Dette er kun enkelte afsnnit af artiklen, i vilkårlig rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 22. oktober 1908

Kristus ser på Sit folk i deres renhed og fuldkommenhed som belønningen for alle Hans lidelser, Hans ydmyghed, Hans kærlighed, og bidraget med Hans herlighed, - Kristus det store center, fra hvem al herlighed udstråler.   ret

Da Kristus ved sit offer betalte syndens pris, var det ikke blot for at løskøbe mennesket, men også for at genvinde det herredømme, som mennesket havde mistet. Alt det, som den første Adam mistede, vil den anden genvinde. Profeten siger: "Du hyrdetårn, Zions datters høj, til dig skal det komme, det forrige herredømme tilfalde dig, Jerusalems datters rige." Mika 4,8. Og Paulus viser fremad til et "pant på vor arv, så hans ejendomsfolk kan blive forløst." Ef 1,14. Gud skabte jorden som et hjem for hellige, lykkelige væsener. denne hensigt vil blive nået, når den, fornyet ved Guds kraft og friet fra synd og sorg, skal blive de forløstes evige hjem.   ret

En frygt for, at den nye verden skal synes for materiel, har fået mange til at borteliminere netop de sandheder, som får os til at betragte den som vort hjem. Kristus forsikrede sine disciple om, at han gik bort for at berede dem boliger i Faderen hus. De, som tager imod Guds ords undervisning, kan ikke være helt uvidende om de himmelske boliger.Og dog, "hvad intet øje har set og intet øre har hørt, og hvad der ikke er opkommet i noget menneskes hjerte, har Gud beredt for dem, der elsker ham." 1Kor 2,9. Menneskeligt sprog er helt utilstrækkeligt til at beskrive de retfærdiges løn. Den vil kun blive erkendt af dem, som får den at se. Intet fordisk væsen kan fatte paradisets herlighed.   ret

I Bibelen kaldes de frelstes arv et land. Der skal den himmelske Hyrde lede sine får til det levende vands kilder. Livets træ bærer hver måned sin frugt, og træets blade er til lægedom for folkene. Der er krystalklare vandløb, og langs dem dejlige, skyggefulde træer over de stier, som de frelste færdes på. Store sletter er omkranset af smukke høje, og over dem løfter de evige bjerge sig. Guds børn, som så længe har været pilgrimme, vil finde et virkeligt hjem.   ret

Kristi frelste er hans klenodier, hans dyrebare og særlige ejendom. "Thi de er kronesten" "hvor rig på herlighed hans arv er iblandt de hellige". Zak 9,16; Ef 1,18. I dem skal han se "sin sjæls møje, hvorved han skal mættes". Kristus betragter sit folk i dets renhed og fuldkommenhed som lønnen for alle sine lidelser, sin ydmygelse og sin kærlighed og som et tillæg til sin herlighed, - Kristus, det store midtpunkt, hvorfra al herlighed udstråler.   ret