gøre noget bedre end at forene os - så langt som vi kan uden at gå på akkord - med arbejderne i W.C.T.U.   ret

Angående denne sag skrev jeg i 1898 til en af vore søstre:   ret

Jeg tror fuldt og fast, at Herren leder dig, for at du må kunne bevare afholdsprincipperrme klare og lydelige i al deres renhed i forbindelse med sandheden for disse sidste dage. 'Hvis nogen vil gøre hans vilje, skal han erfare, om læren er fra Gud.' ... Herren kræver ikke, at du skal træde ud af . De behøver alt det lys, som du kan give dem. Kast alt det lys på deres sti, som du har mulighed for. Du kan være enig med dem på grundlag af de rene og forædlende principper, som fra først afførte til oprettelsen af W.C.T.U. Herren har givet dig evner og talenter, som bør bevares ubesmittede i deres ligefremhed. Ved Jesus Kristus kan du gøre et godt arbejde. Når sjæle omvender sig til sandheden, få dem så til at forene sig med dig i at oplyse de kvinder, som er villige til at tage imod lærdom, og til at leve og arbejde med indsigt og i samdrægtighed.   ret

Og i ”Vidnesbyrd for menigheden,” bind VI, side 110, 11, har jeg skrevet:   ret

"Vi burde i vort arbejde skænke afholdsreformen større opmærksomhed. Enhver pligt, som kræver reform, kræver omvendelse, tro og lydighed. Den betyder, at sjælen bliver løftet op til et nyt og ædlere liv. Derved har enhver sand reform sit sted i arbejdet for den tredje engels budskab. Især kræver afholdsreformen vor opmærksomhed og støtte. Ved vore årsmøder bør vi henlede opmærksomheden på dette arbejde og gøre det til et brændende spørgsmål. Vi burde fremholde de sande afholdsgrundsætninger for folk og opfordre dem til at undertegne afholdsløftet. Vi bør særlig have opmærksomheden henledt på dem, som er lænkebundne af dårlige vaner. Vi må lede dem til Kristi kors.   ret

”Ved vore lejrmøder bør der være læger til stede for at hjælpe. Det bør være forstandige mænd med sund dømmekraft, mænd, som respekterer ordets forkyndelse, og som ikke er hyldet i vantro. Disse mænd er vogtere af folkets sundhed, og de bør anerkendes og respekteres. De bør oplyse folk om uafholdenhedens farer. Det onde bør møde mere bestemt modstand i fremtiden, end tilfældet har været i fortiden. Prædikanter og læger bør fremholde drikkeriets onde følger, og begge parter bør arbejde i evangeliets tjeneste med kraft for at fordømme synd og ophøje retfærdigheden. De prædikanter og læger, som ikke retter personlige opfordringer til folk, forsømmer deres pligt. De undlader at gøre det arbejde, som Herren har betroet dem.   ret

”I andre kirkesamfund er der kristne, som forsvarer afholdsprincipperne. Vi bør søge at komme disse arbejdere nær og arbejde på at få dem til at stå skulder ved skulder sammen med os. Vi burde anmode store og gode mænd om at støtte vore bestræbelser for at frelse det, som er fortabt.   ret

”Hvis afholdsarbejdet blev båret frem af os, som det blev påbegyndt for 30 år siden, hvis vi ved vore årsmøder gjorde folk opmærksomme på det onde, som ligger i umådeholdenhed med hensyn til at spise og drikke og især alkoholnydelsens onde, og hvis disse ting blev fremholdt i forbindelse med beviserne for Kristi nær forestående genkomst, ville der komme en rystelse blandt folk. Hvis vor nidkærhed stod i forhold til vigtigheden af de sandheder, vi fremholder, kunne vi blive redskaber til at frelse hundreder, ja, tusinder fra ruin.   ret

”Evigheden alene vil åbenbare, hvad der er blevet udretter ved denne slags arbejde, hvor mange sjæle, syge af tvivl og trætte af verdslighed og uro, der er blevet ledet hen til den store læge, som længes efter fuldkomment at frelse alle dem, som kommer til ham. Kristus er en opstanden frelser, og der er lægedom under hans vinger.”   ret

Denne sag trænger sig på ny ind på mig. Vi bør gøre mere end at tale offentligt. Vi må fremsætte vore principper i pjecer og i vore blade. Vi må bruge alle mulige midler for at få vort folk til at forstå, at det er deres pligt at sætte sig i forbindelse med dem, som ikke kender sandheden. Det hel,vi har haft i missionsarbejdet, har fuldt ud stået i forhold til de selvopofrende, selvforsagende anstrengelser, vi har gjort. Herren alene ved, hvor meget vi kunne have udført, hvis vi som et folk havde ydmyget os for ham og fremsat sandheden om afholdenhed klart og tydeligt.   ret

Der er endnu et stort arbejde at gøre med at udså sæden. Sandhedens lys har skinnet ind i manges sind, men de har endnu ikke fuldt ud taget deres standpunkt, og disse sjæle venter på at se, hvad der nu skal komme. Herrens arbejdere må drage nær til ham, og han vil give dem en skarpere erkendelse og en mere vidtskuende opfattelse af hans forsæt og af deres personlige ansvar.   ret

Vi må bort fra vor snæversynethed. Vi bør ransage skrifterne og sætte os ind i, hvorledes Kristus bar sig ad, når han forsøgte at nå alle klasser i befolkningen. Atter og atter blev Kristus anklaget for, at han tog imod syndere og spiste sammen med dem; men han sagde: "Jeg er ikke kommet for at kalde retfærdige, men syndere til omvendelse."   ret

