Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 16. oktober 1883

Rejsenoter. Ved Satatoriet og kontoret

Søndag aften, d. 19. august, talte jeg på en invitation fra sanatoriet. Det blev vurderet at omkring fire hundrede personer var samlet i den store stue og tilstødende lokaler, i den brede hal, og på verandaer. Omkring mig var sanatoriets patienter samlet, de svageste lænet tilbage på sofaer og rullestole. Det var et rørende sceneri.   ret

Fader Stone åbnede mødet med bøn. Med et hjerte dybt oprørt, henvendte jeg mig til en tætpakket forsamling ud fra ordene: Thi "den, som vil elske livet og se lykkelige dage, skal holde sin tunge fra ondt og sine læber fra at tale svig; skal vende sig fra ondt og gøre godt; skal søge fred og jage efter den! Thi Herrens øjne hviler på retfærdige, og hans øren hører deres bøn; men Herrens åsyn er mod dem, der gør ondt." 1.Pet.3,10-12.   ret

Mange personer beklager sig om Forsynet på grund af det ubehag og ulempe som de lider, skønt dette er det sikre resultat af deres egen handlemåde. De lader til at føle at de bliver dårligt behandlet af Gud, skønt de selv alene er ansvarlig for de onder som de må udholde Vor venlige og nådige himmelske Fader har oprette love, som vil fremme fysiske, mental og moralsk sundhed hvis de adlydes. En overtrædelse af disse love er en overtrædelse af Guds uforanderlige lov, og straffen vil visselig blive derefter.   ret

Gud forlanger at vi skal opgive vor egen vilje til hans, men han beder os ikke om at opgive alt andet som vil være godt for os at komme os. Ingen kan være lykkelig, når han bruger sit liv på selvtilfredsstillelse. En lydighedsvej mod Gud er den klogeste vej vi kan gå, for den bringer fred, tilfredshed og lykke som det sikre resultat.   ret

Hvis der hele tiden blev passet på læberne, at ingen svig ville fordærve dem, hvilken slags lidelse, fornedrede og ulykke kunne der så ikke forhindres. Hvis vi ikke ville sige noget der sårer, undtaget nødvendig irettesættelse for synd, så Gud ikke vanæres, hvor megen misforståelse, bitterhed og sjælspine vil så ikke forhindres. Hvis vi siger muntre ord, håbefulde ord og tro på Gud, hvor meget lys kan der så spredes på andres sti vej, og genspejles i endnu større stråler til vore egne sjæle. Lydighedens sti til Gud er dydens sti, for sundhed og lykke. Frelses planen, som den er åbenbaret i de hellige skrifter, åbner en vej hvorved mennesker kan sikre sig lykke og forlænge sine dage på jorden, såvel som nyde himlens gunst, og sikre sig det fremtidige liv som måler sig med Guds liv. Inspirationens ord vil aldrig svigter. Uanset hvornår vi gå ind på betingelserne, vil Herren visselig opfylde sine løfter.   ret

Vi kan ikke kun undre os over at mennesker, som er blevet begavet med fornuft, med deres bevidste ligegyldighed over for Guds ord, gøre deres sag så meget være end det var nødvendigt. Hvis mennesker vil sætte sig selv i et nært forhold til Gud, og give agt på rådene i hans ord, vil de undgå utallige farer, og erfare en fred og tilfredshed som vil give livet en glæde, frem for en byrde. Hvis de vil modstå tillokkelserne fra forbudt fornøjelse, og fristelsen med overmådelig spise, klæder og tale, kan de i mange tilfælde forlænge deres liv her, såvel som sikre sig evigt liv herefter.   ret

Forsikringen om Guds billigelse vil fremme fysisk sundhed. Den befæster sjælen imod tvivl, rådvildhed, og overmådelig sorg som så ofte tapper de vitale kræfter for energi og fremkalder nervesygdomme af den mest svækkende og pinefulde karakter. Herren har givet sit ufejlbarlige ord for at hans øjne skal være over de retfærdige og Hans øre åben for deres bønner, medens Han er imod alle dem som gør ondt. Vi gør et meget hårdt arbejde for os selv i denne verden, når vi tager en sådan kurs, at Herren er imod os.   ret

