Dette er kun enkelte afsnnit af artiklen, i vilkårlig rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 18. oktober 1906

Vor Gud er en barmhjertig Gud. Han er tålmodig og mild over for de mennesker, der overtræder hans lov. Men mænd og kvinder har i dag så rig anledning til at gøre sig bekendt med Guds lov, som den kommer til udtryk i den hellige skrift, at universets store Konge ikke kan se med velbehag på de onde byer med deres vold og forbrydelser. Hvis menneskene i disse byer ville angre, ligesom Nineves indbyggere gjorde, ville mange flere budskaber som Jonas’ blive givet. Om de ulydige siger Gud: “Selvom de har besværet min jord, vil jeg bære over med dem, så længe der er mulighed for, at de vil omvende sig. Jeg vil vise nåde og tilgivelse mod dem, som vælger at forlade deres rækker, der overtræder min lov, og stiller sig under prins Immanuels blodstænkte banner. Men grænsen for min overbærenhed med dem, som stædigt bliver ved med at være ulydige, nærmer sig hastigt.”   ret

Jonas afslørede, at han værdsatte sjælene i den onde by mindre, end han værdsatte sit omdømme. Han frygtede for, at han ville blive betragtet som en falsk profet. Den medlidenhed, som Gud udviste mod det angrende folk “tog Jonas såre fortrydeligt op, og han blev meget vred.”… Da Jonas så, at Herren viste sin medlidenhed ved at skåne byen, som havde fordærvet sin vej for hans åsyn, skulle han have samarbejdet med Gud i hans nådige planer. Men han tabte folkets interesse af syne. Igen overgav han sig til sine følelser, og resultatet var, at han ikke følte nogen sorg over den tanke, at så mange mennesker måtte fortabes, fordi de ikke var blevet undervist om at gøre det rigtige.   ret