Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 18. oktober 1881

Det kristne kapløb

"Så lad da også os, som har så stor en sky af vidner omkring os, lægge alt det bort, som tynger, og synden, som så let hilder os, og lad os med udholdenhed ile fremad i det kapløb, vi har foran os." Heb. 12,1.   ret

I denne tekst bruges en af de offentlige spil der var så berømt på Paulus’ tid til at illustrere det kristne væddeløb. Deltagerne i dette kapløb er underlagt en så smertelig træningsproces, praktiserer den hårdeste selvfornægtelse, at deres fysiske kræfter kunne være i den bedste tilstand, og så bruges disse kræfter til det yderste for at vinde en forgængelig rigdoms ære. Nogle har aldrig kommet sig over virkninger. På grund af dette frygtelige pres, ville mænd nogle gange falde under kampløbet, bløder fra mund og næste, og andre udåndede livskraften, greb fast den fattige papirlap, som havde kostet dem så dyrt.   ret

Paulus sammenligner Kristi efterfølgere med væddeløbets deltagere. ”Enhver,” siger apostlen, ” der deltager i idrætskamp, er afholdende i alt; de andre for at få en sejrskrans, der visner, vi for at få en sejrskrans, [bemærk en større påskønnelse] der aldrig visner.” Her sætter Paulus et skarpt skel for at få de foregivne kristne til at skamme sig over deres svage anstrengelser, mens de forsvarer deres selviske eftergivenhed over for nydelser og nægter ved selvfornægtelse og strengt mådehold at indtage et standpunkt, der ville give dem lykke til at sejre. Alle, der indskrev sig på listen til de offentlige væddekampe, lod sig opildne ved håbet om at vinde en pris, hvis heldet fulgte dem. På samme måde stilles der den kristne en sejrspris i udsigt, troskabens belønning ved løbets afslutning. Hvis prisen vindes, er hans fremtid sikret; en overmådelig og evig vægt af herlighed ligger der til sejrherren. Skal Kristi efterfølgere da med den himmelske verdens attraktioner for sig, nære modvilje mod selvfornægtelse og spare den nødvendige møje, for at få den uforgængelige krone?   ret

"De andre for at få en sejrskrans, der visner, vi for at få en sejrskrans, der aldrig visner. " Efter kapløbene, blev hæderns krone sat på for øjnene af konkurrenter, så hvis nogen blev fristet for et øjeblik at slægge på sin møje, ville øjnene hvile på prisen, og de vil inspireres med ny livskraft. Ligeså præsenteres det himmelske mål for det kristne synspunkt, om det måtte få sin retfærdige indflydelse, og inspirere dem med iver og iver. Måtte vi sikkert og alvorligt se hen til denne sejrspris, så vi kan sikre os denne udmærkelse, og få et brændende ønske for at komme i besiddelse dermed.   ret

Alle løb, men kun én modtog sejrsprisen. De andre, som stred for den forgængelige laurbærkrans, måtte tabe, hvor grundig deres forberedelse end havde været, og hvor alvorlige og målbevidste anstrengelser de end havde gjort sig. Sådan går det ikke til ved de kristnes væddekamp. Ingen some er seriøs og udholdende vil ikke undgå succes. Kapløbet er ikke for den hurtige, kampen er heller ikke for den stærke. Den svageste såvel som den stærkeste hellige kan opnå den udødelige herligheds krone, hvis han helt giver sig hen til opgaven og vil underkaste sig savn og tab for Kristi skyld. Apostlen henleder vor opmærksomhed på den omhu og flid der var nødvendig for at vinde sejr i disse gamle lege. Han formaner alle som starter i det kristne væddeløb at være flittig for at sikre fremgang, medens han til deres opmuntring fremviser dem til herlighedens krone som den retfærdige Dommer vil belønne alle som er trofaste til kapløbets afslutning. Han siger: “Jeg løber derfor ikke på må og få; jeg kæmper som en nævekæmper, der ikke støder i luften, men jeg er hård mod mit legeme og holder det i ave, for at ikke jeg, der har prædiket for andre, selv skal blive forkastet."   ret

Paulus henvender sig til hebræerne på lignende måde: ”Så lad da også os, som har så stor en sky af vidner omkring os, lægge alt det bort, som tynger, og synden, som så let hilder os, og lad os med udholdenhed ile fremad i det kapløb, vi har foran os, mens vi retter vort blik mod Jesus, troens banebryder og fuldender, som for at få den glæde, der ventede ham, udholdt korset uden at ænse skammen, og som nu har taget sæde på højre side af Guds trone. Ja, på ham, som har tålt en sådan modsigelse af syndere, skal I tænke, for at I ikke skal blive trætte og modløse i jeres sjæle.”   ret

