Dette er kun enkelte afsnnit af artiklen, i vilkårlig rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 21. oktober 1884

Rejsenoter. Marshalltown, Iowa

Jeg forlod Kansas City, den 13. aug sammen med str. McOmber, som ledsagede mig fra Californien, og min søn Edson og hans hustru, for at være med på lejrmødet i Marshalltown, Iowa. Vi blev budt varmt velkommen af vore brødre og søstre, som gjorde alt muligt for vor skyld. Vi var dem meget taknemmelige for deres elskelige omsorg og venlige opmærksomhed.   ret

Fredag formiddag deltog vi ved deres første møde. Mange af vidnesbyrdene var fremragende; men andre var ikke af en karakter der viser at dem der frembar byggede på sikkert fundament. Vi er i denne verden for at forme en karakter for evigheden. Gud ønsker ikke at hans folk hele tiden skal være under dom. Han vil at de skal lære at stole på ham. Vi skal ikke være tilfredse med blot formelle bønner; vi må komme til Jesus som til en ven, og fortælle ham om vore bekymringer, forviklinger og prøvelser af enkelt hjerte og på en bestemt måde, og han vil bære vore byrder for os. Når vore tankesind og liver bliver indviklet, kan vi tage dem til Ham som ved præcis hvordan de reddes ud. Men efter at vi har bedt Gud at gøre dette for os, så lad os hvile hos ham. Det er her at så mange går fejl. De fortæller Herren om alle deres problemer, og så fortsætter de med at bekymre sig om det samme. De beder om deres bekymringer og synder, men kaster ikke deres bekymringer bort eller ophører ikke med at synde. Jesus indbyder os til at kaste alle vore bekymringer på ham, for han har omsorg for os; lad os da lade dem være hos ham, og tage imod hans fred og hvile i vore hjerter.   ret

Jeg så hen over den store forsamling i teltet, og tænkte: Hvis alle kender til den sandhed, der fører sin helliggørende indflydelse med ind i deres hjemmeliv, hvilket lys ville de så ikke være for verden! Pligerne i hjemmet skal ikke forsømmes. Det er i hjemmet at det virkelige arbejde med at oplære børnene skal gøres, holde alle forkerte tendenser ned, styrke og udvikle det rigtige. Men her behøver alle, prædikanter, forældre og børn, at gøre et arbejde for dem, som de ikke indser. Der udvises en mangel på Guds Ånd. Jeg håbede på at se skyerne brydes; for jeg vidste at mange aldrig vil indse deres virkelige åndelige tilstand, før de begynder at vende tilbage til Herren, med hjertets fulde målsæt, med anger, og syndsbekendelse. Nogle af disse som forkyndte ordet, var som blottet for Guds Ånd, ligesom Gilboas bjerge var for dug og regn.   ret

Der blev gjort noget for at vække dem, og vise dem vor sande tilstand på forsoningens egentlige dag, hvor enhver skal ransage sin sjæl for Gud, hvor synder skal bekendes og gå i forvejen til dommen, så de, når husvalelsestiderne skal kommer, kan blive udslettet. Men det lader til at gøre mindst indtryk på de som mest behøver at ydmyge deres hjerter for Gud, det virker næsten helt uden indtryk. Nogle gør fremskridt; andre bliver der hvor vi fandt dem, og disse forhindrede Guds værk i at gå fremad. Havde de bekendt deres synder, ville den moralske atmosfære blive renset; de klare stråler fra Retfærdighedens Sol ville være skinnet ind i deres egne hjerter, og hele lejren ville have været som Guds hus, himlens port. Jesus venter med at dække deres store behov for hans overmådelige fylde, og give dem stort mål af sin nåde. Men de mærker ikke deres store behov; de erkender ikke deres armod. Selvom vi fik mange dyrebare stunder, var overgivelsen til Gud ikke hel og fuldstændige.   ret

Vi følte at det Sande Vidnes budskab til Laodikæamenigheden gjaldt særlig meget til dette folk. Der blev vist en ånd af selvtilfredsstillelse fra manges side af. Man er tilbøjelige til at være tilfreds med sandhedens former og teorier; og som følge deraf er de blot dværge i Guds sag, hvor de kunne være giganter. Som et folk er vi i overhængende fare; for vi bliver overfladiske, og mangler praktisk gudsfrygt. Vi modtager aldrig den velsignelse til vore lejrmøder, som det er vort privilegium at få; for vi stopper for hurtigt med at anstrenge os. Der er nogle som giver bekendelser i almindeligt; men det virkelige onde står uberørt. Der er ingen fornemmelse for syndens hadefuldhed. Der angres ikke med sønderbrudt hjerter; man bekender at forlade verden, men livet bliver stadig styret af dets principper.   ret

