Review and Herald d. 30. oktober 1900
"Bed uden ophør."
Bøn er sjælens åndedræt, vejen til alle velsignelser. Når, med en forståelse af menneskets behov, med en følelse af selv-afsky, den angrende sjæl opsender sin bøn, ser Gud dens kampe, bemærker dens strid og ser dens oprigtighed. Han har sin finger på dens puls og noterer sig hvert pulsslag. Ikke en følelse rører sig, ikke en sindsbevægelse ytrer sig, ikke en sorg kaster sin skygge, ikke en synd besmitter, ikke en tanke opstår, og ikke en plan udklækkes, som han ikke er vidende om. Denne sjæl blev købt for en uendelig høj pris og bliver elsket med en kærlighed, som er uforanderlig. ret
Bøn til den store læge om lægedom for sjælen bringer velsignelse fra Gud. Bøn knytter os til hinanden og til Gud. Bøn bringer Jesus hen til vor side og giver den forsagte, bekymrede sjæl ny kraft og nåde. Ved bøn er de syge blevet opmuntret til at tro, at Gud i medfølelse ville se til dem. En lysstråle tænger igennem til den håbløse sjæl og bliver en duft af liv til liv. Bøn har “besejret riger, øvet retfærdighed, fået forjættelser opfyldt, stoppet løvers gab, slukket ilds magt,” vi skal vide, hvad dette betyder, når vi hører beretningerne om martyrerne, som døde for deres tro, “slog fjendehære på flugt.” ret
Vi skal høre om disse sejre da vor frelses Hærfører, himlens herlige Konge, åbner optegnelsesbøgerne for dem som Johannes skriver: »Det er dem, som kommer fra den store trængsel, og de har tvættet deres klæder og gjort dem hvide i Lammets blod. Derfor står de nu foran Guds trone og tjener ham dag og nat i hans tempel; og han, som sidder på tronen, skal opslå sit telt over dem. »De skal ikke sulte mere og ikke tørste mere, ikke heller skal sol eller nogen hede stikke dem.« Thi Lammet, som står midt for tronen, skal være deres hyrde og lede dem til kilderne med livets vand; og »Gud skal tørre hver tåre af deres øjne.« ret
Kristus vor frelser blev fristet i alle ting ligesom vi, dog uden synd. Han påtog sig den menneskelige natur og fandtes i sin fremtræden som et menneske, hvor hans fornødenheder var et menneskes fornødenheder. Han havde fysiske behov, der skulle tilfredsstilles, og legemlig træthed, der skulle afhjælpes. Det var gennem prøverne. Dag for dag gjorde han sin pligt og søgte at frelse sjæle. Hans hjerte strakte sig i øm sympati ud til dem som var trætte og tyngede af byrder. Og han tilbragte hele nætter i bøn for de fristede. ret
Kristus har givet sine disciple forvisning om at særlige andagtsstunder er nødvendig. Bøn gik forud og helligede enhver handling i hans tjeneste. Han kommunikerede med sin Fader indtil slutningen af hans liv; og da han hang på korset, der rejste det bitre råb fra hans læber: ”Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?” Så udbrød han, i en stemme som nåede ud til alle jordens ender: ”Fader, i din hånd betror jeg min hånd.” Styrke til at udføre de daglige pligter kommer af at tilbede Gud i hellighedens skønhed. De bønnestunder, Frelseren havde om natten oppe i bjergene eller ude i ørkenen, var nødvendige for at forberede ham på de prøver, han skulle igennem de følgende dage. Han følte behovet for at få sjæl og legeme forfrisket og styrket, så han kunne stå Satans fristelser imod; og de, der stræber efter at leve som han, vil føle det samme behov. ret
Den kristne har fået indbydelsen at frembære sine byrder til Gud i bøn, og fæstne sig selv nær til Kristus i den levende tros forbindelser. Herren bemyndiger os til at bede, erklære at han vil hørere deres bønner, som stoler på hans uendelige kraft. Han vil æres af dem, som drager nær til ham, som trofast gør hans tjeneste. ”Hvis sind er fast, som vogter på fred, thi det stoler på dig.” Den Almægtiges arm er rakt ud for at lede os og føre os fremad og længere frem. Gå frem siger Herren; joeg forstår problemet, og jeg vil sende dig hjælp. Fortsæt med at bede. Hav tro til mig. Det er til mit navns ære at I beder og I skal tage imod. Jeg vil blive æret for dem, som leder efter jeres fejl. De skal se sandheden sejre herligt. ”Uanset hvad I beder om, så tro, og I skal tage imod.” ret
