Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 26. oktober 1886

Besøg i København

Fra Oslo tog vi med damper direkte til København. Det var en behagelig rejse på omkring 24 timer. På meget af turen kunne vi se land. Christiania (Oslo l.a.) ligger i bunden af en bugt eller fjord og strækker sig ca. 50> miles ind i landet fra havet. Mens vi sejlede igennem denne fjord, havde vi fin udsigt til hver side. Somme tider snævrede bugten så meget ind, at der kun lige var plads til at komme igennem, og så udvidede den sig igen til stor afstand imellem kysterne. Langs kysten er der bjerge, somme tider dæk kede af nåletræer og derefter igen nøgne og klippefyldte partier, mens der her og der er klynger af små huse anbragt højt oppe på klipperne.   ret

Da vi ankom til København, fandt vi br. Brorsen ventende på os. Pastor Mattesons familie, som vi boede hos sidste efterår, var taget til Stockholm, og nu fik vi værelser på hotellet. Vore værelser lå dejligt. Lige på den anden side af gaden lå botaniske have, som vi havde fin udsigt til fra vore vinduer. Haven var meget tiltrækkende og var åbent for publikum og var for os et dejligt sted at spadsere borte fra støjen og forvirringen i de myldrende gader. Jeg kom mig efter at være kommet til København, så min tilstand til at kunne arbejde var bedre end da jeg tog hjemmefra.   ret

Man satte pris på vore møder, og de så ud til at være til velsignelse for menigheden. Sidste efterår var der i København kun omkring 20 der holdt sabbatten. Siden den tid er adskillige værdifulde mennesker lagt til deres tal. De, der har modtaget sandheden, er gået forsigtigt fremad. Nogle har gennem et halvt år undersøgt Bibelen, som de ædle fra Berøa, for at se om disse ting virkelig forholdt sig således. Blandt dem var der en pensioneret søkaptain, som var medlem af metodistmenigheden og lærer i deres Bibelklasse. Medlemmerne i hans klasse var meget nært knyttet til ham, og hvis han gik klogt og varsomt frem, havde han håbet om at få nogle af dem til at tage imod sandheden. Men præsten fik hans forandrede synspunkter at vide og tog hans klasse fra ham. Denne broders vidnesbyrd ved vore møder åbenbarede en varm interesse for dette arbejde. Han sagde, at i de svundne år, var evangeliet gået fra øst til vest, men nu takkede han Gud, fordi sandhedens dyrebare lys vendte tilbage med øget styrke fra vest til øst.   ret

Ved et af vore møder rejste en fremmed sig, og sagde, at han ikke havde været i København i adskillige år. Han kunne ikke se noget godt der, men han var taknemmelig for, at han var kommet nu. Han havde aldrig lyttet til så danne ting, som han havde hørt ved dette møde. Han troede, at den tid var kommet, da Guds Hellige ånd ville blive udøst, som profeten Joel taler om. Han syntes dybt bevæget og udtrykte et ønske om at tilhøre dette folk. Han tog også del i sabbatsskolen, som blev ledet med liv og ånd af br. Oyen, idet han fremholdt en tydelig kontrast til den almindelige søndagsskole. Den fremmede syntes meget interesseret i klasserne, og før vi sluttede, talte han igen og sagde at han aldrig før havde set noget lignende, så han måtte hjem og fortælle sine Baptistbrødre alt, hvad han havde set og hørt.   ret

Denne mands kone, som var med til mødet, havde været en sabbatsholder i adskillige år og havde mødt bitter modstand fra sin mand. Den forandring, der havde fundet sted i ham, var en uventet velsignelse for hende, og hun var fyldt med glæde. Med søster Matteson som tolk, kom hun bagefter og talte med mig, og fra dybet af sit hjerte udtrykte hun sin taknemmelighed for, hvad hun havde hørt.   ret

En broder, der for nylig har antaget troen sammen med sin kone, er en dygtig tømrer. Han fortalte om sin tro til sin chef, og sagde, at han ikke kunne arbejde på den syvende dag. Men i stedet for at sige ham op, som han frygtede, beholdt han ham, og han fik lov til at holde sabbatten. Hvad ens bestilling eller kald end er, betaler det sig altid, at være omhyggelig og gøre sit allerbedste og hele tiden lære og gå fremad. De, der gør dette, vil få lov til at blive af deres arbejdsgivere, når andre, som er mindre dygtige og effektive bliver sagt op. Og som en regel kan det siges, at de, der er trofaste og grundige i deres arbejde, vil være det samme i deres religion. Gud give, at dette må være tilfældet med denne kære broder!   ret