Kære brødre og søstre, jeres hjerte må ydmyges for Gud. I behøver guddommelig nåde, ikke blot for jere egen glæde, men så at I også kan hjælpe andre. Alle jeres kræfter tilhører Gud. Han beder af hele hjertet. Han beder om jeres fysiske og mentale styrke; for den tilhører ikke jer selv. Han beder om jeres penge; enhver dollar som er blevet jer betroet, og i er hans forvaltere. Vil I berøve Gud for jeres tjeneste! Vil I berøve ham med tiende og gave, og lade hans skattekammer stå tomt? Vil I bruge tid, talenter og kræfter som han har lånt jer, til at tjene jeres egne selviske interesser?   ret

Om Sabbats formiddag mødte et stort selskab i sabbatsskolen. Klasserne var snart bragt i orden for alle undtagen nogle få som valgte stolene uden for teltet. Men disse var ikke overladt til dem selv; lærere var aftalt, og to eller tre interesserede klasser blev dannet. Alle var optaget som bier, og overalt i teltet og uden for det, høres en summen af stemmer. Skolen var velstyret og ordentlig, og for mig var opgaverne meget interessante.   ret

På opfordring talte jeg i tredive minutter og advarede dem mod at lade deres sabbatsskole vansmægte i ren og skær mekanisk rutine. Vi bør ikke søge at efterligne søndagsskolerne, ej heller bevare interessen ved at yde belønninger. At give løn vil skabe konkurrence, fjendskab og jalousi; og nogle som er de mest flittige og fortræffelige vil få lille tillid. Elever bør ikke prøve at se hvor mange vers de kan lære og gengive; for dette bringer ret megen spænding over det fremadstræbende barn, medens resten bliver modløse.   ret

Prøv ikke nogen af disse metoder i din sabbatsskole; men lad formændene og lærerne gøre enhver anstrengelse for at have liv og interesse i deres elever. Hvilken velsignelse vil det være hvis alle ville lære som Jesus lærte! Han stræbte ikke efter at tiltrække opmærksomhed ved veltalenhed eller ved at overvælde med følelsens storhed. Tværtimod var hans sprog tydeligt og hans tanker var udtrykt med den største jævnhed; men han talte med elskende alvor. Vær i din lærdom så nær ham så muligt. Gør dine opgaver interessante. Lad lærerne vise at de har lært lektien grundigt og er stærkt interesseret i den. Lad ikke nogen være overfladisk eller intetsigende fortolkning af skriften, men lad enhver være beredt til at gå til det givne emnes bund.   ret

Forældre I bør føle det som en hellig pligt at instruere jeres børn i Guds forordninger og krav, såvel som i profetierne. De bør uddanne deres børn i hjemmet, og bør selv være interesseret i sabbatsskolelektier. Når de studerer sammen med børnene, bør de viste at de knytte sig til den sandhed der føres ud i lektierne, og hjælpe med at skabe smag for bibelkundskab. Hos mange som tror den nærværende sandhed, er der en foruroligende uvidenhed om hvad Skrifterne virkelig siger; og hvis ville beredes til at stå midt i de sidste dages farer, må vi selv forstå dem. En bedre kundskab til Bibelen, vil være til velsignelse for alle. Salmisten siger: “Tydes dine ord, så bringer de lys, de giver enfoldige indsigt.” Bibelen indeholder den mest sande beretning, den reneste hengivelse. Intet styrker forstanden mere som studiet af Guds ord.   ret

Lærerne bør være alvorlige med dette arbejde; de bør våge for sjæle idet de må aflægge regnskab. Deres arbejde bør lede folks tanker under deres beskyttelse, til at betragte himmelske ting; deres undervisning bør være af en karakter der gør kraften større ved alle lektier. De bør være medarbejdere sammen med forældre til børns frelse; og Jesus vil hjælpe dem, og der vil komme en sjælehøst.   ret

Der blev holdt flere møder for prædikanter, her prøvede vi at indprente dem med det nødvendige i at tage en byrde for arbejdet. Dette kan de ikke når de samtidig bærer byrder for deres gårde eller andre forretningsvirksomheder, og har deres hjerter ve deres jordiske rigdomme. Ønske om prædikantens fulde helligelse til værket, mærkes over hele den mark han arbejder på. Hvis hans egen standard er lav, vil han ikke kunne føre andre til at sætte en der er højere. Det er let at prædike; men det er en vigtig del af prædikantens arbejde at besøge familier, og samtale, og om muligt bede med alle medlemmer. Lad dem se at I har omsorg for deres sjæle.   ret