Den troende i Kristus er helliget høje og hellige mål. Arons præsteskabs herlighed fordunkles over for det kongelige præsteskab. Kaldet efter Guds hensigt, sat til side af guddommelig nåde, indhyllet i Kristi retfærdighed, omgæret af Helligånden, sendes et brudt og brødebetynget hjertes ofre op, den sande troende er i virkeligheden en repræsentant for Forløseren. Gud ser med glæde på en sådan tilbeder. Han vil lade sit lys skinne i sindets kamre og til sjæletemplet hvis mennesker, i mangel på visdom, vil gå til deres lønkamre i bøn, og bede om visdom fra ham som giver alle mennesker gavmildt og ikke bebrejder. Løftet er, ”så vil den blive ham givet. Men han skal bede i tro, uden at tvivle; den der tvivler, ligner nemlig en havets bølge, som jages og kastes hid og did af vinden.” Kristus har selv lovet at være vor stedfortræder og sikkerhed, og han forsømmer ingen. Der er en uudtømmelig kilde af fuldkommen lydighed der tilskrives hans lydighed. I himlen er hans fortjenester, hans selvfornægtelse og selvopofrelse opsamlet, som røgelse der sendes op sammen med sine folks bønner. Idet synderens oprigtige ydmyge bønner sender op til Guds trone, blander Kristus dem med sit livs fortjenester fra fuldkommen lydighed. Vore bønner er duft af denne røgelse. Kristus har selv lovet at gå i forbøn for vor skyld, og Faderen hører altid sin Søn. Bed så; bed uden ophør; og et svar vil visseligt komme. ret
Men lad mig tale i advarsler: "Hvis nogen tager hensyn til synd i hans hjerte, vil Herren ikke høre ham." ret
Vis en fast og usvigelig tillid til Gud. Vær altid principfast. Vakle ikke; sig beslutsomt det som du ved er sandhed, og overlad følgerne til Gud. Hav i tanke at Gud prøver dine ønskers ægthed. Tro på Guds ord, og hold aldrig op med at fremføre dine bønner for hans trone med en helliggjort, hellig frimodighed. ”De altid skulle bede og ikke blive trætte.” Hold standarden opløftet ved forskrift og eksempel. Gud vil gøre jeres vidnesbyrd, i dets oprigtighed og virkelighed, kraftfuldt i det kommende livs kraft. Herrens ord vil være i jeres mund som sandhed og retfærdighed. ret
Lad alle huske på at Guds riges mysterier ikke kan læres vid fornuftsslutninger. Sand tro, sand bøn – hvor stærke de er” Farisæerens bøn havde ingen værdi, men tolderens bøn blev hørt i salene der oppe, fordi den viste den afhængighed der nåede frem til den Almægtiges greb. For tolderen var selvet ikke andet end skam. Således skal det være med alle som søger Gud. Tro og bøn er to arme som den ydmygt bedende favner om den uendelige Kærligheds hals. ret
"Thi i håbet blev vi frelst. Men et håb, som man ser, er ikke noget håb, thi hvordan kan man håbe på det, man ser? Håber vi derimod på det, vi ikke ser, da bier vi på det med udholdenhed. Ligeledes kommer Ånden os til hjælp i vor magtesløshed; thi hvad vi rettelig bør bede om, forstår vi ikke, men Ånden selv går i forbøn for os med uudsigelige sukke. Og han, som ransager hjerterne, ved, hvad Åndens attrå er, thi efter Guds vilje går Ånden i forbøn for hellige. Og vi ved, at alle ting samvirker til gode for dem, som elsker Gud, dem, som efter hans beslutning er kaldede. . . . . . Thi jeg er vis på, at hverken død eller liv eller engle eller åndemagter eller noget nuværende eller noget tilkommende eller kræfter eller det høje eller det dybe eller nogen anden skabning vil kunne skille os fra Guds kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre.” ret
