Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 25. oktober 1906

Drukkenskab og kriminalitet

I disse tider, hvor aviserne bringer mange uhyggelige detaljer om den modbydelige drukkenskab og forfærdelige kriminalitet, er der en tilbøjelighed til at blive så fortrolig med forholdene, som de nu er, at man ikke er klar over, hvad betydning der ligger i, at det står sådan til. Der sker voldshandlinger i landet. Der nydes stærke drikke mere end nogen sinde før. Og aviserne omtaler meget udførligt de efterfølgende forbrydelser. Men trods de mange beviser på den tiltagende lovløshed er der kun få, der standser op og tænker alvorligt over, hvad alt dette kan betyde. Næsten uden undtagelse roser alle sig af den oplysning og fremgang, der er i vor tid.   ret

Gud har givet os meget lys og der påhviler dos en højtidelig forpligtelse til at henlede tænkende mænds og kvinders opmærksomhed på betydningen af den almindeligt udbredte drukkenskab og kriminalitet, de er så bekendt med. Vi må give dem en forståelse af skrifterne, som tydeligt skildrer de tilstande, der vil råde lige forud for Kristi andet komme. Vi bør opløfte den guddommelige standard trofast, og opløfte vore stemmer i protest imod anerkendelsen af alkoholtrafikkens legalisering.   ret

En tid efter det store jordskælv langs Californiens kyst gav myndighederne i San Francisco og nogle af de mindre byer ordre til, at alle saloner, hvor der blev udskænket spiritus, skulle lukkes. Så påfaldende var virkningen af denne strengt gennemførte forordning, at tænkende mænd over hele Amerika, og specielt på Stillehavskysten, fik deres opmærksomhed rettet mod fordelene ved en permanent lukning af alle saloner. Adskillige uger efter jordskælvet i San Francisco forekom der meget lidt drukkenskab. Der blev ikke solgt berusende drikke. Den forvirrede og usikre tilstand i byen var grund nok for øvrigheden til at forvente en usædvanlig stigning af uroligheder og forbrydelser, men de blev storlig overraskede ved at erfare det modsatte. De personer, man havde regnet med at få besværligheder med, var forholdsvis fredelige. Denne bemærkelsesværdige fritagelse for voldshandlinger og forbrydelser skyldtes for en stor del, at man var ophørt med at nyde berusende drikke.   ret

Redaktørerne for nogle af de førende dagblade indtog den holdning, at det ville betyde varig bedring af samfundsforholdene og udfoldelse af byens bedste interesser, om salonerne forblev lukkede for stedse. Men alle gode råd blev fejet til side, og få uger efter fik restauratørerne tilladelse til at genåbne deres forretninger på betingelse af en betragteligt højere licens, end der forhen havde været indbetalt til byens hovedkasse.   ret

Med den katastrofe, som ramte San Francisco, havde Herren til hensigt at udrydde salonerne, som havde været årsag til så meget ondt, så megen elendighed og forbrydelse; og alligevel har de, der bærer ansvaret for offentlighedens velfærd, vist sig tilliden uværdige ved at legalisere spiritussalget. De der er placeret i ansvarlige offentlige stillinger og dem der for nyligt har fået et grundigt bekendt til de lukkede salonger, vælger nu bevist at vedtage love der tillader trafikken af alkohol. De ved godt, at de dermed faktisk giver tilladelse til at begå forbrydelser og alligevel afskrækker det dem ikke at vide, hvad de visse følger vil blive.   ret

Alt det onde, som er så åbenbart i vore dage, er det samme, som førte til undergang for den gamle verden. "I dagene før syndfloden" var drukkenskab en af de fremherskende synder. Fra beretningen i Første Mosebog hører vi, at "Jorden fordærvedes for Guds øjne, og Jorden blev fuld af uret". Forbrydelser var almindelige og livet var usikkert. Personer, som med berusende drikke havde sat forstanden fra styret, regnede det ikke for noget at tage et andet menneskes liv.   ret

”Ligesom i Noas dage, således skal det gå ved Menneskesønnens komme.” Den drukkenskab og forbrydelse, der råder nu, er blevet forudsagt af Frelseren. Vi lever i de sidste dage af denne Jords historie. Det er en meget alvorlig tid, Alting tyder på Herrens snarlige genkomst. De forhold vi ser i vort lands store byer; menneskers vanvittighandlinger, hvis sind er blevet betændt af bedøvende brænde solgt under påskud af menneskelige love; den døde og døende hvis udslettelse kan spores tilbage til brug af giftig likør, - alle disse onder er kun opfyldelsen af vor Frelsers profeti, hvorved vi ved at Jesus snart vil vise sig i himlens skyer.   ret