Nogle har forkyndt sandheden med forstand, og har dog ikke berørt tilhørernes hjerter, fordi deres egne hjerter ikke er berørte eller sønderbrudte. I det store hele er de selvtilstrækkelige og selvsikre. De ved ikke hvordan der arbejdes for sjæle og bringer dem til korsets fod; for de har aldrig været der selv. De har aldrig følt sig hjælpeløse og ufærdige uden Jesus, aldrig mærket deres yndighed, eller erfaret Kristi forvandlende nåde. De har elsket selvet. De har prist sandhedens teori, og gjort det til alt. Følt sig rige og deres kundskab, ode har præsenteret sandheden på en pralende måde; og deres forkyndelse har ikke båret frugt.   ret

Deres erfaring med sandheden har været uden Kristus, og de ved intet om det simple ved sand hjertereligion. Nu er det vigtige spørgsmål: Vil disse prædikanter, der længe har manglet kristen erfaring, føle deres behov for at få en erfaring med sandheden, som den er i Jesus? Vil de praktisere selvfornægtelse? Vil de være eksempel på den kristne religions principper med deres daglige optræden og omgang? Vil de daglig vokse i nåden og sandhedskundskab, så når fristelser overvinder og deres behov er størst, vil Jesus vise sig som deres støtte, og sørge for at de ikke snubler i mørket.   ret

Kristi tjenere, jeres erfaring må være af en højere type, ellers kan i aldrig være medarbejdere sammen med Mesteren. Der er ikke blevet valgt lærte eller store mænd, men de som frygter Gud ærer åndelige og evige ting. Disse vil have Kristi sindelag. Hans ånd, der skinner i ydmyghed, oplyser ansigtet, og finder stemmens udtryk i toner. Der er noget som ikke kan definere, alligevel må det forklares tydeligt.   ret

Nogle gange opløfter Guds Ånds manifestationer sjælen over selvet og væk fra alt jordisk, om det så er kortvarigt; men det er vort privilegium at få varig fornemmelse af Kristi tilstedeværelse, som bor i hjertet med levende tro. Godgørenhed, venlighed, tålmodighed ædelsind og ædle handlinger, og Guds kærlighed, hvis det der værnes om dette hele tiden, indprenter samvittighed, og vinder sjæle og giver kraft til at forkyndelse. Hvis dette er muligt for faldne mennesker, som ofte ydmyges af en fornemmelse af sin syndighed, hvilken kraft har så været med Jesu forkyndergerning, som er ren, pletfri, ubesmittet, selvom han bor i en verden der er forhærdet og ødelagt af forbindelsen; hvis ansigt guddommeligheden så ud på en verden, som var hans egen; i hvis hjerte boede kærlighed som var uden sidestykke, - kærlighed som har skinnet i hans øjne, og blev åbenbaret i ord og handlinger!   ret

Og hvad var Kristi mission? Det var at frelse Adams faldne sønner og døtre. Johannes udpegede ham fra skaren med ordene: ”Se Guds lam, som bærer alverdens synd bort.” Og med deres blikke rettet mod ham, så de et ansigt hvor guddommelig medfølelse var blandet med bevidst almagt. Enhver glans i øjet, enhver tone i stemmen, alle ansigtstræk, markerede ydmyghed og uudsigelig udtrykkelig kærlighed, når den guddommelige kraft blev afsløret.   ret

Her, Kristi tjenere, er jeres Forbillede. I skal kopiere Mesterens liv og karakter. Ydmyghed, sagtmodighed og kærlighed skal åbenbares i jeres karakter som dette er hos ham. Jeres arbejde behøver ikke at være uden markante resultater. Hvis de er frugtesløse behøver I ikke at ransage jeres egen sag, - ransage jer selv om I er i troen. Hvis Kristus forbliver i jeres hjerter, vil I gå frem, i gråd, og bære dyrebare frø, og vil uden tvivl komme igen med glæde, og I får jeres neg med jer. I som har arbejdet år efter år, og har ikke set nogen sjæle komme til sandhedskundskab, og ingen menigheder er blevet oprejst og organiseret, bør I ændre jeres arbejdsmetoder. I bør faste og bede. I bør lægge tingen frem for brødre, og anmode om jeres råd og bønner, får at I ikke bedrages selv, og hvad mere er, også bedrage andre.   ret

Der er ikke brug for prædikanter som ikke har den sande åndelighed. De menigheder hvor det meste af deres arbejde er vanslægtet, indtil de blot har en formel gudsfrygt. Gud kalder på helliggjort mænd, som vil lade alle følge ham. Sandheden der er betroet os er det mest højtidelige og tyngende der nogensinde er betroet folk. Moses spurgte om Israel: “Thi hvor er der vel et stort folk, som har guder, der kommer til det, således som Herren vor Gud gør det, når vi kalder på ham; og hvor er der vel et stort folk, der har så retfærdige anordninger og lovbud som hele denne lov, jeg forelægger eder i dag?” Men dette religiøse systems herlighed og udmærkelse overgår langt det lys og den sandhed denne slægt har glæde af. Han har ”derved også skænket os sine dyrebare og største forjættelser, for at I ved dem skal undfly fordærvelsen i verden, som skyldes det onde begær, og få del i guddommelig natur.”   ret