Hvorfor holder du ikke op med synd? Du kan sejre, hvis du vil samarbejde med Gud. Kristi løfte er sikkert. Han forpligter sig til at udfylde posten som personlig Talsmand og siger: “Jeg vil bede Faderen.” Han, som ikke kunne se mennesker udsat for evig ruin uden at udgyde sin sjæl til døden på deres vegne, vil se med medlidenhed og kærlighed på enhver, som indser, at han ikke kan frelse sig selv. Han vil ikke se på nogen vaklende bedende uden at rejse ham op. Han, som gennem sin egen forsoning tilvejebragte en uendelig fond af moralsk kraft, vil ikke undlade at anvende denne kraft på deres vegne. Vi kan tage livets stridigheder og vanskeligheder til hans fødder; for han elsker os. Alle hans ord og blikke vækker vor tillid. Han vil forme vor karakter i overensstemmelse med sin vilje, og hver dag vil vi spørge: “Herre, hvad ønsker du, at jeg skal gøre?” ret
Let us commit the needs of the soul to him who has loved us, and given his precious life that he might make it possible for us to learn of him. While lifting the cross, han siger: "Hvis nogen vil gå i mit spor, skal han fornægte sig selv og daglig tage sit kors op og følge mig." Kristus alene kan få os til at svare, når han siger: "Tag mit åg på jer og lær af mig, thi jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet." Dette betyder, at selvet skal fornægtes hver dag. Kristus kan give os den gode beslutning, viljen til at lide og til at kæmpe Herrens kampe med utrættelig energi. Den svageste kan ved hjælp af Guds nåde få kraft til mere end at sejre. ret
"Når da I, som er onde, forstår at give jeres børn gode gaver, hvor meget snarere vil så ikke jeres Fader, som er i Himlene, give gode gaver til dem, som beder ham!" Disse gaver gives frit til os af Gud. Oh, hvor svag er vor tro, at vi ikke lader os selv ude af Guds rige og herlige løfter! Det er hans natur at begave os med sine gaver. Alvis og med al kraft, vil han give gavmildt til alle mennesker som beder i tro. Han er mere barmhjertig, mere ømhjertet, mere tålmodig og elskende end nogle jordiske forældre er. Han drager os til sig i vindende sprog, at vi må have mod og tillid. Vi skulle vinde ham, ved at åbenbare den ømme sympati som flyder fra hans kærlighedshjerte. Ingen menneske-forældre kan bede lige så alvorligt for et fejlende barn, som Gud beder for os. ret
Al ting er muligt for dem som tror. Ingen bliver skuffede når de kommer til Herren med et oprigtigt hjerte. Hvor forunderligt er det ikke at vore bønner kan have virkning, at uværdige, fejlende mennesker besidder kraft til at sende deres anmodninger til Gud?! Svage, syndige mennesker har privilegiet at tale til sin Skaber. Vi udtrykker ord, der kan nå tronen for universets monak. Vi udgyder vort hjertes ønske i vort lønkammer. Så går vi frem og vandrer med Gud, ligesom Enok gjorde. ret
Vi taler med Jesus Kristus idet vi vandrer på vejen, og han siger: ”Jeg er ved din højre hånd.” Vi kan dagligt vandre sammen med Kristus. Når vi udånder vort ønske, kan et menneskeligt øre måske ikke høre det, men det ord kan dø bort i tavshed, eller gå tabt, i forretningers anliggender. Intet kan drukne sjælens ønske. Bønnen rejser sig over gadens larm, over maskineriets støj, til himlens sale. Det er Gud som vi taler til, og bønne høres. Bed så; ”bed, og det skal gives jer.” ret
afsn nr:1 | Herren kommer 0318 |
afsn nr:2 | Sabbatsskolelektier, Lys i mørke, 3.kv 2007. s. 2 |
afsn nr:3 | |
afsn nr:4 | Herren kommer 0318 |
afsn nr:5 | Herren kommer 0318 |
afsn nr:6 | |
afsn nr:7 | |
afsn nr:8 | |
afsn nr:9 | |
afsn nr:10 | |
afsn nr:11 | |
afsn nr:12 | Sabbatsskolelektier, Lys i mørke, 2.kv 2001. s. 50 |
afsn nr:13 | Herren kommer 0318 |
afsn nr:14 | |
afsn nr:15 | |
afsn nr:16 | |