Der er nogle, der har fået mindre behagelige og givende kår, fordi de holder sabbatten. Alligevel er de ikke mismodige, men fuldt bestemt på at adlyde Guds bud. Der er andre der er overbeviste om sandheden, og som stræber efter at ordne deres forrentninger sådan, at de kan holde sabbatten. Et opmuntrende træk, som vi lagde mærke til i den lille forsamling her, er, at de alle er ivrige efter at anstrenge sig særligt for at sprede sandheden i denne store by, vel vidende, at et sådant arbejde vil betyde anstrengelser og ansvar for deres del.   ret

Hvis de, der har modtaget sandheden, vil lade deres lys skinne ud til andre i sagtmodighed, hellighed og kærlighed, vil de blive en kraft for det gode i verden. Enhver i sandhed omvendt sjæl vil som Daniel, Esra og andre trofaste Guds tjenere stå som vidner for ham midt den næsten helt udbredte hedenskab. De vil fange de guddommelige stråler af lys, som skinner fra Guds ord og vil kaste dem tilbage til verden. Hvis hans tjenere kunne skinne så strålende som lys i mørket med det lys, de havde dengang, hvor meget mere skulle vi så ikke kunne gøre det i vor tid, når vi foruden at have det samme lys, som de havde, har mere lys, som siden er strålet ud fra Guds ord og fra hans ledelse af hans folk. Da den kristne kirke blev grundlagt, var lyset fra himmelen i dens midte, og dens klare stråler trængte igennem til alle steder. Sådan skulle det også være nu.   ret

Gud har givet os de individuelle medlemmer af hans menighed evne til at påvirke andres sind. Han forventer, at alle skal udvikle denne evne ved at opøve de talenter, han har lånt dem. Pennen, taleevnen og den helligede kærlighed skal bruges i hans arbejde med at oplyse verden. Og som vi sådan arbejder efter hans anmodning, vil han hele tiden forny, hellige, udvikle og forøge vore kræfter, så at vi kan gøre meget mere godt. Den kristne spørger ikke længere: "Hvad gavner mig og mine interesser?" men: "Hvad er Guds vilje. Hvad tjener til hans forherligelse og min næstes bedste? Hvordan kan jeg være et redskab til at frelse sjæle?" Enhver som har del i guddommelig natur vil føle en byrde for sjæle. Han vil elske, som Kristus elskede, og arbejde, som Kristus arbejdede og vente belønningen ved felttogets afslutning. Hvad der behøves i enhver menighed er Kristi genoplivende Ånd, alvorlig praktisk kærlighed. I Kristus kan vi gøre alle ting. Uden ham kan vi intet gøre.   ret

Mens vi var i København, besøgte vi adskillige smukke parker, og en dag gik vi op i Rundetårn, et meget stort og højt tårn forbundet med en gammel kirke. Opgangen i dette tårn er ikke med trapper, men med en skrånende gang, som snor sig rundt og rundt flere etager op. Derfra fører nogle få trin os op på taget, som giver en vid udsigt over byen og de omgivende tårne og øer. Opgangen i tårnet stiger så langsomt og er så bred at adskillige heste kunne gå ved siden af hinanden. De fortalte os, at Peter den Store og Frederik den Fjerde red op til toppen af dette tårn, og medens de så ned fra den svimlende højde, sagde Peter den Store til sin ledsager: "Hvem af os har soldater, som ville bevise sin troskab ved at kaste sig ud herfra, hvis deres konge forlangte det?" Frederik svarede at han ikke kunne sige at han havde nogen soldat, som ville være villig til det, men han kunne sige, at han ikke ville være bange for at sove i den fattigste mands hus i sit kongerige.   ret

