Review and Herald d. 24. oktober 1899
Når Helligånden påvirker menneskers sind, lægges alle smålige slagsmål og anklager til side. Retfærdighedens sol vil kaste sine lyse stråler ind i sind og hjerte. I vor tilbedelse af Gud vil der ikke være forskel på rig og fattig, hvid og sort. Alle fordomme vil være smeltet bort. Når vi nærmer os Gud, vil det være som ét broderskab. Vi er pilgrimme og fremmede på at rejse mod et bedre land, et himmelsk land. Dér vil al stolghed, alle anklager og alt selvbedrag for evigt bringes til ophør. ret
Kristus var læge for legeme såvel som for sjæl. Fra Sin barndom var han interesseret i blive opmærksom på alle dele af menneskers lidelse. Han kunne virkelig sige: Jeg kom ikke for at blive tjent, men for at tjene. I alle tilfælde af smerte, kom han med lindring, hans venlige ord havde en helbredende balsam. Ingen kunne sig at Han havde udført et mirakel, alligevel gav han Sin dydighed til dem Han anså for at lide og have behov. Gennem alle tredive år af Hans private liv, var Han ydmyg, sagtmodig og beskeden. Han havde et liv i samfund med Gud; for Guds Ånd var over Ham, og han beviste over for alle som kendte Ham, at han levede for at behage, ære og forherlige Sin Fader i hverdagslivets almindelige ting. ret
| afsn nr: | Bibelstudier 3. Kv. 1998 s. 49 |
| afsn nr: | EGW bibelkommentaren bind 5 side 1088 |