Mange falder i den sørgelig vildfarelse, at de må overtræde naturens lov for at tilfredsstille stolthed i klæder, for at føje en fordærvet appetit, eller finde nydelse i sensuelle fornøjelser, i deres ungdoms og fremgangsdage, og så stoppe som de behager dem. De vil ikke finde det som nem sag at ændre deres tankestrømme til at skille sig selv fra deres intetsigende forfølgelser, og blive fornuftige, oprigtige og betænksomme. De har spildt dyrebar tid, og mistet en værdifuld erfaring. Deres karakter er blevet forkvaklet og deformeret af år med kroget vækst. I deres egen styrke er det umuligt for dem at ændre dette resultat.   ret

Det er netop her at alle bør føle deres behov for en mægtig Helbreder. Når de har gjort alt i deres kraft, for at sætte sig selv i rette forhold med liv og sundhed, så kan de komme i anger og tro til den helt ømhjertede, medfølende og elskende Frelser, og bede ham om fysisk, mental og moralsk styrke til at gøre deres del, for at velsigne deres medmennesker. Men Herren vil ikke høre og besvare deres bønner som bevidst gør ondt med usunde praksis af enhver slags. Gud har, i sin visdom oprettet naturlige love for den ordentlige kontrol af vore klæder, vor appetit og vor lidenskaber, og han forlanger lydighed af os i enhver enkelthed. Det er ved vanrøgt af disse love at så manges liv bliver så byrdefulde.   ret

Hvis vi sætter lid til Gud, og bringer vore trængsler til den store byrdebærer, skal vi finde hvile for vor sjæle. Da den fattige lamme mand blev bragt til det hus hvor Jesus underviste, omgav en tæt skare døren, og spærrede adgangsvejen for Frelseren. Men tro og håb er blevet optændt i den fattige lidendes hjerte, og han forslog at hans venner vil tage ham hen bag om huset, bryde taget op, og lade ham komme ned til Kristi nærhed. Forslaget blev efterkommet, da den syge lå for fødderne af den mægtige Helbreder, var alt som menneskene kunne gøre for hans helbredelse blevet gjort. Jesus vidste at den lidende var blevet forpint med en fornemmelse af hans synder, og at han først finder lindring for denne byrde. Med et blik af den ømmeste medfølelse, talte Frelseren til ham, ikke som en fremmed, eller endog som en ven, men som en som var blevet taget imod i Guds familie: "Søn, vær ved godt mod; dine synder forlades dig"   ret

Det var den forsikring som han ønskede mest. Hans svage sjæl havde givet efter for fristelse. Han havde hengivet sig i syndige tilbøjeligheder på bekostning af hellige ansvar og hellig betroelse, indtil han blev tortureret med tanken at han i virkeligheden var djævelens egen, forrådt i hans hænder, og under hans kontrol. Men en som kunne bryde Satans stærke hænder havde talt, og synderen blev tilgivet, fangen sat fri; og idet håb og fred sprang op i hans sjæl, kom der et alvorligt inderligt ønske om at fortælle enhver beretningen om hans udfrielse. Oh, for sundhedens skyld kunne han også pege andre til syndernes ven! De omkringstående farisæere var fyldt med større bitterhed på grund af Frelserens ord, og de tænkte ved sig selv: "Hvor kan denne mand sige sådan noget? Han taler gudsbespotteligt. Hvem kan forlade synder uden én, nemlig Gud?" Da gav Jesus dem det mest slående bevis på hans guddommelige karakter ved at vise, at han læste deres hjerters tanker som en åben bog. "Hvorfor tænker I ondt i jeres hjerter?" sagde han. "Thi hvad er lettest at sige: 'Dine synder forlades dig,' eller at sige: 'Stå op og gå?' Men for at I skal vide, at Menneskesønnen har magt på jorden til at forlade synder (så siger han til den lamme:) Stå op, tag din båre og gå hjem!" Den syge rejste sig og gik hjem. "Da nu folkeskaren så det, blev de grebet af frygt og priste Gud, som havde givet mennesker en sådan magt."   ret

Den same medfølende og elskelige frelser er altid parat til at lytte til vore bønner og ynkedes over vor svaghed. Den mægtige Hjælper vil give styrke til os. Han beder stadig for enhver overbevist, angrende, synds slået sjæls skyld. Vore hjerter bør fyldes med glæde og taknemmelighed og pris på grund af hans elskelige venlighed, og mangfoldige nåde for menneskebørnene.   ret

