Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 29. oktober 1901

Døm ikke - nr. 1

"Døm ikke, for at I ikke skal dømmes; thi den dom, I dømmer med, med den skal I selv dømmes, og det mål, I måler med, med det skal I selv få tilmålt."   ret

Disse ord blev sagt af den guddommelige lærer, vor Herre Jesus Kristus, for at vi skal høre de tog adlyde det. Gud har ikke givet mennesker kraft til at læse hjerter. Han har ikke sat dem på domssædet, for at afsige dom over deres medmennesker. Gud har overdraget al domsarbejde til Sin Søn. Hvorfor er dødelige mennesker som ikke mere forsigtige med at afsige dom over hinanden? Lad os søge at erkende vor egen uvidenhed. Når vi erkender dette til fulde, skal vi ikke tale ondt om vore brødre.   ret

Gud har forbudt os at tale ondt om hinanden. ”Tal ikke ondt om hverandre, brødre! Den, som taler ondt om sin broder eller dømmer sin broder, taler ondt om loven og dømmer loven; men dømmer du loven, er du ikke lovens gører, men dens dommer. En er lovgiver og dommer, han, som har magt til at frelse og til at ødelægge; men hvem er du, som dømmer din næste?” Dem der handler imod deres medmennesker uden nåde, vil en dag selv føle behovet for nåden.   ret

Kristne har en meget betydningsfuld gerning at udføre. Gud har befalet dem at våge efter sjæle som nogen, der skal aflægge regnskab. De skal tilrettevise, irettesætte og formane med al langmodighed. Gud sagde til profeten Ezekiel: "Men dig, menneskesøn, har jeg sat til vægter for Israels hus; hører du et ord af min mund, skal du advare dem fra mig. Når jeg siger til den gudløse: »Du skal visselig dø!« og du ikke taler for at advare ham mod hans vej, så skal den gudløse vel dø for sin misgerning, men hans blod vil jeg kræve af din hånd. Advarer du derimod den gudløse mod hans vej, for at han skal omvende sig fra den, og han ikke omvender sig, så skal han dø for sin misgerning, men du har reddet din sjæl."   ret

At tale Guds ord i trofasthed er et arbejde af højeste betydning. Men dette er et helt anderledes værk fra stadig kritik, onde tanke og drage væk fra hinanden. Dømme og irettesætte er to forskellige ting. Gud har pålagt Sine tjenere at irettesætte dem i kærlighed som fejler; men Han har forbudt og undsagt sig den tankeløse fordømmelse der blandt bekendende troende.   ret

Handlinger taler højere end ord, og dem som drager bort fra deres brødre viser tydeligt at de ikke ønsker at arbejde sammen med dem, at de tænker ondt om mennesker som Herren har givet en plads i Hans værk.   ret

Dem som viser den mangel på tro og tillid til deres brødre sårer Guds Ånd. Herren kalder på os til at bortlægge al hovmod, til at vise oprigtig sympati for den fejlende, som forsøger at genoprette sig selv fra fjendens snare.   ret

"Hvorfor ser du splinten i din broders øje, men bjælken i dit eget øje lægger du ikke mærke til? Eller hvor kan du sige til din broder: »Lad mig tage splinten ud af dit øje;« og se, der sidder en bjælke i dit eget øje. Hykler! tag først bjælken ud af dit eget øje, så kan du se klart til at tage splinten ud af din broders øje."   ret

"Er der nogen viis og forstandig iblandt jer, så skal han ved sin gode færd lade det komme frem i gerning med visdommens sagtmodighed. Men huser I bitter misundelse og egennytte i jeres hjerter, så ros jer ikke løgnagtigt på trods af sandheden!” Lad ikke dem som gemmer påmisundelse og stridigheder hævde udbygget åndeligt kundskab, for derved lyver de imod sandheden. ”Den »visdom« kommer ikke ovenfra, men er jordisk, sjælelig, og stammer fra de onde ånder. Thi hvor der er misundelse og egennytte, der er forvirring og alt, hvad ondt er. Men visdommen ovenfra er først og fremmest ren, dernæst fredselskende, mild, hensynsfuld, fyldt med barmhjertighed og gode frugter, fri for partiskhed og hykleri.   ret

”Mine brødre! ikke mange af jer må søge at blive lærere. I skal vide, at vi får en desto strengere dom. Vi fejler jo alle i mange ting; hvis en ikke fejler med sine ord, så er han en fuldkommen mand, i stand til også at holde hele sit legeme i tømme. . . . . Sådan er også tungen et lidet lem, men kan dog prale af store ting. Se, hvor den mindste ild kan sætte den største skov i brand! . . . . men tungen kan intet menneske tæmme, rastløs og ond som den er, fuld af dødbringende gift.” Kun ved Herrens hjælp kan vi bringe vore tanker og ord under Kristi vilje.   ret

De allerførste ting vi skal gøre er at forene os i det kristne fællesskabs bånd. Dem som arbejder for Gud, bør lægge bortlægge al uvenlig kritik, og drage sammen i enhed. Kristus ønsker at hans soldater skal stå skulder ved skulder, forenet i udkæmpe korsets kampe. Han ønsker enhed mellem dem der arbejder for Ham til at være i tæt som unionen er mellem Ham og Hans Fader. Dem som mærker Helligåndens helligende kraft vil give agt på den guddommelige Instruktørs lektier, og vil vise deres oprigtighed ved at gøre alt i deres kraft for at arbejde i harmoni med deres brødre.   ret

”Giv nøje agt på dig selv og din lærergerning; hold trolig ud dermed. Gør du det, vil du frelse både dig selv og dine tilhørere.” ”Så vent da tålmodigt, brødre! indtil Herrens komme. Se, bonden bier på jordens dyrebare afgrøde og venter tålmodigt på den, til den har fået tidligregn og sildigregn. Vent da også I tålmodigt, styrk jeres hjerter; thi Herrens komme er nær. Vær ikke vrantne mod hverandre, brødre! for at I ikke skal blive dømt; se, dommeren står for døren.” ”Salige er de barmhjertige, thi dem skal der vises barmhjertighed. Salige er de rene af hjertet, thi de skal se Gud. Salige er de, som stifter fred, thi de skal kaldes Guds børn.”   ret

”Derfor er du uden undskyldning, menneske! hvem du end er, som opkaster dig til dommer; thi idet du dømmer de andre, fordømmer du dig selv; du dømmer nok, men handler selv på samme vis. Vi ved jo, at Guds dom med rette er over dem, som handler således. Men du, menneske! som dømmer dem, der handler således, og selv gør det samme, regner du med, at du vil kunne undfly Guds dom?”   ret

Det er ham der har grund til have mistillid til sine egne principper, som er fuldt klar over andres fejl. Hvis der ikke var nogen mangel i vor egen erfaring, ville vi ikke være så fordægtige over for vore brødre. Det er ham hvis samvittighed fordømmer ham som er så hurtig til at dømme. Lad enhver skælve og være mange for sig selv. Lad ham se at hans eget hjerte ret med Gud. Lad ham luge ud i hans egen have; han vil finde nok til at holde sig travlt beskæfiget. Hvis han ikke gør dette trofast, vil han ikke have tid til at finde fejl i andres haver. I stedet for at dømme vore brødre, så lad os dømme os selv. Lad os forvisse os om at vi er blandt dem der ”er udvalgte ifølge Gud Faders forudviden, ved Åndens helligelse, til lydighed og til bestænkelse med Jesu Kristi blod.” ”Da I har renset jeres sjæle i lydighed imod sandheden til at nære oprigtig broderkærlighed, så elsk hverandre inderligt af hjertet.”   ret