Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 31. oktober 1899

Lignelsen om de ti jomfruer.

"Da skal det være med Himmeriget som med ti jomfruer, der tog deres lamper og gik ud for at gå brudgommen i møde. De fem af dem var uforstandige, og de fem kloge. De uforstandige tog nemlig deres lamper, men tog ikke olie med sig. Men de kloge tog olie i deres kander tillige med deres lamper. Og da brudgommen lod vente på sig, blev de alle døsige og faldt i søvn. Men ved midnat lød der et råb: »Se, brudgommen er der, gå ham i møde!« Da vågnede alle jomfruerne og gjorde deres lamper i stand. Og de uforstandige sagde til de kloge: »Giv os af jeres olie, thi vore lamper er ved at gå ud. « Men de kloge svarede og sagde: »Nej, der ville ikke blive nok både til os og til jer. Gå hellere hen til købmændene og køb til jer selv.« Men medens de gik bort for at købe, kom brudgommen, og de, som var rede, gik ind i bryllupssalen med ham, og døren blev lukket.   ret

"Bagefter kommer også de andre jomfruer og siger: »Herre, herre, luk op for os!« Men han svarede og sagde: »Sandelig siger jeg eder: jeg kender jer ikke.« Våg derfor, thi I kender hverken dagen eller timen” [hvor Menneskesønnen kommer].   ret

Da de ti jomfruer gik ud for at møde brudgommen, blev deres lamper gjort klar og brænder. Tilsyneladende var der ikke forskel mellem de fem som var forstandige og de fem som var tåbelige. I det ydre var alt forberedt, klædt i hvidt, bar på deres lysende lamper. Men kun fem af disse jomfruer var forstandige. Disse forudså forsinkelsen, og fyldte deres kar med olie, klar til enhver nødssituation. Fem af de alle havde ikke denne forudseenhed; de gjorde ingen tilvejebringelser for skuffelse eller forsinkelse.   ret

Alle jomfruer venter på brudgommen. Time efter time går, og de er ser stadig ængsteligt efter hans tilsynekomst. Men til sidst falder de trætte ventende i søvn. Og ved midnat, i den mørkeste time, når deres lamper har størst behov, hørers råbet: »Se, brudgommen er der, gå ham i møde!«   ret

Ved kaldet, åbnes de sovende øjne, og alle rejser sig. De ser processionen de skal slutte sig til den, med fakkelskær og glad musik. De hører brudgommens stemme og brudens stemme. De fem kloge jomfruer gør deres lamper klar, og går ud for at møde brudgommen.   ret

De uforstandige jomfruer har ingen forsyninger til deres lamper; og når de vågner op af deres slummer, finder de at deres lamper var gået ud. De ser nu konsekvensen af deres skødesløshed, og beder deres ledsagere om at give olie: ”Giv os af jeres olie,” siger de; ”for vore lamper er gået ud.” Men de fem andre, med deres lamper der lige er gjort klar, har tømt deres kar. De har ikke mere olie tilbage, og de svarer: "Nej, der ville ikke blive nok både til os og til jer. Gå hellere hen til købmændene og køb til jer selv." Men medens de gik for at købe, fortsatte processionen, og lod dem bagud. Bryllupsoptoget gik ind i huset, og døren blev lukket. Da de uforstandige jomfruer nåede festsalen, blev de modtaget med en uventet afvisning. De blev efterladt udenfor i nattens mørke.   ret

Denne lignelse handler ikke om syndere i almindelighed, men om dem, som bekender sig til at tro på Kristus. Bruden er menigheden, som venter på Frelserens andet komme gennem den første og den anden engels forkyndelse i Åb 14 er et særligt budskab kommet til vor verden. Jeg så endnu en engel flyve midt oppe under himlen; den havde et evigt evangelium at forkynde for dem, der bor på jorden og for alle folkeslag og stammer, tungemål og folk og englen sagde med høj røst: Frygt Gud og giv ham ære, for timen er kommet, da han dømmer. Tilbed ham, som har skabt himmel og jord og hav og kilder. Og en anden engel fulgte efter og sagde: Faldet, ja, faldet er det store Babylon, som skænkede op for alle folkeslagene af sin utugts harmes vin. Åb 14,6-8.   ret

Den første og anden engels budskab forenes og fuldkommes i det tredje. "Og en tredje engel fulgte efter dem og sagde med høj røst: "Hvis nogen tilbeder dyret og dets billede og sætter dets mærke på sin pande eller hånd, skal han også drikke Guds harmes vin, skænket ufortyndet i hans vredes bæger og han skal pines i ild og svovl for øjnene af de hellige engle og Lammet." Åb 14,9-10.   ret

Under forkyndelsen af disse budskaber lød råbet: "Se, Brudgommen er der!" De, som troede på disse budskaber, blev tvunget til at forlade de menigheder, de tilhørte, fordi de prædikede Kristi andet komme i himlens skyer. Hele verden skal høre dette budskab. "Se, Brudgommen er der! Gå ham i møde." Mange af dem, der hørte dette budskab, troede, at de skulle leve ved Kristi komme. Men hans komme blev forsinket, for at alle skulle få en mulighed for at høre det sidste nådens budskab til en falden verden.   ret

Hvis de mennesker, som bekendte sig til at tro på sandheden, havde opfyldt deres mission som kloge jomfruer, ville budskabet allerede være nået ud til alle folk, stammer og tungemål. Men de fem var dårer. Budskabet skulle være forkyndt af ti, men kun fem tog de nødvendige skridt for at slutte sig til dem, som vandrede i det lys, de havde modtaget.   ret