Idet jeg så ned på den store by, kunne jeg kun tænke på de scener, som ville finde sted, når Kristus vil komme. Denne by er hengiven til fornøjelser og verdslighed. Øldrikken, kortspil, dans og solderi optager menneskenes opmærksomhed. Masserne vil gøre nar ad advarslens budskab. Som indbyggerne i Sodoma vil de først vågne op, når det er for sent. Som solen steg op for sidste gang over byerne op sletten, tænkte menneskene på at begynde på en ny dag med gudløs tøjlesløshed. Alle planlagde ivrigt deres forretninger eller deres fornøjelser, og Guds sendebud blev spottet for sin frygt og sine advarsler. Som torden fra en skyfri himmel drønede det pludseligt og der faldt ildkugler ned over den dømte by. "Således skal menneskesønnens komme blive." Folk vil spise og drikke, plante og bygge, tage og give til ægte lige til Guds harme bliver øst ud over dem uden at være iblandet barmhjertighed. Verden vil blive lullet i søvn i sanselighedens vugge. Deres præster har lært dem at tro, at Kristi andet komme vil være åndeligt eller finde sted i en fjern fremtid, og advarslen og hans hurtige komme bliver betegnet som fanatisme eller kætteri. Tvivl og såkaldt falsk videnskab har undermineret troen på Bibelen. Mængden kæmper for at glemme Gud, og de godtager i øvrigt opdigtede historier om, at de uforstyrret kan følge selvforkælelsens vej. Folk jager til og fra, de forlystelses syge opsat på fornøjelser, de pengegriske søger rigdom, og alle siger: "Hvor bliver løftet om hans komme af?" Så er det at ærkeengelens stemme og Guds trompet høres. Å, hvilken rædsel vil da overvælde de onde. Hvilke skrig og frygtelige kvaler vil da høres fra dem, der har spottet tilbudet om barmhjertighed fra Guds budbringere. De bolte og stænger, som de søgte at bevogte deres skatte med, bliver revet i stykker af de mægtige jordskælv. De store og prægtige bygninger bliver rystet i sønder og sammen, og de skyldige spottere bliver begravet i ruinerne.   ret

Apostlen siger: "Men I, brødre, lever ikke i mørke, så dagen kan overraske jer som en tyv." 1Tess 5,4. Alligevel ser Jesus, at selv de, der har modtaget lyset, er i fare for at blive skødesløse og miste årvågenhedens ånd, som taler til dem med det højtidelige advarsels ord: "Våg derfor Thi I ved ikke, når husets Herre kommer, om det bliver ved aften eller ved midnat eller ved hanegal eller ved daggry. Lad ham ikke finde jer sovende, når han pludselig kommer." Mark 13,35-36. Tiltagende årvågenhed er vor eneste sikkerhed. De der venter og våger, vil være virksomt optaget af at forberede sig til at møde deres Herre. De vil holde et trofast vågent øje med sig selv, for at ikke den mindste synd skal besmitte deres karakter. De vil være strengt afholdende ydmyghed og enkelhed vil karakterisere enhver handling, de har. Vi kan ikke være for omhyggelige i vor forberedelse, for at vi kan møde Herren med fred. Vore kræfter burde være anstrengt til det yderste for at forstå Guds Ord og give agt på dets advarsler og råd. Vi burde søge alvorligt at smykke sjælens tempel på en sådan måde, at vi behager vor Herre. "Jeres prydelse skal ikke være noget udvortes hårfletning og ophængte guldsmykker eller forskellig klædedragt, men hjertet, det skjulte menneske med den uforgængelige prydelse, som en sagtmodig og stille ånd er. Dette er meget værd i Guds øjne."   ret

De, som arbejder med den største flid for at vække sjæle til at se deres fare, våger mest ædelt og sandt. Hele himlen er på benene, aktivt optaget af at forberede sig til den store dag for Guds hævn, dagen for Zions frelse, og skulle ikke en lige så stor alvor og en lige så stor nidkærhed åbenbare sig hos hans folk på jorden?   ret

Den lille tids tøven er næsten endt. Pilgrimme og de fremmede, som så længe har søgt efter et bedre land, er næsten hjemme. Lad det velsignede håb om vor Frelsers snarlige genkomst inspireres med nyt mod og give kraft til enhver kristen nåde: Derfor I elskede. Da I venter dette så stræb efter at komme til at stå uplettede og dadelfrie for ham i fred.   ret