Dette er kun enkelte afsnnit af artiklen, i vilkårlig rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 18. oktober 1892

De skriftkloge, farisæerne og herskerne var besluttet på at de ikke ville se sandhedens beviser, og de undgik de klareste konklusioner. For at retfærdiggøre deres hårdnakkede vantro, undgik de ingen anledninger for at tage fat i noget i Jesu lære, som de kunne misforstå, misbruge og forfalske. Da det ikke var muligt at misbruge sandheden i Kristi ord, begyndte disse mennesker, der afviste Guds råd mod sig selv, en tvivl, som ikke havde nogen referance til noget, som at trække folks opmærksomhed bort fra den lektie som Jesus søgte at lære, og smyede sig uden om sandheden. Farisæerne modsatte sig ikke blindt Kristi lære; for sandheden gjorde dybt indtryk på deres sind; men de modsatte sig sandheden, og gik imod dens overbevisning, lukkede deres øjne så de ikke så, forhærdede hjertet, så de kunne erkende, og blive overbevist, og Kristus kunne helbrede dem.   ret

Hvor end Herren har et særligt arbejde at gøre blandt folk, når Han vil vække deres sind til at betragte vitale sandheder, vil Satan arbejde på at adsprede tankerne og ved at indføre punkter af mindre betydning, så at han kan skabe spørgsmål om doktrinerne, der ikke er afgørende for forståelsen for den aktuelle pointe, og derved bringe splid ind og bortlede opmærksomheden fra det essentielle punkt. Når dette sker, arbejder Herren på at gøre indtryk på menneskers hjerter, om det nødvendige for deres frelse. Hvis Satan da kan drage tankerne bort fra nogle uvæsentlige spørgsmål, og får folk til at splitte sig på nogle mindre væsentlige pointer, så deres hjerter er barrikaderet mod lyset og sandheden, så jubler han i ondskabsfuld triumf.   ret