Den første, den anden og den tredje engels budskab skal gentages. Kaldet skal lyde til menigheden: "Faldet, faldet er Babylon, den store, og den er blevet bolig for dæmoner og tilhold for alskens urene ånder og tilhold for alskens urene og afskyede fugle! Thi af hendes utugts harmes vin har alle folkeslagene drukket og med hendes har jordens konger bedrevet utugt og jordens købmænd er blevet rige på grund af hendes umådelige yppighed... Drag ud fra hende, mit folk! for at i ikke skal gøre jer delagtige i hendes synder og rammes af hendes plager. Thi hendes synder har hobet sig op, så de når himmelen og Gud har kommet hendes uretfærdigheder i hu."   ret

Mange, som under det første og andet englebudskab gik frem i tro, nægtede at tage imod det tredje det sidste afgørende budskab til verden; og dette vil gentage sig, når det sidste kald lyder.   ret

Enhver detalje i denne lignelse bør studeres omhyggeligt. Vi bliver omtalt enten som kloge eller som uforstandige jomfruer. Der er mange, som ikke vil blive ved Jesu fødder og lære af ham. De kender ikke hans veje, de er ikke forberedt på hans komme. De har givet det udseende af at de venter på deres Herre. De har ikke våget og bedt med en tro, som er virksom i kærlighed og renser sjælen. De har levet et liv i sorgløshed. De har hørt og indrømmet sandheden, men de har ikke ført den ud i livet. Nådens olie giver ikke deres lamper næring og de er ikke rede til at gå ind til Lammets bryllupsmåltid.   ret

Verdens mænd ønsker ikke sandhedens lys, og de et i ånd med dem som, skønt de bekender at være Guds børn, ikke lader deres lys skinne i sandhedens ord og hellighedens gerninger. Uomvendte mennesker som hævder at være kristne opmuntrer synderen med at fortsætte i synd. I stedet for at søge at frelse sjæle som er er ved at gå fortabt, så lever de for selvet. Deres kar er tomme, og derfor kan de ikke holde deres lamper fyldte. Til disse siger Kristus: Jeg kender jer ikke. I har ikke taget mig på råd. I har ikke vandret i lyset af mit ord. I er ikke kommet under mit åg. Jeres lys er mørke, fordi du har vandret i ildgnisterne af din egen optænding. Vig bort fra mig, I der øver uret.   ret

Vi må ikke slå os til ro med den tanke, at fordi vi er medlemmer af menigheden, så er vi frelst, skønt vi ikke giver noget bevis for, at vi er blevet ligedannede med Kristi billede og medens vi holder fast på vore gamle vaner og væver vor klædning med tråde fra verdens begreber og skikke. Kristus erklærer: "Ikke enhver, der siger til mig: »Herre, Herre!« skal komme ind i Himmeriget, men den, der gør min himmelske Faders vilje. Mange skal sige til mig på hin dag«: »Herre, Herre! har vi ikke profeteret ved dit navn, og har vi ikke uddrevet onde ånder ved dit navn, og har vi ikke gjort mange undergerninger ved dit navn?"   ret

Denne fremstilling bør fremkalde vort alvorligste studium for at vi må vide hvilken beredelse der skal gøres, så vi kan gå ind og få del i Lammets måltid. "Salige er de, som tvætter deres klæder, for at de kan få adgang til livets træ og gennem portene gå ind i staden.”   ret

De ti jomfruer våger ved verdenshistoriens aften. Alle hævder at være kristne. Alle har fået et kald, et navn, en lampe og alle påstår, at de udfører Guds gerning. Alle venter tilsyneladende på hans komme. Men de fem mangler noget. De fem vil blive overraskede, forfærdede og stå uden for bryllupssalen. Der er mange som råber: Fred, fred, skønt der ikke er fred. Dette er den farligste tro som menneskesjælen kan nære. Kristus kalder på alle som bærer på hans navn, som hævder at være hans efterfølgere, at spise hans kød, og drikke hans blod, ellers kan de ikke havde del med ham.   ret

Vær ikke som de uforstandige jomfruer, der tog det for givet, at de havde del i Guds løfter, skønt de ikke fulgte Kristi befalinger. Kristus lærer os, at bekendelse intet er. "Hvis nogen vil gå i mit spor," siger han, "skal han fornægte sig selv og daglig tage sit kors op og følge mig." "Derfor: Den, der bryder et af de mindste blandt disse bud og lærer menneskene således, han skal kaldes den mindste i Himmeriget; men den, der holder dem og lærer andre dem, han skal kaldes stor i Himmeriget. Thi jeg siger jer: Hvis jeres retfærdighed ikke overgår de skriftkloges og farisæernes, kommer I slet ikke ind i Himmeriget.”   ret

Når vi består prøven under Guds lutrende renselsesproces, når ildovnen fortærer slaggerne og det fine guld i den rensede karakter kommer til syne, må vi dog stadig sige med Paulus: "Ikke at jeg allerede har grebet det eller allerede er blevet fuldkommen; men jeg jager derefter..... Et gør jeg: idet jeg glemmer, hvad der er bagved og rækker efter det, der er foran, jager jeg frem mod målet, den sejrspris, som Gud fra det høje kaldte os til i Kristus Jesus."   ret