Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 20. oktober 1885

Arbejdet for vor tid

Alle tings ende er nær, og i betragtning af den korte tid, bør vi som et folk våge og bede, og under ingen omstændigheder lade os splitte fra det højtidelige beredelsesarbejde for den store begivenhed foran os. Fordi tiden tilsyneladende er fremskredet, er mange blevet ubekymrede og ligeglade med deres ord og handlinger. De indser ikke deres fare, og ser og forstår ikke vor Guds barmhjertighed, når deres prøvetid forlænges, så de kan få tid til at forme karakteren for fremtiden, evigt liv. Hvert øjeblik er af højeste værdi. De får tilstået tid, ikke til at bruge til deres eget behag og blive beboere på jorden, men bruges på at overvinde alle defekter i deres egen karakter, og hjælpe andre med at se hellighedens skønhed, ved deres eksempel og personlige arbejde. Men Gud har et folk på jorden, som i tro og helligt håb nedsporer rækken af hurtigt opfyldende profetier, og prøver at rejse deres sjæle, i at adlyde sandheden, så de ikke findes uden bryllupsklædningen når Kristus viser sig.   ret

Kristi disciple er hans repræsentanter på jorden; og Gud har planlagt at de skal være lys i denne verdens moralske mørke, spredt over hele landet, i stæder, mindre byer og storbyer, ”et skuespil for verden, for engle og for mennesker.” Hvis de adlyder Kristi lære i hans prædiken på bjerget, vil de hele tiden søge efter at udvikle kristen karakter, og vil virkelig være lys for verden – kanaler hvorigennem Gud vil bibringe sin guddommelige vilje, sandhed af himmelsk oprindelse, til dem der sidder i mørke, og som ikke kender til livets og frelsens vej.   ret

Gud kan ikke fremvise kundskaben om hans vilje og hans nådes underværker i den ikke-troende verden, hvis han ikke har vidner spredt over hele Jorden. Det er hans plan at mænd og kvinder som har del i denne store frelse gennem Jesus Kristus, skal være hans missionærere, lysets organer udover verden, der skal være som tegn for folk, levende breve, kendt og læst af alle mennesker, deres tro og gerninger bevidner at den kommende Frelser nærmer sig, og at de ikke har modtaget Guds nåde forgæves. Folk må advares til at berede sig for kommende Dom. De som kun har lyttet til fabler, vil få mulighed for at høre profetiens sikre ord, som de vil gøre godt i at agte sig for, som et lys der skinner på et mørkt sted. Gud vil overbringe sandhedens sikre ord til alles forståelse, som tage sig i agt, så de kan sætte sandhed i modsætning til de fabler, de har fået frembragt af mennesker, der hævder at forstå Guds ord, og bekender at være kvalificeret til at undervise dem i mørke.   ret

Mange som har kaldt sig selv adventister har været tidsfastsætter. Der er sat tidspunkt efter tidspunkt for hvornår Kristus kommer, men gentagende fiaskoer har været resultatet. Det erklæres at præcise tidspunkt for vor Herres komme ikke kendes af dødelige mennesker. Endog engle som tjener dem der skal være frelsens arvinger, kender ikke dagen eller timen. ”Men den dag eller time kender ingen, ikke engang englene i Himmelen, ja, ikke engang Sønnen, kun Faderen.” Fordi tiderne er gået gentagende gange, er verden i en tydelig mere vantro tilstand, end tidligere, når det gælder Kristi forestående komme. De ser med væmmelse på tidsfastsætternes fejl; og fordi mennesker er så bedragede, vender de sig fra den sandhed der underbygges af Guds ord, at alle ting ende er nært forestående.   ret

Dem som så formasteligt forkynder bestemte tidspunkter, tilfredsstiller således sjælefjenden; for de fremmer mere hedenskab frem for kristendom. De fremstiller skrifter, og viser ved falsk fortolkning en argumentation som tilsyneladende anerkender deres standpunkt. Men deres fejl viser at de er falske profeter, så de ikke fortolker det inspirerede sprog rigtigt. Guds ord er sandhed; men mennesker for fordrejet dets betydning. Disse vildfarelser har fort Guds sandhed for disse sidste dage i vanry. Adventister forhånes af præster i alle trossamfund. Dog må Guds tjenere ikke tie stille. Tegnene der forudsiges i profetien opfyldes hurtigt omkring os. Dette bør vække enhver Kristi efterfølger til nidkær handling.   ret

De som tror de skal forkynde bestemte tidspunkter, for at gøre indtryk på folk, arbejder ikke ud fra et rigtigt ståsted. Folks følelser kan oprøres, og de bliver bange; men de handler ikke ud fra princip. Der vækkes en spænding, men tiden år, som den har gjort gentagende gange, falder dem der er blevet tilbage i kulde og mørke og synd, og det er næsten umuligt at vække deres samvittighed uden større spænding.   ret