Alt skønt og nyttigt i vor verden takker vi Kristi barmhjertighed for. Hvad er da deres position som accepterer enhver gunst fra dem for deres godgørende Frelser, men er for stolte, for utaknemmelige, for hjerteløse, til at anerkende deres forpligtelse, og give Giveren ros. En sådan optræden imod deres medmennesker vil ikke blot erklæres for uhøflig men barbarisk; alligevel fremkalder det ikke nogen irettesættelse da den blev udvist imod Gud; den fordømmes ikke ved verdens standard, og mange er tilfreds med dette.   ret

I deres ufølsomhed samler utaknemmelige sjæle markens dyr, og spiser og drikker og sender ikke tak tilbage til alle gavers Giver.   ret

Se på den skønhed som stadig besmykker jorden, de knejsende træer, dens dække af levende grene, dens endeløse variation af blomster af enhver farvenuance og skær, farvet af den store Mesterkunsters dygtighed. Er det rationelt, er det mandigt, er det ærværdigt at tage imod gaver, og ikke erkende og takke Giveren? Den smukhed som glæder vor jordiske sti bør tale til vore hjerter om Guds kærlighed til sine skabninger. Det er kun en uklar gen spejlning af klarheden i det bedre land, dog ikke afsløret. Ved at beskue dette, kan vore tanker gribe herlighederne inden for, som "øjne ikke har set, eller intet øre hørt, heller har gået ind i menneskenes hjerte," men som "Gud har forberedt for dem som elsker ham."   ret

Mandag aften, d. 20. august, talte jeg igen til dem der var ansat på Review-kontoret. Jeg mærkede et dybt behov for reformation, en karakterforvandling, med alle der er knyttet til forlags huset. Medmindre de ville kæmpe Herrens slag, og vinde sejr over selvet og synd, kunne de ikke vinde livets krone. De kunne handle ud fra princippet, være fast og beslutsom, og helt på det rigtiges side. Skulle de ikke gøre dette, vil deres forsvar blive fjernet, og de vil findes på fjendens side, spredt fra Kristus. Vantro vokser ligeså naturligt som tidsel frø, som blæses her og der, slår rod, vegeteres, og giver en større høst for hvert år.   ret

Jeg beder alle indstændigt, for Kristi skyld, at selv være fæstnede på profetiens sikre ord. Alle bør være i stand til at give grundene for det håb, der er inden for dem. En vagtsom fjende arbejder alvorligt og utrætteligt på at svække deres tillid til Gud og sandheden. De mest overdrevne og ulogiske efterretninger om min position, mit arbejde og mine skrifter, vil komme i omløb. Men dem som har fået en erfaring med dette budskab, og er blevet kendt med karakteren af mit arbejde vil ikke berøres af disse ting, medmindre de selv svigter Gud, og bliver fordærvet af verdens ånd. Nogle vil bedrages på grund af deres egen upålidelighed. De ønsker at tro en løgn. Nogle har forrådt hellige og vigtige sandheder, og dette er derfor de strejfer rundt i tvivlens labyrint. Ligesom delvis blinde mænd, ser de mænd som træer der går rundt. Det er usikkert at stole på menneskenes dømmekraft, også om de skul havde ansvarsbetyngede stillinger. Enhver person må selv have en tæt forbindelse med Gud. Vor eneste sikkerhed er at våge og bede, og forlade al syndighed. Hvis vi vil stå på Herrens dag, må vi ransage vore egne hjerter omhyggeligt, og vide om vi er i Guds kærlighed. Apostlen siger: "Jer selv skal I ransage, om I er i troen; jer selv skal I prøve! Mærker I ikke på jer selv, at Jesus Kristus er i jer? ellers står I ikke prøven. Men jeg håber, I skal kende, at vi er i stand til at stå prøven." Denne nøje selvransagelse må være fremadgående, dag for dag og time for time.   ret