Stemme imod alkoholbevillingsloven.
Medens vi på ingen måde bør lade os indvikle i politiske spørgsmål, er det dog vor forret at indtage et afgjort standpunkt angående alle spørgsmål vedrørende afholdsreformen. Jeg har ofte givet et tydeligt vidnesbyrd angående denne sag. I en artikel i Review and Herald den 8. nov. 1881 skrev jeg:   ret

"Vor skaber har rundhåndet udøst sine gaver over mennesket. Hvis alle disse forsynets gaver blev anvendt viseligt og med mådehold, ville fattigdom, sygdom og nød være næsten forsvundet fra forden. Men ak, vi ser alle steder, at Guds velsignelser bliver forvandlet til forbandelser på grund af menneskenes ondskab.   ret

"Ingen gør sig skyldig i større forøgelse og misbrug af hans dyrebare gaver end de mennesker, der anvender jordens produkter til fabrikation af berusende drikke. De næringsrige kornsorter og de sunde, liflige frugter omdannes til drikkevarer, som fordærvet sanserne og forvilder hjernen. Som et resultat af brugen af disse gifte berøves tusinder af familier livets bekvemmeligheder, ja endogså livets fornødenheder. Voldsgerninger og forbrydelser forøges mangefold, og sygdom og død fører myriader af ofre ned i en drankers grav.   ret

"Dette ødelæggelsesværk foregår i ly af landets love. For en ussel pengesum får folk bevilling til at give deres medmennesker den drik, som frarøver dem alt, hvad der gør dette liv attråværdigt, og fratager dem håbet om et liv herefter. Hverken lovgiveren eller spiritussælgeren er uvidende om resultatet af dette arbejde. På caféen, i restaurationen og på kroen udgiver appetittens slave sine penge for det, som ødelægger forstand, sundhed og lykke. Spiritussælgeren fylder sine skuffer med de penge, som burde være anvendt til føde og klæder for den stakkels drankers familie.   ret

"Det er tyveri af værste slags, og dog udøver mænd, som indtager høje stillinger i samfundet og indenfor kirken, deres indflydelse til gunst for beværterbevillinger... Således fordærves samfundet; arbejdshuse og fængsler overfyldes med forbrydere, og galgen får sine ofre. Ondet rammer ikke blot drankeren og hans ulykkelige familie; thi skattebyrden forøges, de unges moral trues, og ethvert samfundsmedlems ejendom, ja, endog hans liv sættes i fare. Men selv om man maler billedet aldrig så levende, formår det dog ikke at skildre virkeligheden. Ingen menneskelig hånd eller pen kan til fulde beskrive drikkeriets vederstyggeligheder. . . .   ret

"Hvorledes kan kristne mænd og kvinder tolerere dette onde? . . . Der er en grund til den moralske lammelse, som hviler over samfundet. Vore love opretholder et onde, der suger marven ud af selve lovens grundvold. Mange beklager de onder, som de ved eksisterer, men anser sig selv for at være fri for ethvert ansvar i sagen. Dette kan de aldrig være, for hvert eneste menneske øver en indflydelse i samfundet. I vort favoriserede land er enhver stemmeberettiget med til at afgøre, hvilke love der skal gælde i nationen. Burde den indflydelse og den stemme, som vi har, ikke anvendes til fordel for afholdssagen på rettens side? . . . .   ret

"Vi kan opfordre afholdssagens venner til at samle sig til kamp og søge at drive den ondskabens flodbølge tilbage, som demoraliserer verden. Men hvad nytter alle vore anstrengelser, så længe spiritussalget opretholdes ved lov? Skal drikkeriets forbandelse for stedse hvile som en ødelæggelse over vort land? Skal den hvert år som en fortærende ild feje hen over tusinder af lykkelige hjem? Vi taler om følgerne, skælver over følgerne og undres over hvad vi kan gøre ved de frygtelige følger, medens vi alt for ofte ikke alene tåler, men også billiger årsagen. Afholdsforkæmperne forsømmer at gøre deres pligt fuldt ud, hvis de ikke ved påbud og eksempel, med mund og pen samt stemmeseddel gør deres indflydelse gælder til gunst for forbud og total afhold. Vi må ikke vente, at Gud skal udføre et mirakel for at gennemføre denne reform og således overflødiggøre vore anstrengelser; vi må selv stride mod denne kæmpemæssige fjende. Vort motto må være: Intet kompromis og ingen standsning i vore anstrengelser, før sejren er vundet . . . . .   ret

"Hvad kan der gøres for at drive denne ondskabens flodbølge tilbage? Der må vedtages love, som forbyder salg og brug af stærke drikke, og man må sørge for, at de bliver strengt gennemført. Lad der blive gjort alle mulige anstrengelser for at opmuntre drankeren til at vende tilbage til ædruelighed og retskaffenhed. Men der er endnu mere, som er nødvendigt for at skaffe drikkeriets forbandelse ud af vort land. Fjern lysten til de berusende drikke, så vil brugen og salget af dem ophøre. Dette arbejde hviler for en stor del på forældrene. Lad dem ved selv at vise streng afholdenhed bidrage til at udvikle den rette karakter hos deres børn og derpå oplyse og opdrage børnene i Gudsfrygt og til selvforsagelse og selvbeherskelse. En ungdom, der er blevet opdraget på denne måde, vil have moralsk rygrad nok til at modstå fristelsen og beherske appetitten og lysterne. Den vil stå urokkelig til trods for den dårskab og de udsvævelser, som ødelægger samfundet.   ret

"En nations trivsel er afhængig af dens borgeres retskaffenhed og intelligens. For at erholde disse velsignelser er streng afholdenhed aldeles nødvendig. Rigernes historie er helt fra oldtiden fyldt med advarende lærdomme for os. Luksus, nydelsessyge og udskejelser beredte vejen for deres fald. Fremtiden vil vise, om vort land vil tage lære af deres eksempel og undgå deres skæbne."   ret