O, hvilket arbejde er foran de trofaste skildvagter som hurtig må advare folk om de sidste dages farer! Hvor vigtigt er det ikke, at Guds udsendinge gør statsmænd, redaktører og tænkende mænd overalt opmærksomme på den store betydning, det har med al den drukkenskab og vold, der nu hærger landet med ødelæggelser og død! Som Guds trofaste medarbejdere må vi udtale os klart og tydeligt om afholdsspørgsmålet.   ret

Herren kan ikke længere bære over med en umådeholden og fordærvet slægt. I gamle dage, da Moses genfortalte Jehovas ønsker for sit folk, blev der talt imod drikkeri, i disse ord:   ret

"Herren vil ikke tilgive den mand, nej, hans vrede og nidkærhed skal blusse op mod sådan en mand, og al den forbandelse, der er optegnet i denne bog, vil lægge sig på ham, og Herren vil udslette hans navn under himmelen!”   ret

Indbyggerne i San Francisco skal svare for Guds domstol for at have genåbnet salonerne i denne by. Måtte vores byer omvende sig! På steder hvor himlens dom er afsagt, sørger Gud nu for dem hvis liv han har skånet, for at se om de fortsat vil tillade sundhed og fornuft i at blive ødelagt ved salget af de vanvittige drikke. Mænd står i dag mange steder for domstolen, fordi de under alkoholens indflydelse har begået alle mulige former for vold og synd. Satan ser med stor glæde på den faste udholdenhed hvormed mennesker sælger og bruger disse giftige drikke.   ret

Det kunne ligeså godt siges til vore dags byer, som Frelseren erklærede for byerne ”hvor hans fleste kraftige gerninger var gjort," "Ve jer!" "Mænd fra Nineve skal stå op ved dommen sammen med denne slægt og bringe fordømmelse over den; thi de omvendte sig ved Jonas' prædiken; og se, her er mere end Jonas." Når Herren ser mennesker som han har sparet, ligesom han har sparet Nineves indbyggere, fortsætte med at legalisere og videreføre handel med spiritus, vil den Almægtiges næste slag være at udslette liv. Gud har givet mennesker anledning til at angre, berede sig for at måde døden med Kristi rustning på, hvis nøden må komme; og alligevel fortsætter de med deres onde gerninger, som bragte byerne under Guds irettesættende og dæmpende hånd, og bevirkede ødelæggelse af det som de var så stolte af.   ret

Menneskers liv er blevet bevaret på forunderlig vis. Skal Herrens barmhjertighed ikke kunne indrømmes det mindste? Skal der ikke ske en hjertefølt anger? Skal spiritus-salonerne som har gjort så meget ondt, ikke afskaffes helt?   ret

Gud holder yderligere hævn tilbage nu, for at et trofast arbejde kan gøres af hans tjenere. Lad budskabet blive proklameret uden usikker røst: ”Våg, . . . . . for på den stund I ikke venter det, kommer Menneskesønnen." På hvert sted skal den sande skildvagts røst høres. Nu kalder Gud sine tjenere til at involvere sig i det afsluttende arbejde med at advare verden. Dem hvis talenter hidtil er blevet brugt på købmandshandel, og andre beskæftigelser, skal nu plane efter at bruge dem til en hurtig forkyndelse af den tredje engels budskab. Lad ikke Satan holde fra dette arbejde. Hvad koster det ikke at udskyde det. Sjæle går tabt i synd. Vi må udnytte enhver anledning.   ret

Verden skal advares; Jesus vil snart komme. Vi skal ikke lade noget gå ind imellem os og det arbejde som Gud har givet os at gøre. Folk må høre sandheden i klare og tydelige linier. Netop på dette tidspunkt må vi anstrenge os særligt for at bringe sandheden frem for dem som lever i vore byer. Idet vi nærmer os afslutningen af denne jords historie, skal vi se flere af den slags ulykker som skete i San Francisco. Nu er der en gylden anledning til at samarbejde med himmelske intelligensvæsener i at oplyse mennesker, der grunder over, hvad de hastigt tiltagende forbrydelser og ulykker kan betyde. Når vi trofast gør vor del, vil Herren velsigne vore bestræbelser til frelse for mange dyrebare sjæle.   ret

afsn nr:1Helse og livsstil 246
afsn nr:2Helse og livsstil 246
afsn nr:3Helse og livsstil 27
afsn nr:4Helse og livsstil 28
afsn nr:5Helse og livsstil 28
afsn nr:6Helse og livsstil 27
afsn nr:7Helse og livsstil 27
afsn nr:8Helse og livsstil 246
afsn nr:9
afsn nr:10
afsn nr:11Helse og livsstil 28
afsn nr:12
afsn nr:13
afsn nr:14
afsn nr:15Helse og livsstil 246