Der har været indflydelse i gang for at rokke ved troen, og svække tilliden til den naturlige tvivl og skepsis. Der er nogle, endog knyttet til vore institutioner, som er i stor fare for at gøre troens skibbrud. Satan vil virke i forklædning, på sin mest bedrageriske måde, i disse grene af Guds værk. Han gør disse vigtige redskaber til hans særlige angrebspunkter, og han vil ikke afsky nogen midler for at forkrøble deres gavnlighed. Den samme fjende som altid er på mit spor, vil også være på dit. Han vil antyde, gætte, finde på alle slags efterretninger, og dem som ønsker dem sande, vil tro dem. Men vær sikker på at Satans angreb ikke vil vende mig fra pligtens sti. Det arbejde som er blevet betroet mig for fyrre år siden, må føres frem så længe at livet skal vare. Jeg vil ikke vægre mig for at vedstå hele Guds råd. Så ubehageligt det end er, må jeg advare, irettesætte, som Gud har pålagt mig, uanset om det kødelige hjerte vil acceptere eller forkaste advarsels ordene. I fyrre år har satan gjort de største anstrengelser for at afskære dette vidnesbyrd fra menigheden; men det har fra år til år advare den fejlende, og afsløre bedrageren, opmuntre den modløse. Min tillid er til Gud. Jeg har lært at ikke være overrasket over modstand i nogen form, eller fra næsten al kilde. Jeg forventer at blive bedraget, ligesom min Mester blev, af bekendende venner.   ret

Det er min bøn at jeg må få styrke og nåde til at gå en lige udrettet vej, og gøre mit arbejde i troskab. Enhver sjæl vil blive forsøgt og prøvet, Lad alle passe på hvordan de behandler advarsler, irettesættelser og formaninger fra Guds Ånd. Dem som forkaster lys, fordi det ikke harmoniserer med deres tilbøjeligheder, vil efterlades i mørke, og vælge de ting de elsker, - ting der adskiller dem fra Guds gunst.   ret

I disse farlige dage bør vi være overmådelig forsigtige med at ikke afvise de lysstråler som himlen sender os i nåde; for det er ved dem at vi kan skelne fjendens bedrag. Hver time behøver vi lys fra himlen, så vi kan skelne mellem det hellige og det almindelige, de evige og det timelige. Hvis vi overlades til os selv, vil vi forkludre ethvert skridt, vi vil bøje os til verden, vi vil afsky selvfornægtelse, og ikke se nødvendigheden af stadig årvågenhed og bøn, og vi vil tages til fange af Satan efter hans vilje. Nogle er i dag i dette standpunkt. De har nægtet det lys som Gud har sendt dem, de ved ikke hvad de snubler.   ret

Alle hvis navne til sidst skal findes skrevet i livets Lammets bog, vil mandigt kæmpe Herrens slag. De vil arbejde alvorligst på at se og bortlægge fristelser og enhver ond tænkning. De vil føle at Guds øjne er på dem, og at den strengeste ihærdighed er nødvendig. En trofast vagtmand vil holde den passage lukket, så Satan ikke kan komme igennem dem og blive forklædt som en lysets engel for at gøre sit dødens arbejde i deres midte. Gud ønsker at enhver af sine tjenere skal have et klart, skarpt og åndeligt øjesyn. I stedet for at tillade deres tillid, som ikke har været prøvet, er det deres pligt at udfordre dem, og prøve deres troskab, så tvivl og vantro til den nærværende sandhed ikke værker som surdej i vores midte.   ret

Det er langt lettere at lade sager på vore vigtigste institutioner ske på en slap og løs måde, end at udluge det som er anstødeligt, som vil fordærve og ødelægge tillid og tro. Men det vil være langt bedre at få et mindre antal medarbejdere, til at udrette mindre, og så vidt muligt, at få disse som er engageret i det oprigtig hjertelige arbejde, klippefast i principper, elsker hele sandheden, lydig mod alle Guds bud. De hvidklædte som omgiver Guds trone, er ikke sammensat af den gruppe som var mere fornøjelses elskere end Guds elskere, og som vælger at drive med strømmen frem for at modstå modstandens bølger. Alle som forbliver rene og ufordærvede fra den ånd og indflydelse der er fremherskende nu, vil have hårde kampe. De vil gennemgå store trængsler; de vil vaske deres karakterklædninger, og gøre dem hvide i Lammets blod. Disse vil synge sejrssangen i herlighedens rige. Dem som lider med Kristus vil få del i Hans herlighed.   ret