Gud har lagt sit arbejde sådan at det hele tiden vokser og udbreder sig på jorden; og årsagen til at det ikke breder sig mere, er fordi de mennesker der håndterer hellige ting, ikke er hvad de burde være, heller ikke at Kristus har lagt alt til rette som de burde. Hvis vi misser de store privilegier der gives os så frit, som er blevet købt os til for en uendelig pris, udviser vi foragt for Kristus. Han krav er vedvarende. De er i overensstemmelse med de evner han har betroet os med; og den oplysning der er givet.   ret

Vi at nogle tegn på det gode iblandt dem der arbejder i ord og lære i Iowa; men det var bedrøvende og foruroligende at se unge forberede sig forkyndertjenesten, men ikke kendte til sand religion. De fik en formel gudsfrygt, men deres erfaring var helt overfladisk. Hvordan kan de lede sjæle til de levende vandes kildeudspring, når de selv aldrig har drukket af disse vande?   ret

De ældre prædikanter bør kvalificeres til at uddanne de yngre mænd, at de kan blive gode prædikanter, som føler ansvaret for arbejdet, og vil bygge på det sikre fundament. Der er mange som forsømmer deres pligt uden for talerstolen, og menighedernes tilstand bevidner karakteren af deres arbejde. Der eksisterer Tvivl, vantro, frafald, og formalisering i markant grad. Oh! hvor meget er der brug for Guds mænd, der trofast advarer folk om deres synder. Herren kalder sit folk i Iowa, lægfolk såvel som prædikanter, at lade deres lys skinne, og være medarbejdere i hans sag. Talenter ligger nu nedgravet i jordisk og timelig stræben, som burde bruges til at frelse sjæle fra fordærv. Når menigheden står som Guds udvalgte burde, vil de være et særligt folk, nidkær for gode gerninger. Der vil ikke pjækkes fra noget, intet samarbejde med Belial. Oh, om vi ville erkende hvad Guds folk kunne blive til, havde de holdt sig selv i hans kærlighed, uden at gå på kompromis med ondt, og beholdte en særlig karakter som skilte dem ud, og adskilte dem fra verden! Af erfaring, med visdom, i sand hellighed, vil de være flere år længere fremme end de er nu. Men som et folk er vor lydighed, vor helligelse, vor åndelige færdigheder langt fra de muligheder som vi får, og vor hellige pligt at vandre som lysets børn.   ret

Vi blev glade for de gode tegn som vi så under dette møde, men medmindre der sker en opvågning, vil den ligegyldigheds- og verdslighedstilstand der nu hersker, vise sig som en evig ruin for rigtig mange der hævder at kende til sandheden.   ret

Om sabbaten kom rigtig mange frem til bøn; Men mange, endog af disse, arbejdede ikke grundigt. De lod til at være som den blinde mand Jesus helbredte, Først kunne han kun se mænd som vandrende træer. Jesus gav ham den anden berøring; så kunne han se alt klart. Vi længes efter at se et lignende arbejde ske for disse der angrer. Vi længes efter at se dem så seriøse, at de ikke overgiver deres bestræbelser, før Jesus vil give dem hans nådes rigdomme. Var der sket en ydmyg bekendelse, ville vi have set Guds Ånds mægtige bevægelser. Der er guddommelig hjælp til alle som vil hjælpe sig selv.   ret

Der var god fremmøde udefra. Særlig om søndagen, lyttede rigtig mange med interesse til de ord, der blev talt.   ret

Mandag arbejdede jeg ved forskellige møder, talt i fem timer i alt. Jeg kunne ikke spare mig selv; for jeg kendte behovet for et fremskridt skulle ske i Iowa. Pastorerne Farnsworth og Olsen arbejdede hårdt; nogle af de unge prædikanter prøvede alvorligt at gøre hvad de kunne; og Herren velsignede deres møje. Da vi bød vore venner farvel, og tog toget til Chicago, var vi glade for at der endnu en uge med møder, og vi håbede at disse brødre og søstre ville komme til et højere stå sted før de sluttede. Mange følte at de allerede havde fået en velsignelse, og dette var vi taknemmelige over; men vi stolede at de havde fået en meget store velsignelse før de tog hjem; at de blev forvandlede i karakter, forberedt til at gøre retfærdighedens gerninger.   ret