På Noas tid, lo den gamle verden i hån over det de kaldte overtroisk frygt og retfærdighedens forkynders forudsigelser. Han blev kaldt som en visionær person, en fanatiker, en ulykkesprofet. ”Som det var i Noas dage, sådan skal det også være i menneskesønnens dage.” Mennesker vil forkaste det højtidelige advarselsbudskab i vor tid, som de gjorde på Noas tid. De vil referere til de falske lærere som har forudsagt begivenheder og sætte bestemte tider, og vil sige at de ikke har mere tiltro til vore advarsler end til deres. Dette er verdens indstilling i dag. Vantro er vidt udbredt og forkyndelsen af Kristi komme forhåndes og latterliggøres. Dette gør det meget mere væsentlig for dem der tror den nærværende sandhed, viser deres tro ved deres gerninger. De bør helliggøres gennem den sandhed de bekender at tro; for de smager af liv til liv, eller af død til død.   ret

Noa forkyndte folk for sin tid, at Gud vil give dem et hundrede og tyve år til at angre deres synder, og søge tilflugt i arken; men de afviste den nådige indbydelse. De fik rigelig tid til at vende sig fra deres synder, overvinde deres sårlige vaner, og udvikle en retfærdig karakter; men tilbøjeligheden synd, hvor mange først er svage, styrkes dette ved gentagende eftergivenhed, og haster dem over til uoprettelig fordærv. Guds nådige advarsel, forkastes af hånsmænd, med hån og foragt, og de efterlades i mørke, at følge den kurs deres syndige hjerter har valgt. Men deres vantro forhindrer ikke det som er forudsagt. Det skete, og stor var Guds vrede som kunne ses i det generelle fordærv.   ret

Disse ord fra Kristus synker ned i alles hjerter som tror den nærværende sandhed: ”Men vogt jer, at jeres hjerter ikke nogen sinde sløves af svir og drukkenskab og timelige bekymringer, så den dag kommer pludselig over jer.” Kristus viser selv de farer vi har foran os. Han vidste at vi vil møde disse sidste dages farer, og vil have at vi beredeer os for dem. ”Ligesom i Noas dage, sådan skal det også være i Menneskesønnens dage.” De spiste og drak, plantede og byggede, giftede sig og gav til ægte, og de vidste ikke noget før den dag hvor Noa gik ind i arken, og floden kom og fejede alle bort. På Guds vil dag vil mennesker være optaget på samme måeder i verdens forretninger og fornøjelser, i fester og grovæderi, at føje en forvansket appetit, og beskidt brændevinsdrikkeri, narkotika og tobak. Dette er allerede vor verdens tilstand, og disse udsvævelser findes også blandt Guds bekendende folk, nogle der følger skikkene og tager del i verdens synder. Advokater, maskinarbejdere, landmænd, købmænd og endog præster fra talerstolene, råber: “Fred og sikkerhed”, skønt ødelæggelsen kommer hurtigt over dem.   ret

Hvilken ansvarsfuld position, at forene sig med verdens Genløser i menneskenes frelse! Dette værk kalder på selvfornægtelse, opofrelse og godgørenhed; på udholdenhed, mod og tro. Grunden til at der ses så små resultater hos dem der tjener i ord og lære, er at de ikke har Guds nådes frugt i deres hjerter og liv. De har ikke tro. Mange som bekender at være Kristi tjenere, udviser en fantastisk underlæggelse, når man ser uomvendte omkring gå i fordærv. En prædikanttjener har ikke lov til at tage let på det, og underlægge sig den kendsgerning at sandhed er kraftesløs, og sjæles ikke oprøres når den præsenteres. Han bør ty til bøn, og bør arbejde og bede uden ophør. Vedholdende og udholdende tro er nødvendig. Guds tjener må komme i tæt makkerskab med Kristus, og følge hans eksempel i alle ting, - i livets renhed, i selvfornægtelse, i godgørenhed, i flid og udholdenhed. De bør huske at der skal aflægges regnskab en dag, der kan vidne om den mindste pligtsforsømmelse.   ret

Kristi efterfølgere, som er spredt ud over verden, har ikke en høj fornemmelse af deres ansvar og den forpligtelse der påhviler dem, at lade deres lys skikke frem for andre. Hvis der blot er en eller to på et sted, kan de, selvom de er få, føre sig selv frem for verden, som for at få en indflydelse, der vil indprente den ikke-troende med oprigtigheden i deres tro.   ret

Troen på Menneskesønnens snarlige komme i himlens skyer vil ikke få den sande kristne til at blive forsømmelig ikke bekymre sig om livets hverdagsopgaver. De som venter og ser frem til Kristi snarlige tilsynekomst, vil ikke være dovne, men meget flittige med deres ting. Deres de vil ikke arbejde sjusket og uærligt; men i flittigt, akkurat og grundigt. De som bilder sig selv ind at skødesløs uopmærksomhed over for dette livs problemer er bevis for deres åndelighed, og deres udskillelse fra verden, er under et stort bedrag. Deres sanddruelighed, deres trofasthed, og deres renhed forsøges prøves også i de timelig ting. Hvis de er tro i det mindste, vil de også være tro i meget.   ret

Ved Kristi bjergprædiken, får vi den Store Lærers formaning: ”Derfor, alt hvad I vil, at menneskene skal gøre mod jer, det samme skal I gøre mod dem; thi sådan er loven og profeterne.” Denne befaling fra Kristus, er af højeste vigtighed, og bør adlydes på det nøjeste. Det er som æbler af guld i skåle af sølv.   ret