Her får vi som eksempel tilsagt en skare af vidner som ikke vil hellige deres tro og principper for at kunne nyde magelighed og selvtilfredsstillelse, men som opgav alt, ikke holdt deres liv tilbage, for Guds sandhed. Deres eksempel bør opildne vor iver og øge vor tro. Men Jesus er vort fuldkomne mønster; og når vi får den glæde, der ventede ham, udholdt korset uden at ænse skammen, bør vi vækkes til større alvor. Han havde ledt vejen til den himmelske løn i herlighed. Han gennemgik hårdere kampe end mennesker nogen sinde kunne klare.   ret

”Når nogen deltager i væddekamp, vinder han ikke sejrskransen, hvis han ikke kæmper efter reglerne.” Et menneske kan anstrenge sig alvorligt for at vinde sejr, Skønt han ikke er i besiddelse af fysisk, mental og åndelig kraft, som han kunne besidde, om han kom i harmoni med de love der hersker hans sjæl. Hvis han ved selviske udsvævelser er et umådeholdent menneske, bliver ethvert organ i hans krop svækket, og berørves for mental og moralsk kraft. Han kæmper ikke efter reglerne. Han lægger ikke al tyngte til side, og den synd som besætter så let.   ret

Vi må rette os strengt efter de love, der styrer den menneskelige organisme, for de er lige så sandt Guds love, som ordet i den hellige skrift er det, og enhver forsætlig afvigelse fra at vise lydighed mod disse love er lige så sikkert synd, som det er at overtræde den moralske lov. Guds lov kommer til udtryk overalt i naturen, men Jehova har med sin egen finger skrevet sin lov på hver sitrende nerve, hver levende fiber, hvert eneste organ i vort legeme. Vi vil lide tab og nederlag, hvis vi går vore egne veje i stedet for at følge naturens orden, som Gud nu har bestemt det.   ret

Vi må kæmpe efter reglerne, hvis vi vil vinde det evige livs sejrskrans. Banen er bred nok, og alle, som deltager i væddeløbet, kan vinde prisen. Hvis vi skaber unaturlige lyster og tilfredsstiller dem på nogen måder, så overtræder vi naturens love, og en fysisk, intellektuel og moralsk svækkelse vil blive følgen. Vi bliver da uskikkede til at gøre den udholdende, energiske og forhåbningsfulde indsats, som vi kunne have gjort, hvis vi havde rettet os efter naturens love. Hvis vi beskadiger blot et legemsorgan, berøver vi Gud den tjeneste, vi kunne have ydet ham. "Eller ved I ikke, at jeres legeme er et tempel for Helligånden, som er i jer, og som I har fra Gud, og at I ikke tilhører jer selv? I er jo købt og prisen betalt; ær derfor Gud i jeres legeme!"   ret

Apostlen Paulus sammenligner sig selv med en mand der løber det gamle kapløb, og anstrenger alle nerver og muskler for at vinde prisen. Han betragter ikke sit arbejde til ende så længe han arbejder i Guds sag. Han har aldrig følt at han havde gradueret fra Kristi skole, men han indså altid det nødvendige i at strengt bevogte hans appetit og lidenskaber, så de ikke skal styrke sig selv og overkomme den åndelige iver. Han kæmper med alle sine kræfter mod naturlige tilbøjeligheder, som kræver de uretsmæssige udsvævelser. Hans egent vidnesbyrd var: “Brødre! jeg mener ikke om mig selv, at jeg allerede har grebet det. Men ét gør jeg: idet jeg glemmer, hvad der er bagved, og rækker efter det, der er foran, jager jeg frem mod målet, den sejrs pris, som Gud fra det høje kaldte os til Kristus Jesus.” Det var kun da han var i sit livs prøvelse, som beroede på et ord eller et nik fra tyrannen Nero, og han var klar over at hans afslutning var nær, at han brød ud i ophøjede troner af sejrsforvisning: ”Den gode strid har jeg stridt, løbet har jeg fuldført, troen har jeg bevaret. Så venter mig nu retfærdighedens sejrskrans, som Herren, den retfærdige dommer, vil give mig på hin dag.” Den krone er ikke forgængelig blomsterkrans, men en herlig krone af evigt liv, som venter alle, som har fuldendt det kristne kapløb, elsker vor Herres tilsynekomst.   ret