Review and Herald d. 26. oktober 1876
Hvordan den fejlende vindes tilbage (Vidns. Nr. 15, s. 40, 41)
Hvis du ikke bedrøves fordi dine naboer eller venner handler forkert til deres egen skade, hvis de gribes i at lave fejl, så følg bibelreglerne: »Sæt ham i rette under fire øjne.« Idet du går til ham som du mener begår fejl, sørg for at du taler til ham i sagtmodighed og ydmyghed; for menneskets vrede bearbejder ikke Guds retfærdighed. De fejlende kan ikke rettes på nogen anden måde end ved sagtmodighed, mildhed og øm kærlighed. Vær forsigtig i dine metoder. Undgå hvad som helst i udseende, fakter og ordenes betoning der smager af stolthed og selvtilstrækkelighed. Vogt dig selv mod ord og øjne som vil ophøje dig selv og sætte din godhed og retskaffenhed i modsætning til deres fejl. Vogt dig mod den fjerneste trang, til at underkue eller foragte. Undgå med omhu enhvert udtryk af vrede; og selvom du taler tydelig, så lad det ikke være nogen bebrejdelse, ingen udskældende anklage, ingen tegn på heftighed men på alvorlig kærlighed. ret
Frem for alt, lad der ikke være nogen form for skygge af had eller dårlig vilje, ingen udtryk af bitterhed eller surhed. Intet uden venlighed og mildhed kan flyde fra et kærlighedens hjerte. Alligevel bør disse dyrebare frugter ikke hindre dig fra at tale på den alvorligste og højtidligeste måde, som om engle havde rettet deres øjne på dig og du arbejdede med henblik på den (53) kommende dom. Hav i tanke at resultatet af irettesættelser er stærkt afhængig af den måde de gives på. Forsøm ikke alvorlig bøn så du kan have et ydmygt sind og så Guds engle kan gå foran dig og arbejde på de hjerter du prøver at nå og blødgøre dem ved himmelske indtryk så dine anstrengelser kan nytte. Hvis der bliver gjort noget godt så giv ikke dig selv æren. Gud har gjort det hele ret
Du undskylder dig selv for at tale ondt om din bror eller søster eller næste over for andre, før du går til ham og tager de skridt som Gud så absolut har befalet. Du siger: "Hvorfor, jeg taler ikke til nogen før jeg er så bebyrdet at jeg ikke kan lade være." Hvad bebyrder dig? Var det ikke en klar forsømmelse af et "så siger Herren"? Du var under syndens skyld, fordi du ikke gik hen og fortalte synderen sin fejl mellem dig og ham alene. Hvis du ikke gør dette, hvis du ikke adlyder Gud, hvordan kunne du ellers overbebyrdes, hvis ikke dit hjerte var forhærdet, medens du trådte Guds bud under fode og i dit hjerte hadede din bror og næste? Og hvilken måde har du fundet på at aflaste dine byrder? Gud irettesætte dig for ikke at fortælle din bror hans fejl og du undskylder og trøster dig selv med en synd mod din pligt ved at fortælle din brors fejl til en anden person! Er dette den rette måde at få frisag? ved at begå synd? ret
Alle dine anstrengelser for at redde den fejlende kan være frugtesløse. De kan give ondt igen for godt. De kan snarere ophidses end blive overbevist. Hvad om de ikke lytter til nogen gode hensigter og fortsætter den kurs de har begyndt. Dette vil ofte forekomme. Nogen gange vil den mildeste og ømmeste irettesættelse ikke have nogen god effekt. I det tilfælde at den velsignelse du ønsker at andre skal modtage ved af tilstræbe en retfærdighedens kurs, ophøre med at gøre ondt og lære at gøre godt, vil den vende sig til dit eget bryst. Hvis de vildfarende vedholder at være i synd, behandl dem så venligt og efterlad dem sammen med din himmelske Fader. Du har befriet din sjæl; deres synd hviler ikke længere på dig; du tager ikke længere del i deres synd. Men hvis de går tabt, er deres blod på deres egne hoveder. - Vidnesbyrd nr. 15, s. 40 og 41. ret
| afsn nr:1 | |
| afsn nr:2 | |
| afsn nr:3 | |
| afsn nr:4 | |